MIT FO­TO­AL­BUM

BT - - SØNDAG -

Født den 22. fe­bru­ar 1965 i Lund, Sve­ri­ge. Hun har to børn, Da­ni­el og Christine. Blixt er Dansk Fol­ke­par­tis sund­heds­og psy­ki­a­tri­o­rd­fø­rer i Fol­ke­tin­get. Ud­dan­net bunt­ma­ger i 1981 og var si­den bla. taxa­chauff ør og om­sorgs­med­hjæl­per, in­den hun blev selv­stæn­dig med for­ret­nin­gen Pels- og Skind­værk­ste­det, som hun sta­dig ejer. I 2002 blev Li­se­lott Blixt so­ci­a­log sund­heds­as­si­stent. I 1999 blev Li­se­lott Blixt med­lem af Dansk Fol­ke­par­ti, og to år eft er blev hun ind­valgt i Gre­ve By­råd. Den for­kæ­le­de

Som barn var jeg me­get far- glad, og jeg blev kaldt ’ hen­de den for­kæ­le­de’. Jeg blev oft e pas­set af mi­ne tvil­lin­ge­sto­re­sø­stre. Vi bo­e­de de før­ste år i Sve­ri­ge i et hus og kom si­den til Rød­byhavn på Lol­land. Min mor ar­bej­de­de sig op fra at væ­re ren­gø­rings­as­si­stent til at væ­re le­der af ISS ren­gø­ring på Lol­land- Fal­ster. Jeg blev selv an­sat, da jeg var 13 år i 1978, og gjor­de rent hos po­li­ti­et og i tog­vog­ne og fi k i øv­rigt en ret god løn for en ti­mes ar­bej­de om da­gen.

1.

Pa­rat til at slås

Jeg har al­tid set æl­dre ud, end jeg var. Da jeg var 13, kun­ne jeg sny­de mig ind på disko­te­ker, og jeg fi k og­så la­vet de før­ste ta­to­ve­rin­ger al­le­re­de den­gang. Jeg vok­se­de op i et hårdt mil­jø. Rød­byhavn var den mest kri­mi­nel­le by i Dan­mark med knal­lert­ban­der og øre­tæ­ver i luft en he­le ti­den. Jeg var al­tid den ret­fær­di­ge, hvis no­gen ge­ne­re­de én, der ik­ke kun­ne for­sva­re sig, trå­d­te jeg frem. De an­dre føl­te og­så, at jeg pro­vo­ke­re­de dem ved at gå i skind­tøj, feks. en ke­del­dragt i skind og, og hvis no­gen skul­le mar­ke­re sig, var jeg ik­ke ban­ge for at si­ge: ’ Lad os gå uden­for og slås’. Jeg er 174 cm høj, og jeg gik til ka­ra­te den­gang. Til min kon­fi rma­tion tror jeg, jeg fi k pen­ge i ga­ve og des­u­den et kors, en sal­me­bog og nog­le smyk­ker. Det var al­min­de­lig sup­pe- steg og is- fest. Jeg vok­se­de op med, at vi bad fa­der­vor og gik i søn­dags­sko­le.

2.

Købt og solgt af bøn­der

Mit liv be­gynd­te nok ik­ke helt som så man­ge an­dre fol­ke­tings­po­li­ti­ke­res. Min mor vok­se­de op på et hjem for fat­tig­folk, do­na­tions­hu­set i Har­lö­se i Sve­ri­ge, hun blev pas­set af sin mor­far, for hen­des mor kun­ne ik­ke ta­ge va­re på si­ne ot­te børn. Det sted er i dag et mu­se­um. Min mor mød­te min far, som var ta­get til Sve­ri­ge for at fi nde ar­bej­de en­gang i 1950er­ne. Han kun­ne hver­ken læ­se el­ler skri­ve. Og for nu li­ge at gå et par år­ti­er til­ba­ge hav­de jeg en ol­de­far, som blev solgt syv gan­ge af si­ne for­æl­dre, for­di de ik­ke hav­de råd til at op­fo­stre ham. Han blev købt af bøn­der, og når de ik­ke kun­ne bru­ge ham, kom han på auk­tion igen. Det var re­gu­lær sla­ve­han­del, men han le­ve­de læn­ge og dø­de som 92- årig, da jeg var barn. Min mor le­ver sta­dig, men min far dø­de for 18 år si­den, kun 60 år gam­mel. Det ske­te, eft er at han fi k lyk­kepi­l­ler, selv­om det var hjer­tet, han kla­ge­de over. Jeg er jo DFs sund­heds- og psy­ki­a­tri­o­rd­fø­rer, og jeg må si­ge, at jeg ken­der til at ha­ve syg­dom­me – vi har haft så man­ge syg­dom­me i fa­mi­li­en.

3.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.