Ten i egen hånd

BT - - NYHEDER -

og fø­lel­se af æreskræn­kel­se, at hun tal­te for sin sag med så stor over­be­vis­ning, at hun kun blev idømt fem må­ne­ders fængsel. I en sag, hvor straf­fe­ram­men gik fra ot­te års tugt­hus­ar­bej­de til liv­s­tid, så­gar døds­straf. Og det si­ger en del om hen­des be­ga­vel­se og med­vind i of­fent­lig­he­den, at hun fik til­la­del­se til at læ­se vi­de­re bag trem­mer og i 1882 kun­ne be­stå sin stu­den­terek­sa­men, som blev fulgt op af stu­di­er på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Guld­me­dal­je og dok­tor­grad

I 1887 blev An­na Hu­de den før­ste kvin­de­li­ge cand. mag. i hi­sto­rie. Året ef­ter modt­og hun som den før­ste kvin­de guld­me­dal­je for sin af­hand­ling ’ En Frem­stil­ling og Kri­tik af de ny­e­re Op­fat­tel­ser af Spørgs­maa­let om Lensvæ­se­nets Opkomst’, og i 1893 fik hun som den før­ste dan­ske kvin­de en dok­tor­grad for sin af­hand­ling om ’ Da­ne­hof­fet og dets Plads i Dan­marks Stats­for­fat­ning’.

Men An­na Hu­de gjor­de sig ik­ke kun be­mær­ket med drabs­for­sø­get og sin ud­dan­nel­se. Hun var og­så me­get ak­tiv i kvin­de­be­væ­gel­sen og bi­drog til, at der blev un­der­skre­vet en ny grund­lov, som gav kvin­der­ne stem­me­ret.

Al­le­re­de til­ba­ge i 1884 blev den på da­væ­ren­de tids­punkt 26- åri­ge An­na Hu­de med­lem af Dansk Kvin­de­sam­fund, som var ble­vet stif­tet tre år for­in­den. Før­ste for­måls­pa­ra­graf i Dansk Kvin­de­sam­fund var ’… at hæ­ve Kvin­den i aan­de­lig, sæ­de­lig og øko­no­misk Hen­se­en­de og saa­le­des til­li­ge gø­re hen­de til et selv­stæn­di­ge­re Med­lem af Fa­mi­lie og Stat, navn­lig ved at aab­ne Ad­gang til Sel­v­er­hverv’. Og An­na Hu­de var en af de man­ge kvin­der, de hav­de støt­tet øko­no­misk.

Og i 1904, i en al­der af 46, gik hun ak­tivt ind i kam­pen for kvin­ders stem­me­ret og stif­te­de Po­li­tisk Kvin­de­for­e­ning, som tre år se­ne­re blev ud­gangs­punk­tet for Lands­for­bun­det for Kvin­ders Val­gret. Og 5. ju­ni 1915 kun­ne he­le lan­dets kvin­der en­de­lig hø­ste frug­ter­ne af pio­ne­rer som An­na Hu­des kamp.

Og hvad ske­te der så med den go­de dok­tor Le­er­beck?

Buk­sese­ler­ne blev hans skæb­ne

An­na Hu­de var ly­nen­de be­ga­vet, men en dår­lig skyt­te. Hen­des to skud ram­te ham kun over­fla­disk, og han slap stort set uskadt.

Han var en ’ bedste­bor­ger’, godt gift, far til ti børn og – iføl­ge eget ud­sagn – ’ af na­tur tem­me­lig li­den­ska­be­lig’. Hans for­gri­ben sig på un­ge An­na Hu­de var så­le­des langt­fra før­ste gang, at han hav­de væ­ret på for­bud­te sti­er.

To gan­ge i lø­bet af fre­da­gen 18. ju­ni 1880 hen­te­de po­li­ti­et dok­tor Le­er­beck til af­hø­ring i takt med, at An­na Hu­des be­ret­ning fol­de­de sig ud an­det­steds på sta­tio­nen. Og om mor­ge­nen 19. ju­ni mød­te po­li­ti­in­spek­tø­ren selv op ved hans dør. Le­er­beck blev an­holdt.

Da per­so­na­let man­dag mor­gen ved 6- ti­den lå­ste sig ind i hans cel­le, var C. J. Le­er­beck død. Han hav­de bun­det si­ne buk­sese­ler sam­men, fæst­net dem på en kna­ge, stuk­ket ho­ve­d­et ind og i sid­den­de stil­ling kvalt sig selv.

Po­rtræt af An­na Hu­de, som trod­se­de sin tid og blev den før­ste dan­ske kvin­de­li­ge hi­sto­ri­ker og før­ste kvin­de med en dok­tor­grad. Men in­den da hav­de hun ud­vist ef­fek­tiv hand­le­kraft, da hun hos isen­kræm­mer Bør­gen­sen i Fre­de­riks­berg­ga­de ind­køb­te en pi­stol til 8,50 kr. ef­ter et util­gi­ve­ligt over­greb. Fo­to: Julie Laur­berg/ Det Kon­ge­li­ge Bi­bi­o­tek

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.