UDEN JA­MES LAST

BT - - NYHEDER - Hen­ning Hø­eg ho­eg@ bt. dk

DØDS­FALD

Hvis det ik­ke hav­de væ­ret for den nu af­dø­de ty­ske mu­sik­le­gen­de og big­ban­dar­ran­gør Ja­mes Last, der nå­e­de at sæl­ge over 100 mil­li­o­ner al­bum, var Jo­hn­ny Rei­mar gå­et glip af sin egen lu­kra­ti­ve kar­ri­e­re som dansk par­ty­kon­ge.

Om­gi­vet af sin fa­mi­lie dø­de Ja­mes Last nat­ten til i går af kræft i sit hjem i Fl­o­ri­da, hvor han hav­de bo­et i 30 år - si­den 1997 sam­men med sin an­den ko­ne Christine Grund­ner.

Og vo­res egen Jo­hn­ny Rei­mar er én af man­ge mil­li­o­ner fans, der i dag sør­ger.

» For det før­ste var han en dej­lig mand, yd­myg og po­si­tiv. Og for det an­det op­fandt han jo og­så sin egen gen­re. Det er der ik­ke ret man­ge, der kan pra­le med. Og for det tred­je skyl­der jeg ham per­son­ligt en stor del af min egen kar­ri­e­re. Uden Ja­mes Last var der in­gen par­ty­kon­ge Jo­hn­ny Rei­mar, « si­ger den dan­ske pop- og par­tyle­gen­de til BT.

Da Ja­mes Last ind­led­te sin nær­mest uen­de­li­ge hit­pa­ra­de og solg­te de før­ste af si­ne i alt over 100 mil­li­o­ner al­bu­m­ek­sem­pla­rer, var dan­ske Jo­hn­ny an­sat i det selv­sam­me pla­de­sel­skab, der ud­send­te Ja­mes Lasts pla­de i Dan­mark.

Et al­bum om må­ne­den

» En over­gang ud­send­te han et al­bum om må­ne­den - helt ek­stra­or­di­nært. Og da han så ind­spil­le­de et skan­di­na­visk al­bum med bl. a. ’ Mar­ken er me­jet’, eks­plo­de­re­de sal­get her­hjem­me fuld­stæn­dig. Og jeg tænk­te: ’ hvor­dan kan jeg over­sæt­te det­te fæ­no­men til dan­ske for­hold’, « si­ger Jo­hn­ny Rei­mar.

Og sva­ret på det­te spørgs­mål kom snart i form af Jo­hn­nys eget før­ste dan­ske par­ty- al­bum. Men der var én stor for­skel.

» Ja­mes Lasts pla­der var in­stru­men­tale. Og vi til­fø­je­de

sang. Og i de næ­ste 25 år dyr­ke­de jeg par­tykar­ri­e­ren og solg­te tak­ket væ­re Ja­mes Last- in­spira­tio­nen over en mil­li­on pla­der. «

I dag vil­le den slags idé­ud­veks­ling må­ske fø­re til sags­an­læg. Men Ja­mes Last

TORS­DAG 11. JU­NI 2015 hør­te ik­ke til den små­li­ge ty­pe. Og i fle­re år hav­de Ja­mes og Jo­hn­ny fak­tisk talt om et sam­ar­bej­de, der desvær­re al­drig blev til no­get.

» Vi mød­tes et hav af gan­ge. Og vi snak­ke­de om, at jeg skul­le syn­ge og ind­spil­le med hans or­ke­ster, « si­ger Jo­hn­ny Rei­mar, der min­der al­le om, at vi skyl­der Ja­mes Last stor respekt.

Tysk pop- am­bas­sa­dør

» Man­ge af­skrev Ja­mes Last som let un­der­hold­nings­mu­sik. Men lyt en­gang til pla­der­ne. Det er top- kva­li­tet. Det svin­ger som ind i hel­ve­de. Han brug­te nog­le af de bed­ste mu­si­ke­re fra he­le ver­den. Og så var hans stil helt unik. Når Ja­mes Last ar­ran­ge­re­de san­ge­ne, gjor­de han det nem­lig som om, han spil­le­de med et lil­le, svin­gen­de ja­zzor­ke­ster. Men det blev ud­ført af et big­band. Og re­sul­ta­tet var der­for helt unikt, « si­ger Jo­hn­ny Rei­mar. I 50er­ne og 60er­ne duk­ke­de Ja­mes Last først op i ef­ter­krig­sti­dens Tys­kland. Før big­band- kar­ri­e­ren be­gynd­te, blev han of­fi­ci­elt ud­nævnt til Tys­klands bed­ste ja­zz­bas­sist. Men ga­s­af­læ­se­rens søn fra

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.