’’

BT - - NYHEDER - Est­her Wind, 72 år

Jeg holdt fast i ham, så han ik­ke skul­le fal­de, men jeg kun­ne ik­ke hol­de ham, og så faldt han ned

» Men det op­da­ge­de jeg først, da po­li­ti­be­tjen­te­ne kom her og gjor­de mig op­mærk­som på det. For jeg kon­cen­tre­re­de mig om, at han ik­ke skul­le slip­pe væk. Jeg råb­te ef­ter hjælp fle­re gan­ge, men der kom in­gen. «

Først ef­ter lidt tid kom et uden­land­sk avis­bud.

» Men hun for­stod ik­ke no­get af, hvad jeg sag­de, så jeg råb­te ba­re ’ po­li­ti, po­li­ti’. Det fat­te­de hun vist. «

Ind­brud­sty­ven fik dog vri­stet sig fri af Est­hers greb, og han flyg­te­de ud på sva­le­gan­gen uden for lej­lig­he­den. Her hop­pe­de ty­ven over ge­læn­de­ret på 3. sal.

Po­li­ti­et tro­e­de ik­ke på det

» Jeg tænk­te: ’ Nej, det gør han ba­re ik­ke’. Der er jo langt ned. Jeg holdt fast i ham, så han ik­ke skul­le fal­de, men jeg for­kla­re­de jeg po­li­ti­et, hvad der var sket. De tro­e­de ik­ke på mig; ’ Bor du ik­ke på 3. sal,’ sag­de de i rø­ret. ’ Jo,’ sva­re­de jeg. ’ Men nu er han alt­så hop­pet der­ned’, « for­tæl­ler Est­her Wind.

Bræk­ke­de fo­den

Man­den bræk­ke­de fo­den i fal­det, men krav­le­de al­li­ge­vel vi­de­re hen til Sva­nes Plads, få me­ter væk fra det sted, hvor han var fal­det ned. Est­her er sta­dig dybt cho­ke­ret over op­le­vel­sen da­gen der­på. Hun må fle­re gan­ge tør­re tå­rer væk fra kin­der­ne med en ser­vi­et.

» Jeg har ik­ke so­vet he­le nat­ten. Tan­ker­ne har fa­ret gen­nem ho­ve­d­et på mig. Det er først ef­ter­føl­gen­de, at jeg har tænkt over, at han fak­tisk kun­ne ha­ve haft en kniv, og det kun­ne væ­re gå­et helt galt, « si­ger Est­her Wind.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.