Ge­ne­ra­tio­nen, der tør stik­ke ud

BT - - SPORTEN -

DET DAN­SKE LANDS­HOLD kan med en sejr i aft en spil­le sig umå­de­ligt tæt på en plads ved næ­ste som­mers EM- slut­run­de i Frank­rig. So­len skin­ner, Par­ken bli­ver sik­kert fyldt, og i ju­ni må­ned ple­jer det at gå godt, når Dan­mark spil­ler på hjem­me­ba­ne.

Al­li­ge­vel har A- lands­hol­det de se­ne­ste uger kon­kur­re­ret med U21- lands­hol­det om op­mærk­som­he­den, for­di der li­ge om hjør­net ven­ter et ung­doms- EM. Så­dan bur­de det ik­ke væ­re, selv­om Dan­mark som et af kun ot­te hold del­ta­ger og end­da har pæ­ne chan­cer for et godt re­sul­tat. For det er na­tur­lig­vis A- lands­hol­det, der skal væ­re dansk fod­bolds yp­per­lig­ste hold. Ja, det er jo det, U21- lands­hol­det er til for.

Selv da Dan­mark man­dag be­sej­re­de Mon­te­ne­gro med 2- 1, var det de U21- lands­holds­spil­le­re, der fi k lov at del­ta­ge, der til­trak sig den stør­ste be­vå­gen­hed. Det var Pi­er­re- Emi­le Højb­jerg og Yus­suf Poul­sen, der stod for ini­ti­a­ti­vet og over­ra­skel­ser­ne un­der­vejs, og det var Vik­tor Fischer, der score­de på et straff es­park, han selv be­stem­te sig for at spar­ke. Og det var An­dreas Christensen og Jan­nik Vestergaard, der kom ind og vi­ste, at de be­stemt ik­ke ba­re var med for at fyl­de hul­ler, men for at sæt­te de­res aft ryk på kam­pen. DER ER UTVIVL­S­OMT en ge­ne­rel ten­dens til, at vi i fod­bol­dens ver­den be­trag­ter næ­ste ge­ne­ra­tion som over­le­gen i for­hold til den fo­re­gå­en­de, li­ge som sandheden om, at for­an­dring fry­der, og­så er gæl­den­de her. Men tør jeg ik­ke og­så tro på, at vi li­ge nu be­trag­ter en dansk fod­bold­ge­ne­ra­tion, der kan og vil lidt me­re på egen hånd, end dem, vi har væ­ret vant til gen­nem en år­ræk­ke? Jo, det tør jeg.

I snart et år­ti har det væ­ret en til­ba­ge­ven­den­de dis­kus­sion, om lands­hol­dets pas­nings­ba­se­re­de stil er eff ek­tiv nok, el­ler om der først og frem­mest er ta­le om bold­fl yt­te­ri for bold­fl yt­te­ri­ets skyld. Præ­cis som når tiki- ta­ka- fod­bol­den har mødt kri­tik, når den ik­ke har skabt re­sul­ta­ter, og når afl eve­ring på afl eve­ring er gå­et til si­den og til­ba­ge, li­ge så snart den har få­et et puf fremad. Når tå­l­mo­dig­hed er ble­vet til ked­som­me­lig­hed.

I øje­blik­ket ser vi en stri­be spil­le­re, der al­le­re­de i en me­get ung al­der har spil­let i sto­re uden­land­ske klub­ber, og som al­le op­træ­der med en selv­til­lid, der smit­ter af på de­res spil. Jeg har i lø­bet af ugen talt med folk om­kring lands­hol­de­ne, der hver dag op­le­ver den nye ge­ne­ra­tion på træ­nings­ba­nen og hjem­me på Ho­tel Ma­ri­en­lyst, og jeg for­nem­mer og­så her en me­get ty­de­lig tro på, at der er no­get sær­ligt på vej. DE UN­GE SPIL­LE­RE, der har væ­ret ude i de sto­re klub­ber, er op­dra­get til at ta­ge ini­ti­a­tiv. De tør bry­de kæ­der­ne, som da An­dreas Christensen blev skift et ind mod Mon­te­ne­gro og nær­mest med det sam­me sat­te i et raid op gen­nem ba­nen. El­ler som da Jan­nik Vestergaard for­lod for­svarskæ­den og sik­kert før­te bol­den fremad og fl yt­te­de he­le det dan­ske spil opad. Fi­s­chers straff es­park, Yus­suf Poul­sens oplæg og ud­for­drin­ger og Pie­e­re- Emi­le Højb­jergs evi­ge trom­len fremad er an­dre ek­semp­ler.

Vi ser med an­dre ord spil­le­re, der na­tur­lig­vis kan ind­gå i et sy­stem, de ken­der ud og ind, og som gen­nem de­res op­vækst har haft end­nu me­re fo­kus på bol­den end de­res for­gæn­ge­re, men som sam­ti­dig stik­ker ud. Ik­ke blot på ba­nen, men og­så uden for. Det er en mo­den ge­ne­ra­tion, vi har på vej, og lad os se, om ik­ke og­så de i aft en hjæl­per sig selv og de­res hold­kam­me­ra­ter vi­de­re mod EM.

Pi­er­re- Emi­le Højb­jerg er en af man­ge, un­ge spil­le­re, der brin­ger en stor po­r­tion selv­til­lid ind på det dan­ske A- lands­hold. Fo­to: Hen­ning Bag­ger

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.