’ Vi har selv et an­svar for at pas­se ind’

BT - - KENDER DU DET? -

Vi er træt­te af at hø­re om li­ge­stil­ling? Vi er træt­te af at hø­re om folk, der diskri­mi­ne­res. Jeg me­ner: ’ Co­me on’. Der er love, der be­skyt­ter mod for­skel­s­be­hand­ling... Diskri­mi­na­tion er for­budt. Iføl­ge loven har du al­le mu­lig­he­der for at gø­re, hvad du vil, uan­set om du er mand, kvin­de, brun, gul, ho­mo­seksu­el, over­væg­tig, sid­der i kø­re­stol el­ler er vok­set op med mis­brugs­for­æl­dre. Men vir­ke­lig­he­den er, at du vil mø­de tons­vis af diskri­mi­na­tion, hvis du væl­ger en livsstil, der er ut­ra­di­tio­nel. For ti­den pend­ler jeg på linje A mel­lem Kø­ge og Nør­report. Det er lidt af en øjenåb­ner. Når man fær­des i mil­jø­er, man ik­ke ple­jer, ser man ting, man ik­ke ple­jer. Jeg tro­e­de f. eks. ik­ke mi­ne eg­ne øj­ne, da to tog­kon­trol­lø­rer en dag ude­luk­ken­de tjek­ke­de bil­let­ter blandt de mørklø­de­de pas­sa­ge­rer. Jeg var cho­ke­ret, men da jeg for­søg­te at de­le min forun­dring med de an­dre pas­sa­ge­rer, vir­ke­de de på­fal­den­de li­geg­la­de. Det er mu­ligt, at tog­kon­trol­lø­rer er pro­vi­sions­løn­ne­de, og at det sta­ti­stisk set ik­ke kan be­ta­le sig at tjek­ke mi­dal­dren­de dan­ske­re, men sig­na­let, de sen­der, fodrer hver­dags­ra­cis­men. Hver­dags­diskri­mi­na­tio­nen fo­re­går overalt. Der­u­de, hvor det vir­ke­li­ge liv ud­spil­ler sig, be­ty­der li­ge ret­tig­he­der blot, at vi har li­ge ret­tig­he­der til at ud­nyt­te mu­lig­he­der­ne. Det er ik­ke en ga­ve­bod, vi skal sta­dig kæm­pe – hver dag. For nog­le er kam­pen svæ­re­re end for an­dre. Nog­le ste­der er det svæ­re­re, hvis du er kvin­de. An­dre ste­der kan et­ni­ci­tet væ­re en fak­tor. Og det er nu en­gang svæ­re­re at få de tun­ge po­ster i er­hvervs­li­vet, hvis du ik­ke har gå­et på den rig­ti­ge sko­le i Hel­lerup. Ret­fær­dig­hed er en dag­lig kamp, som det er værd at kæm­pe. Un­ge, der hed­der an­det end Jensen til ef­ter­navn, skal fort­sæt­te med at kæm­pe for en læ­re­plads. Og­så selv­om det be­ty­der, at de skal gø­re sig me­re uma­ge end de­res dan­ske klas­se­kam­me­ra­ter. Og selv­om det er svæ­re­re at få job som nyud­dan­net jurist, hvis man kom­mer fra Ama­ger, og er den før­ste stu­dent i sin fa­mi­lie, så må man ba­re kæm­pe en tand hår­de­re. Nok er det hårdt, men det er ik­ke umu­ligt. Vi har li­ge ret­tig­he­der. Men der er mas­ser af mod­stand. Hvor­dan knu­ser vi mod­stan­den? Ved me­re lov­giv­ning? Nej. Men vi skal sør­ge for, at den ek­si­ste­ren­de lov­giv­ning ik­ke ud­hu­les. Der­for ind­be­ret­ter jeg episo­den fra linje A til DSB, for vi skal rå­be op, når vo­res men­ne­ske­ret­tig­he­der bli­ver over­t­rå­dt. Kvo­ter tror jeg ik­ke på. Li­ge­stil­ling hand­ler ik­ke om at de­mo­kra­ti­se­re ad­gan­gen til be­tyd­nings­ful­de po­ster. De skal va­re­ta­ges af den bedst kva­li­fi­ce­re­de. Gu’ fan­den er besty­rel­ser og virk­som­he­der, der sta­dig ser to for­skel­li­ge kønskro­mo­so­mer som et han­di­cap, idi­o­ter... Men selv­om de­res til­pas­nings­ev­ne er gum­pe­tung, en­der selv idi­o­ter med at føl­ge strøm­nin­ger­ne i sam­fun­det. Så fort­sæt med at gå ef­ter må­let. Da jeg selv er: kvin­de, ho­mo­seksu­el, an­den­ge­ne­ra­tions­ind­van­drer, møn­ster­bry­der og har mus­lim­sk fa­mi­lie, må jeg ger­ne si­ge: Vi har og­så selv et an­svar for at pas­se ind. En en­kelt ter­r­o­rist kan gø­re det svært at hu­ske, at de fle­ste her­bo­en­de mus­li­mer er gla­de for vo­res de­mo­kra­ti, og ta­ger af­stand fra kri­mi­na­li­tet. Li­ge­som ’ Pri­den’ kan gø­re det svært at tro, at de fle­ste ho­mo­seksu­el­le er al­min­de­li­ge men­ne­sker uden fjer­boa og en pik i pan­den. Lad de skin­gre tå­ge­horn ha­ve de­res egen fest. Men for sam­fun­dets skyld skal vi hu­ske os selv på, at de fle­ste i bund og grund er som al­le an­dre og ba­re ger­ne vil ha­ve et liv, hvor de har mu­lig­hed for at bli­ve lyk­ke­li­ge. Kam­pen om li­ge ret­tig­he­der hand­ler ik­ke om fle­re reg­ler. Det hand­ler om at hånd­hæ­ve dem, vi har, og om at ud­nyt­te sit po­ten­ti­a­le, selv­om der er mod­stand. Lad in­gen an­dre for­tæl­le dig, hvad du kan og ik­ke kan. Vi kan det he­le – og vi må det he­le. Lev li­vet fuldt ud, selv­om der er bar­ri­e­rer, som det ko­ster blod, sved og tå­rer at over­sti­ge. Det er dit bi­drag til kam­pen for li­ge ret­tig­he­der. • Chri­sti­na Se­derq­vist er 40 år, for­fat­ter, ko­mi­ker og fored­rags­hol­der. Kendt fra se­ri­en ’ Skrå­plan’, som hun la­ve­de med Linda P. Hun er mor til to og er for ny­lig flyt­tet på lan­det med børn, kæ­re­ste og en min­dre dy­re­park. • I næ­ste uge skri­ves klum­men af Mi­chel­le Hvi­id

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.