Plud­se­lig var de

BT - - KLUMME -

a Sti­ne Bujes mor i 2014 ef­ter halvan­det års syg­dom dø­de af lun­ge­kræft, var bå­de Sti­ne Buje og hen­des mor klar. For de fik ta­get af­sked.

I mod­sæt­ning til stør­ste­delen af dem, der skal si­ge far­vel, fik Sti­ne Buje gjort det svæ­re let. Selv fik jeg al­drig ta­get ’ den svæ­re sam­ta­le’ med min far, før han dø­de for snart seks år si­den.

Jeg var 17, da jeg mi­ste­de min far til lun­ge­hin­de­kræft. Det var i som­me­ren 2009. Fra han fik di­ag­no­sen til han dø­de, gik der ba­re få må­ne­der. Dér gik vi og tro­e­de, at det ba­re var nog­le rygs­mer­ter. Men da min far plud­se­lig lå helt bleg i sen­gen og ik­ke kun­ne be­væ­ge sig, fryg­te­de vi no­get langt vær­re. Han blev kørt til scan­ning, som af­slø­re­de, at det var uhel­bre­de­lig kræft.

Plud­se­lig var de næ­ste må­ne­der den sid­ste tid, vi no­gen­sin­de skul­le få sam­men.

Som ene­barn i en tryg fa­mi­lie, hvor mor og far al­tid hav­de væ­ret sam­men, og hvor jeg al­tid hav­de de­res støt­te, var det en be­sked, der var umu­lig for mig at ta­ck­le. I min barn­dom spil­le­de vi of­te com­pu­ter­spil sam­men og fi­ske­de, så vi hav­de et godt for­hold.

Da jeg den som­mer­dag i 2009 sag­de far­vel til min far, tænk­te jeg ik­ke over, at jeg må­ske bur­de ha­ve talt med ham om min barn­dom, om hvor­dan det er at væ­re far, og hvor­dan hans liv var før mig.

Det er først nu, at jeg - især ef­ter at ha­ve læst linjer­ne i Sti­ne Bujes nye bog - har tænkt over, at jeg ger­ne vil­le ha­ve sagt or­dent­ligt far­vel. Men det næ­ste må­ne­der den sid­ste tid, vi no­gen­sin­de skul­le få sam­men

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.