MIT FO­TO­AL­BUM

BT - - SØNDAG -

Kul­tur- og kir­ke­mi­ni­ster Ma­ri­an­ne Bruus Jel­ved er født i 1943 i Char­lot­ten­lund. MF for Ra­di­ka­le Ven­stre. Gift med Jan Jel­ved, bo­sat i Lyng­by. Læ­rer fra Hel­lerup Se­mi­na­ri­um 1967, cand. pæd. fra Dan­marks Læ­rer­højsko­le 1979. Øko­no­mi­mi­ni­ster og mi­ni­ster for nor­disk sam­ar­bej­de fra sep­tem­ber 1994 til novem­ber 2001. Øko­no­mi­mi­ni­ster ja­nu­ar 1993 til sep­tem­ber 1994. Har væ­ret for­mand for den ra­di­ka­le fol­ke­tings­grup­pe i åre­vis frem til 2007. Lær­te at gø­re en ind­sats

Jeg er født i 1943. Min far, Si­gurd Hirs­bro, var ar­ki­tekt, og min mor, El­se, gik hjem­me. Min far teg­ne­de og byg­ge­de vil­la­er i Char­lot­ten­lund og om­egn og var fan­ta­stisk op­sat på at sat­se på kva­li­tet i al­le li­vets for­hold. Han kom fra et me­get fat­tigt hjem, hvor al­le ni dren­ge kom ud at ar­bej­de og fl yt­te­de hjem­me­fra, da de var ot­te- ni år. Jeg hav­de en lidt an­der­le­des barn­dom end an­dre i om­rå­det, for vi børn skul­le stå op kl. 6 om mor­ge­nen, gø­re ba­de­væ­rel­se rent og pud­se sko. Vi skul­le læ­re at gø­re en ind­sats. Bil­le­det er fra fem­te klas­se, hvor jeg dum­pe­de. Den­gang var det så­dan, at hvis man be­stod en prø­ve i dik­tat og gen­for­tæl­ling, kom man i ek­sa­mens­sko­len. Og dum­pe­de man, kom man i den ek­sa­mens­fri sko­le. Jeg hav­de enormt svært ved at sta­ve, og det har jeg og­så i dag. Jeg skul­le ha­ve væ­ret i den ek­sa­mens­fri mel­lem­sko­le, hvor man gik ud eft er sy­ven­de el­ler ot­ten­de klas­se uden ek­sa­men. Men det vil­le min far ik­ke ac­cep­te­re, han ban­ke­de i bor­det, og så kom jeg i ek­sa­mens­sko­le på prø­ve. Jeg kan sta­dig ha­ve svært ved at sta­ve og har man­ge hu­ske­reg­ler for det.

1.

Til as­falt­bal i Ny­kø­bing Sjæl­land

Helt op til jeg var 12- 13 år, var jeg ek­stremt ge­nert. Det kæm­pe­de jeg me­get med, men så be­slut­te­de jeg mig for, at jeg ik­ke vil­le bli­ve rød i ho­ve­d­et, når voks­ne tal­te til mig. I før­ste klas­se hav­de jeg få­et bol­sjer med, som jeg skul­le de­le ud på min sy­vårs­fød­sels­dag, men jeg var så ge­nert, at jeg ik­ke kun­ne få mig selv til at si­ge, at jeg hav­de bol­sjer med. Jeg end­te med selv at sid­de ude i om­klæd­nings­rum­met og spi­se bol­sjer­ne, for jeg tur­de hel­ler ik­ke kom­me hjem med dem og si­ge, at jeg ik­ke hav­de delt dem ud. I te­e­na­ge­å­re­ne var jeg tit til as­falt­bal i Ny­kø­bing Sjæl­land, hvor vi hav­de som­mer­hus . Det var ret vildt. He­le ho­ved­ga­den var fyldt med ud­skænk­nings­ste­der, der var un­der­hold­ning, og man dan­se­de til for­skel­li­ge or­ke­stre. Jeg kom til at gå på stu­den­ter­kur­sus, for­di jeg ger­ne vil­le ud af Hel­lerup­mil­jø­et og sprin­ge gym­na­si­et over. Jeg var nem­lig ret god til ma­te­ma­tik og fy­sik og hav­de fun­det ud af, at jeg kun­ne bli­ve ke­mi­in­ge­ni­ør på tre et halvt år og tje­ne ret man­ge pen­ge. Men det drop­pe­de jeg og be­slut­te­de at bli­ve læ­rer.

2.

For­æl­dre­ne blev su­re på mig

Jeg var ut­ro­lig glad for at væ­re læ­rer og blev ved med at væ­re det i to år eft er, at jeg var valgt ind i Fol­ke­tin­get, i 1987- 89. Jeg blev som læ­rer, for­di ele­ver­nes for­æl­dre blev me­get su­re på mig over, at jeg vil­le for­la­de dem . En af pi­ger­ne, Camilla, be­søg­te mig for ny­lig. Hun er i dag di­rek­tør for en pa­tient­for­e­ning. Hun faldt mig om hal­sen, og tå­rer­ne løb ned ad hen­des kin­der. Hun sag­de: ’ Jeg øn­sker, at al­le børn skul­le mø­de de­res Ma­ri­an­ne Jel­ved’.

3.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.