AN­NET­TE HEICK Hel­le og Løk­ke, Dan­mark

BT - - SØNDAG - Bt. dk/ brev­kas­ser

På tors­dag går det løs. Der er valg, og det bli­ver spæn­den­de. For mig er det al­tid en stor aft en, der fejres sam­men med mi­ne ve­nin­der. Jeg ser­ve­rer na­tur­lig­vis ( valg-) fl æsk med per­sil­lesovs. Det kan nok un­dre nog­le, at jeg sta­dig – eft er at ha­ve bo­et 13 år i Sve­ri­ge – in­ter­es­se­rer mig for dansk po­li­tik. Men da jeg ar­bej­der i Dan­mark, be­ta­ler jeg min he­le og ful­de skat i Dan­mark. HVOR­FOR SÅ BO i ud­lan­det? Det har man­ge spurgt mig gen­nem åre­ne. Men jeg fl yt­te­de ik­ke for at und­gå den hø­je skat. Jeg fl yt­te­de, for­di jeg sav­ne­de et nyt syn på Dan­mark. Jeg hav­de brug for at gen­fi nde min kær­lig­hed til mit fæd­re­land. Og det lyk­ke­des. DET ER HELT klart nem­me­re at væ­re dan­sker i Sve­ri­ge end f. eks. palæsti­nen­ser i Dan­mark, for­di Dan­mark og Sve­ri­ge trods alt lig­ner hin­an­den så me­get. Men ba­re den lil­le fø­lel­se af at væ­re frem­med har fl ere gan­ge få­et pa­nik­ken til at mel­de sig. F. eks. når jeg ik­ke for­stod en skri­vel­se fra kom­mu­nen el­ler føl­te mig an­kla­get for at nas­se på det sven­ske sam­fund. Det har tit få­et mig til at tæn­ke på, hvor ræd­somt det må væ­re at væ­re kul­tur- og re­li­gions­frem­med oven i hat­ten. JEG ER KOM­MET til at hol­de rig­tig me­get af Sve­ri­ge. Her er så man­ge go­de ting, som jeg un­drer mig såre over, at de dan­ske po­li­ti­ke­re ik­ke har ko­pi­e­ret: Al­le be­ta­ler au­to­ma­tisk en me­get stor sum via løn­nen til pen­sion, for­di man har en fi lo­so­fi , der går ud på, at folk skal kun­ne le­ve re­sten af de­res da­ge med den løn, de hav­de, da de gik på pen­sion. Og så er der bo­ligskat­ten, som er for­svin­den­de lil­le. Til gen­gæld be­ta­les der skat af ge­vin­sten den dag, man sæl­ger. Tænk, hvor man­ge pen­ge den dan­ske stat kun­ne ha­ve tjent i de sjove 00er, hvor folk spe­ku­le­re­de i ejendomme! Og så er der mad på al­le in­sti­tu­tio­ner – sko­ler, bør­ne­ha­ver, gym­na­si­er. God mad, så man al­drig skal tæn­ke på mad­pak­ker. MEN – JEG el­sker dan­sker­ne for at væ­re re­bel­ske og for at tur­de de­bat­te­re og stil­le spørgs­måls­tegn ved au­to­ri­te­ter. Jeg hol­der af den bram­fri to­ne – og det til trods for, at jeg sam­ti­dig værds­æt­ter den hø­je moral og højtidelighed, som sven­sker­ne ud­vi­ser. Vi kan på det felt læ­re me­get af hin­an­den. DEN PO­LI­TISK KOR­REK­TE to­ne i Sve­ri­ge er der nog­le i Dan­mark, der hyl­der. Jeg skal hil­se at si­ge, at det gør jeg ik­ke. Sven­ske me­di­er og po­li­ti­ke­re be­fi nder sig i den forl­or­ne god­heds­in­du­stri, hvor man fo­re­gi­ver at væ­re bed­re­vi­den­de om, hvad der er pli, og hvad der ik­ke er. Men jeg har end­nu til go­de at mø­de den sven­sker, der bak­ker det op. Jeg vil æde min gam­le hat på, at Sve­ri­ge­de­mo­kra­ter­na igen vil storme frem ved næ­ste valg. Ale­ne for­di de an­dre ik­ke tør si­ge højt, hvad de fl este tæn­ker. EK­SEM­PEL­VIS KUN­NE SVE­RI­GE for godt en uge si­den fejre na­tio­nal­dag, men som min søns læ­rer sag­de, så tur­de han ik­ke vift e med det sven­ske fl ag, for så vil­le han bli­ve be­trag­tet som ny­na­zist!! Und­skyld mig, men når jeg går i Tivoli 17. maj ( Nor­ges na­tio­nal­dag), hvor der overalt va­jer nor­ske fl ag, så har jeg den on­de­hyle­mig al­drig tænkt, at de var na­zi­ster. OG SÅ ER der li­ge­stil­lings­de­bat­ten i Sve­ri­ge, som vis­se dan­ske­re mis­un­der. Til jer vil jeg si­ge: Li­ge­stil­lin­gen i Sve­ri­ge er to­talt for­skru­et. Når man kan be­gyn­de at dis­ku­te­re, at der er for man­ge ga­der i Sto­ck­holm, som er opkaldt eft er mænd, og kri­ti­se­re, at det især er de lan­ge og bre­de ga­der, der har her­re- nav­ne, så er fi lmen sim­pelt­hen knæk­ket. AT BO I Sve­ri­ge, men ar­bej­de i Dan­mark har for mig og min fa­mi­lie væ­ret per­fekt. Vi får det bed­ste fra beg­ge lan­de, men når det kom­mer til et fol­ke­tings­valg, er vi fra­ta­get vo­res bor­ger­ret­tig­he­der. Vi be­ta­ler som nævnt skat i Dan­mark, men har in­gen stem­me­ret. Og det sy­nes jeg fak­tisk er en skam, for jeg glæ­der mig så­dan til på tors­dag. for nog­le ud­læg, han hav­de haft . De hav­de aft alt, at che­fen skul­le sen­de vo­res ven en check på 5.000 kr., men den hav­de vo­res ven ik­ke få­et som aft alt. Che­fen kun­ne dog for­kla­re ham, at det ik­ke kun­ne pas­se, da han hav­de sendt den, og at den og­så var ble­vet hæ­vet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.