BREDDE HAND­LER OG­SÅ OM KANT ’’

BT - - DEBAT -

So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne vil ger­ne ha­ve valg­kam­pen væk fra ud­læn­din­ge­dags­or­de­nen. De be­gyn­der at fryg­te, at Løk­ke har få­et fat i no­get. Ik­ke mindst eft er at en Wil­ke- må­ling i Jyl­lands- Po­sten vi­ste, at Løk­kes tro­vær­dig­hed er på det hø­je­ste ni­veau i åre­vis. Dog sta­dig la­ve­re end Thor­nings. S vil hel­le­re ud­stil­le kon­se­kven­ser­ne ved nul­vækst, så væl­ger­ne kan se, at med S får man i det mind­ste lidt me­re. De vil ger­ne vi­se for­skel­le­ne, men in­vi­te­rer til sam­ar­bej­de. SO­CI­AL­DE­MO­KRA­TER­NES UD­SPIL HED­DER ’ en stærk øko­no­mi kom­mer ik­ke af sig selv’ og blev fulgt til dørs af for­sik­rin­ger om, at man ik­ke af­skri­ver no­gen red­ska­ber ( der­med hel­ler ik­ke skat­te­let­tel­ser) og ’ Vi er ik­ke bun­det af vo­res par­la­men­ta­ri­ske grund­lag. Vi gen­nem­fø­rer vo­res po­li­tik med dem, der øn­sker at væ­re med’. Det er bå­de en må­de at neut­ra­li­se­re kri­tik og sam­ti­dig sig­nal­le­re, at man øn­sker det bre­de sam­ar­bej­de hen over mid­ten, som re­ge­rin­gen jo og­så har valgt i man­ge sam­men­hæn­ge i valg­pe­ri­o­den til stor ir­ri­ta­tion for par­ti­er­ne til ven­stre for So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne.

De fl este væl­ge­re er me­get lidt be­gej­stre­de for blokpo­li­tik. De si­ger

BJAR­NE CORY­DON oft e, at de ik­ke kan for­stå, hvor­for po­li­ti­ker­ne ik­ke ba­re sæt­ter sig om et bord og fi nder ud af det. I valg­kam­pen har det alt­så vær­di at kun­ne sam­ar­bej­de med de an­dre, men sam­ti­dig vil par­ti­er­ne ger­ne hjæl­pe væl­ger­ne med at kun­ne se for­skel på par­ti­er­ne – og der­for le­der de eft er dags­ord­ner med kant, så de har no­get at væ­re ue­ni­ge om. Det en trumf for Thor­ning at ha­ve la­vet så man­ge re­for­mer med Ven­stre, mens Løk­ke hu­skes for at ha­ve la­vet selv kæm­pere­for­mer som kom­mu­nal­re­for­men med et smalt fl er­tal.

Valg­kamp hand­ler al­tid om kant. Men hver gang no­gen har fun­det en kant i valg­kam­pen, som de selv hav­de for­del af, så har de, der hav­de en ulem­pe af den, for­søgt at neut­ra­li­se­re den. Det er eff ek­tivt, for, sagt lidt lav­prak­tisk, er det jo så­dan, at hvis man har lyst til en fri­ka­del­le, så glem­mer man det igen, hvis man får en kar­bo­na­de. Det er ik­ke en fri­ka­del­le, men den min­der nok om en til at dul­me sul­ten – og i mel­lem­ti­den har man må­ske få­et lyst til jord­bær med fl øde.

Løk­ke er og­så til bredt sam­ar­bej­de, men gri­ber et an­det og stør­re hånd­tag, nem­lig tre­part­s­for­hand­lin­ger. Han me­ner bl. a., der skal fi ndes bre­de løs­nin­ger på at få ’ fl ere med i det ar­bej­den­de fæl­les­skab’ og let­te det pres, som uden­land­ske ar­bej­de­re læg­ger på den dan­ske ar­bejds­mar­keds­mo­del. For­de­len ved tre­part­s­for­hand­lin­ger­ne er, at de ud­gør et bre­de­re man­dat end det, som man kan sam­le med Fol­ke­tin­gets par­ti­er, og løs­nin­ger­ne er urok­ke­li­ge i man­ge år frem. MEN DET HAND­LER og­så om kant. Løk­ke vil ger­ne bryste sig af at ha­ve væ­ret en an­svar­lig op­po­si­tion – alt­så så­dan en, der løft er an­sva­ret sam­men med re­ge­rin­gen, når det gæl­der. I mod­sæt­ning til – me­ner han – hvad So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne gjor­de, da han selv var stats­mi­ni­ster. Og det ska­ber kant. Sam­ti­dig er Løk­kes in­vi­ta­tion en re­min­der til fag­be­væ­gel­sen om de kuld­sej­le­de tre­part­s­for­hand­lin­ger med den nu­væ­ren­de re­ge­ring. Og fag­be­væ­gel­sen kvit­te­re­de po­si­tivt for in­vi­ta­tio­nen. Den skal na­tur­lig­vis og­så va­re­ta­ge med­lem­mer­nes in­ter­es­ser, uan­set hvem der vin­der val­get.

De sid­ste da­ge i valg­kam­pen kan sy­nes som et vir­var af frem­strak­te hæn­der til sam­ar­bej­de, men det hand­ler al­tid om kant, for væl­ger­ne skal puff es til en be­slut­ning – og de har svært ved at se for­skel på de bre­de par­ti­er, for­di de he­le ti­den neut­ra­li­se­rer hin­an­dens dags­ord­ner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.