For­æl­dre­nes væ

Sorg, tom­hed og af­magt. Lisa Holms for­æl­dre måt­te alt for tid­ligt si­ge far­vel til de­res lil­le pi­ge

BT - - NYHEDER - Siska Si­mo­ne Bengts­son sisb@ bt. dk NOR­GE SVE­RI­GE

MI­STET

’ En stor, musku­løs mand, på hvis ryg det står Po­li­ti, sid­der og ryster og græ­der bag et ha­ve­s­kur. En lig­bleg tek­ni­ker stir­rer mod­løst ud i den blå luft, og en hund­e­fø­rer har bo­ret sit an­sigt ind i hund­ens pels. Ste­det er Kin­ne­kul­le, og for et øje­blik si­den er nyhe­den om Lisa kom­met.’

Så­dan ly­der ind­led­nin­gen i en gri­ben­de Fa­ce­book- op­da­te­ring fra det sven­ske lo­kal­po­li­ti ef­ter fun­det af den 17- åri­ge Lisa Holm.

Gar­ve­de po­li­ti­mænd med fle­re års er­fa­ring og tek­nik­ker, der er vant til at se dø­den i øj­ne­ne på ar­bej­det, kan sta­dig bli­ve på­vir­ket, når en ung kvin­de har lidt en for­fær­de­lig skæb­ne.

Men det kan ik­ke sam­men­lig­nes med, hvad hen­des for­æl­dre går igen­nem i dis­se da­ge.

Stor­stilet ef­ter­søg­ning

I de se­ne­ste da­ge har en mas­siv ef­ter­forsk­ning væ­ret i gang i Syds­ve­ri­ge, si­den Lisa Holm for­svandt for en uge si­den. På en pres­se­kon­fe­ren­ce i we­e­ken­den af­slø­re­de svensk po­li­ti, at de al­le­re­de me­get tid­ligt i for­lø­bet var over­be­vi­ste om, at den un­ge, køn­ne pi­ge hav­de væ­ret ud­sat for en for­bry­del­se. Og i sam­ar­bej­de med or­ga­ni­sa­tio­nen Mis­sing Pe­op­le blev he­le om­rå­det nær den sven­ske pi­ges ar­bejds­plads gen­nem­gå­et. Nat­ten til lør­dag fandt man en pi­ge død i en la­de. For­æl­dre­ne var ude at iden­ti­fi­ce­re hen­de. Det var Lisa Holm.

Kri­sep­sy­ko­log Be­rith Bro har set, hvad sor­gens skyg­ge gør ved men­ne­sker. I godt 25 år har hun væ­ret me­re in­vol­ve­ret i død og ulyk­ke end de fle­ste. Og når snak­ken fal­der på for­æl­dre, der har mi­stet de­res barn, er det sta­dig hårdt at ta­le om, selv med de man­ge år i fa­get.

» Ven­te­ti­den er det vær­ste. Så uan­set hvor tragisk he­le den­ne sag er, vil vis­he­den gi­ve for­æl­dre­ne til den un­ge pi­ge en mu­lig for­løs­ning af fø­lel­ser, så de kan re­a­ge­re, « for­tæl­ler hun.

Ræd­sels- fan­ta­si­er

Ven­te­ti­den gi­ver plads til alt for man­ge tan­ker og spørgs­mål. Iføl­ge kri­sep­sy­ko­lo­gen vil det gi­ve Lisa Holms for­æl­dre me­re ro, når de får at vi­de, hvad der præ­cis ske­te, og hvor­for det var de­res lil­le pi­ge, som skul­le ud­sæt­tes for den for­fær­de­li­ge for­bry­del­se. Sva­re­ne vil gi­ve for­æl­dre­ne mu­lig­hed for at re­a­ge­re frem­for at væ­re låst fast i ven­te­ti­dens angst og fan­ta­si­er.

» For­æl­dre­ne sid­der til­ba­ge med spørgs­mål som, hvor lang tid det tog, før de­res dat­ter dø­de, og hvad hun op­le­ve­de af ube­ha­ge­lig­he­der, in­den hun dø­de. Det er det vær­ste, at man som for­æl­dre, li­ge me­get hvor godt man gør det, ik­ke er i stand til at be­skyt­te si­ne børn mod det on­de. Det er den vær­ste tan­ke for os al­le, « for­kla­rer Be­rith Bro.

Spørgs­må­le­ne vil bli­ve ved med at væ­re der, og der går lang tid, før man kan slip­pe tan­ken om, hvor­vidt der var no­get, man som for­æl­dre kun­ne ha­ve gjort for at for­hin­dre det utæn­ke­li­ge. Hun un­der­stre­ger, at man ik­ke kan hol­de hån­den over si­ne børn for al­tid, man er nødt til at gi­ve slip på et tids­punkt, og det er det fryg­te­lig­ste. For man kan ik­ke skær­me si­ne børn mod al­ting. For­ud­si­gel­se er ik­ke mu­ligt.

» Pi­gen har med stor sand­syn­lig­hed kørt den vej hjem fra ar­bej­de, uden at der no­gen­sin­de er sket no­get før. Det er fryg­te­ligt at sid­de og væ­re uden magt, uan­set hvor godt man gør det som for­æl­dre, « si­ger kri­sep­sy­ko­lo­gen, der sy­nes, at det er en for­fær­de­lig si­tu­a­tion, for­æl­dre­ne til den af­dø­de Lisa Holm er i. Og det er umu­ligt at sæt­te sig i de­res sted.

Kom­mer al­drig vi­de­re

Ta­bet af ens barn er som et sår, der al­drig vil he­le. Du kan ta­le så me­get om det, men for for­æl­dre som Lisa Holms vil ti­den ik­ke væ­re nok. Der vil al­tid væ­re no­get, der mang­ler i hver­da­gen. Iføl­ge kri­sep­sy­ko­log Be­rith Bro er det umu­ligt at kom­me vi­de­re.

» Det er et un­der­ligt be­greb ‘ at kom­me vi­de­re’. Og det vær­ste at si­ge til for­æl­dre­ne er ‘ at kom­me over det’. For man kom­mer jo al­drig over så­dan no­get her. Man kom­mer igen­nem no­get af det vær­ste, så man kan le­ve vi­de­re med det tab, der er sket. Det skal gå op for dem, og det ta­ger tid, « for­tæl­ler hun og ud­dy­ber: » De er ble­vet ry­stet to­talt ud af ba­lan­ce, li­vet er på et split se­kund for­an­dret på en må­de, som de slet ik­ke kan se sig ude af. Men de skal ta­ge fat i li­vet igen, « for­kla­rer Be­rith Bro.

300

Mor­det

Ila­ger­byg­nin­gen ved si­den af ca­fe­en, fandt po­li­ti­et fre­dag Lisa Holms hand­ske. Det fund før­te dem vi­de­re til de tre sig­te­de og den la­de, hvor de end­te med at fin­de den 17- åri­ge pi­ges lig. Fo­to: Björn Lars­son

Rosvall/ TT

MAN­DAG 15. JU­NI 2015 Her ar­bej­de­de Lisa Holm. Søn­dag af­ten kl. 18.23 skrev hun en sms til si­ne for­æl­dre om, at hun var på vej. Men hun kom al­drig hjem. Al­le­re­de kort ef­ter kør­te for­æl­dre­ne til ca­fe­en for at le­de ef­ter hen­de og fandt dér hen­des knal­lert med nøg­len i. Kl. 21.30 meld­te de hen­de for­s­vun­det til po­li­ti­et.

Fo­to: Thomas Jo­hans­son/ TT

Den 17- åri­ge Lisa Holm, som blev fun­det død nat­ten mel­lem fre­dag og lør­dag. Fo­to: Han­dout

Po­li­ti

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.