KOM­MEN­TAR

BT - - SPORTEN - Pi­er­re- Emi­le Højb­jerg

lidt pin­ligt be­rørt over episo­den, stod han igen med rank ryg og tal­te som en vok­sen mand i Prag, hvor han nu har slut­tet sig til U21- lands­hol­det.

Grå­den var en re­ak­tion. På det sto­re pres, der har lig­get på det lands­hold, der så ger­ne vil til EM – og som kræ­ves til EM af he­le Dan­mark. Der­for var det en for­løs­ning.

» Jeg ved ik­ke, om det har væ­ret en men­tal rut­sje­tur. Fø­lel­ser­ne sad uden på tø­jet i går ( lør­dag, red.) ef­ter kam­pen. Men det var jo glæ­de. Jeg var ik­ke ked af det. Jeg var glad. Det var et glæ­des­mo­ment. At man så bli­ver re­vet lidt med, og der kom­mer nog­le ting til ud­tryk, som ram­mer lidt, det var selv­føl­ge­lig ik­ke me­nin­gen. Men jeg sy­nes, det var okay, « si­ger Pi­er­re- Emi­le Højb­jerg.

Sto­re fø­lel­ser

Højb­jerg be­gynd­te in­ter­viewet med tå­rer i øj­ne­ne, fandt så fat­nin­gen un­der­vejs, men knæk­ke­de sam­men, da barn­doms­ven­nen Yus­suf Poul­sen blev nævnt. Så kun­ne han ik­ke me­re. Han gik fra ka­me­ra­et med tå­rer­ne tril­len­de. Og det var der en grund til. De to lær­te hin­an­den at ken­de i Bold­klub­ben Skjold, der hø­rer til på Øster­bro i Kø­ben­havn. Den­gang klæd­te Skjold om un­der en­de­tri­bu­nen i Par­ken og spil­le­de i Fæl­led­par­ken ved si­den af.

Nu er Pi­er­re- Emi­le Højb­jerg og Yus­suf Poul­sen ryk­ket en eta­ge op og sad sam­men i om­klæd­nings­rum­met iført lands­hold­støj. I det kvar­ter, hvor de løb rundt som helt små knæg­te med en bold. I det kvar­ter, hvor Højb­jerg er vok­set op. Det på­vir­ke­de ik­ke kun Pi­er­re- Emi­le Højb­jerg. Yus­suf Poul­sen mær­ke­de og­så den sam­me vold­som­me fø­lel­se.

» Udadtil er Pi­er­re- Emi­le må­ske lidt me­re fø­lel­ses­la­det, end jeg er. Men jo, jeg var da og­så me­ga glad og me­ga til­freds. Jeg kun­ne nok og­så godt ha­ve fæl­det en tå­re, da vi stod og sang na­tio­nalsang for­an en næ­sten fyldt Par­ken. Det gav og­så mig gå­se­hud på he­le krop­pen. Det er no­get, som ik­ke sær­lig man­ge ven­ner får lov at op­le­ve sam­men. At man har spil­let sam­men, fra man var helt små, og væ­ret ven­ner i 12 år, og så får man plud­se­lig lov til at spil­le i en fyldt Par­ken sam­men, « si­ger Yus­suf Poul­sen om det næ­re ven­skab.

Har sor­gen til fæl­les

De to ven­ner de­ler ik­ke ba­re det enor­me fod­bold­ta­lent, der gi­ver glæ­de­li­ge stun­der som 2- 0- sej­ren over Ser­bi­en. De de­ler og­så sor­gen over at ha­ve mi­stet en far til kræft . Sam­men har de dog kæm­pet sig igen­nem de skel­sæt­ten­de be­gi­ven­he­der, og nu kom så et fo­re­lø­bigt pe­ak, i det spil der har bun­det dem sam­men.

Lør­dag aft en del­te Yus­suf Poul- sen og Pi­er­re- Emi­le Højb­jerg over­skrift er­ne. Men Højb­jerg har væ­ret man­den, der har ta­get dem selv ind­til da. Og ven­nen Yus­suf Poul­sen har og­så set en klar ud­vik­ling hos Højb­jerg igen­nem de se­ne­ste års vold­som­me eks­po­ne­ring.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.