Han holdt fød­der­ne på jor­den og i pe­da­ler­ne og blev den stør­ste

Ed­dy Merckx kør­te cy­kel­løb året rundt. I hans stor­heds­tid var der to kon­kur­ren­cer: Den, Merckx vandt, og den, de an­dre hav­de gang i bag­ved

BT - - NAVNE - Benja­min Munk Lund bemu@ ber­ling­s­ke. dk

70 ÅR I MOR­GEN

Al­ting var ik­ke nød­ven­dig­vis bed­re før in­ter­net­tet, de so­ci­a­le me­di­er, 100 ka­na­ler i fj ern­sy­net og mo­bil­te­le­fo­nens tid . Men én cy­kel­ryt­ter var bed­re, end no­gen vi bå­de før og si­den har set: Ed­dy Merckx.

Men vandt Lan­ce Arm­strong ik­ke Tour de Fran­ce syv gan­ge? Var Fau­sto Cop­pi ik­ke ene­stå­en­de? Var Ro­ger de Vla­e­min­ck ik­ke den re­el­le me­ster af for­å­rets klas­si­ke­re?

Der kan sva­res ja og må­ske til det he­le. Men in­gen har som Ed­dy Merckx, der i mor­gen fyl­der 70 år, sat en så kom­plet kar­ri­e­re sam­men, som bel­gi­e­ren gjor­de fra 1965 til 1978. 445 pro­fes­sio­nel­le sej­re nå­e­de han op på. Han do­mi­ne­re­de sporten i en grad, som in­gen hver­ken før el­ler si­den har gjort, hvil­ket fem Tour de Fran­ce- sej­re, fem Giro d’Ita­lia- sej­re, en Vu­el­ta- sejr, tre ver­dens­mester­ska­ber og 19 klas­si­ker­sej­re for­tæl­ler alt om.

Man bli­ver svim­mel

Det er så vil­de tal, at man bli­ver svim­mel af det, og det for­tæl­ler om en al­si­dig­hed så vold­som, at man – når man kig­ger på da­gens pro­fes­sio­nel­le cy­kel­felt – dår­ligt for­står, hvor­dan den sam­me mand kun­ne do­mi­ne­re de store eta­pe­løb og de store en­da­ge­sløb. Hvor­dan den sam­me mand vandt på bro­ste­ne­ne i Pa­ris- Rou­baix og i bjer­ge­ne i Tou­ren. Hvor­dan den sam­me mand vandt bå­de bjerg­trø­je, sprin­ter­trø­je og fø­rer­trø­je i ver­dens stør­ste cy­kel­løb, Tour de Fran­ce.

Merckx – og så de an­dre

Men den mand var Ed­dy Merckx, og der­for fi k han sit kæ­le­navn ’ Kan­ni­ba­len’. For­di han al­tid var sul­ten eft er at vin­de me­re, for­di han rum­me­de den to­ta­le de­di­ka­tion, per­fek­tion og opof­rel­se. Så vildt var hans aft ryk, at man be­skrev høj­de­punk­tet i hans do­mi­nans, pe­ri­o­den fra for­å­ret 1969 og ot­te år frem, som ’ Merck­xis­si­mo’.

Som en af hans sam­ti­di­ge, hol­land­ske Joop Zo­e­te­melk, for­mu­le­re­de det:

» Først var der Merckx, og så be­gynd­te den næ­ste kon­kur­ren­ce bag ham. «

Kun­ne han alt det uden do­ping? Han hæv­der selv, at han al­drig har rørt det, men blev i 1969 he­vet ud af Giro d’Ita­lia eft er en po­si­tiv prø­ve, der vi­ste brug af am­fe­ta­min. Og­så i 1973 te­ste­de han po­si­tiv for et stof, der iføl­ge ham selv stam­me­de fra et hoste­mid­del, som hol­dets dok­tor hav­de gi­vet ham. I 1977 var den gal igen, da han te­ste­de po­si­tiv for et min­dre po­tent stof. » Det kan jeg ik­ke af­vi­se. Jeg var po­si­tiv sam­men med om­kring 15 an­dre. Jeg sto­le­de fejl­ag­tigt på en læ­ge, « sag­de han om den sag. Merckx fi k al­drig lange ka­ran­tæ­ner.

I som­me­ren 2013 skrev Merckx en klum­me i den bri­ti­ske avis The Gu­ar­di­an om, hvad li­vet hav­de lært ham. Her slog han blandt an­det fast, at han ik­ke brød sig om at bli­ve kaldt den bed­ste no­gen­sin­de. Han var sin tids bed­ste, men men­te ik­ke, at man kan sam­men­lig­ne ge­ne­ra­tio­ner. Det syns­punkt står han re­la­tivt ale­ne med, men det for­tæl­ler fi nt hi­sto­ri­en om den bal­last, han fi k fra si­ne for­æl­dre hjem­me i for­sta­den til Bruxel­les.

Ær­lig­hed og respekt

» Mi­ne for­æl­dre lær­te mig ær­lig­hed og respekt for an­dre men­ne­sker. Da jeg gik i skole, øn­ske­de jeg at ta­ge til Côte d’Azur på fe­rie li­ge­som mi­ne sko­le­kam­me­ra­ter. Men vi tog til Nord­s­ø­en. Min far, som var køb­mand og ud af en bør­ne­fl ok på 11 børn, sag­de til mig: ’ Kig ik­ke på dem, der ta­ger til Côte d’Azur, men kig på dem, der ik­ke kan kom­me til Nord­s­ø­en. Hold fød­der­ne på jor­den’. «

Han holdt dem på jor­den og i hvert fald i pe­da­ler­ne og kør­te og kør­te i den må­l­ret­te­de jagt på at bli­ve cy­kel­ryt­ter. En drøm, der blev tændt al­le­re­de i den fi re- åri­ge Merckx, og som alt­så gav os den stør­ste ryt­ter no­gen­sin­de.

For det var han, selv om han selv sy­nes, det er fj ol­let at ta­le om.

Den bel­gi­ske tid­li­ge­re cy­kel­ryt­ter Ed­dy Merckx fyl­der i mor­gen 70 år. Her ses han ef­ter at ha­ve vun­det et ga­de­løb i København i 1975.

Ar­kiv­fo­to: Mo­gens La­de­gaard

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.