’JEG LE­VER MIT LIV OM NAT­TEN’

Claus Ryskjær om si­ne 8 år i skjul

BT - - VOORZIJDE PAGINA - Ma­ria Christine Mad­sen ma­ma@ bt. dk

SAV­NET

Han var en af dansk te­a­ters sjove­ste mænd. Så da den fol­kekæ­re sku­e­spil­ler Claus Ryskjær, der især var af­holdt for si­ne rol­ler i ’ Den grøn­ne ele­va­tor’ og i Cir­kus­revy­en, trak sig tilbage for godt ot­te år si­den på grund af sce­neskræk, skab­te det et stort savn. I dag fyl­der han 70 år. Og han le­ver et liv, der er li­ge omvendt af de fle­stes.

Han har al­tid holdt mest af nat­ten. Den gav ham ro. Fred. Og selv ef­ter Claus Ryskjær for ot­te år si­den blev nødt til at stop­pe som sku­e­spil­ler, da sce­neskræk ka­ste­de ham ind i et sort hul un­der te­a­te­rets spot­lys, har han fulgt sin om­vend­te døgn­ryt­me. Og­så i dag.

Spør­ger man ham, hvad han har la­vet, si­den han blev nødt til at træk­ke sig fra sce­nen, hvor han blev kendt for sin vil­de mi­mik og sit ko­mi­ske ta­lent, er sva­ret en­kelt:

» Jeg går og la­ver in­gen­ting. Og når jeg så har gjort det - hvil­ket kan væ­re me­get an­tren­gen­de, så man må ha­ve pau­ser in­di­mel­lem - ja, så dyk­ker jeg godt og grun­digt ned i ver­dens­lit­te­ra­tu­ren, « si­ger Claus Ryskjær og ler sin ka­rak­te­ri­sti­ske lat­ter, som med ti­den er ble­vet me­re hæs.

Det var egent­lig ved lidt af et til­fæl­de, Claus Ryskjær kom ind i sku­e­spil­fa­get.

Som barn fik han en rolle i et ra­dio­spil, for­di de li­ge stod og mang­le­de en. Si­den blev han ud­dan­net på Pri­vat­te­a­tre­nes Elevsko­le fra 1964 til - 66 og fik sit gen­nem­brud i 1970 som Nu­ser i mu­si­ca­len ’ Ra­di­ser­ne’, byg­get på teg­ne­se­ri­en af sam­me navn.

Det bed­ste er nat­ten

Der­fra gik det stærkt.

Han blev fast in­ven­tar på ABCTe­a­tret, i Ti­vo­li­revy­en og se­ne­re i rig­tig man­ge år i Cir­kus­revy­en med Lis­bet Da­hl og Ulf Pil­gaard som ko­mi­ske kol­le­ga­er.

Men det bed­ste var og er at kom­me hjem til nat­tens stil­hed.

» Jeg ved ik­ke, hvad der er med nat­ten. Jeg har al­tid godt kun­net li­de den. Der er stille og ro­ligt. Fre­de­ligt. Der er ik­ke no­gen, der for­styr­rer én. Jeg el­sker nat­ten, « for­tæl­ler Claus Ryskjær over te­le­fo­nen.

Det be­gynd­te al­le­re­de, da han var dreng. Han kun­ne ik­ke sove om nat­ten. Hans ar­bej­de som sku­e­spil­ler for­stær­ke­de det kun.

» Jeg er i hvert fald me­re el­ler min­dre født b- men­ne­ske. Og hvis man vir­ke­lig hav­de no­get at be­stil­le som sku­e­spil­ler, så ar­bej­der man fra tid­lig mor­gen til ef­ter mid­nat. Så er man jo nødt til at kom­me ned på jor­den ef­ter en fo­re­stil­ling, hvor man er ble­vet fyldt med adre­na­lin. Så bli­ver det sent at kom­me i seng. I hvert fald for mig. Og det har selv­føl­ge­lig for­stær­ket den der halv­med­fød­te b- men­ne­ske- na­tur, « for­kla­rer Claus Ryskjær, der der­for sover i de ly­se ti­mer og le­ver i nat­tens mør­ke.

Sav­ner ik­ke sce­nen

Han bru­ger nat­ten til at for­dy­be sig i en ny bog, en film, et ma­le­ri. Van­dre un­der stjer­ner­ne el­ler ba­re væ­re sig selv. Men al­drig til at sav­ne at stå på en sce­ne.

» Over­ho­ve­det ik­ke. Nej, det sav­ner jeg ik­ke, « si­ger Claus Ryskjær.

Den rolle, hvor sce­neskræk­ken ind­fandt sig som et angst­frem­kal­den­de hul, blev som sku­e­spil­le­ren i Tom Stop­pards Ham­let- par­af­ra­se ’ Ro­sen­krantz og Gyl­den­stjer­ne er dø­de’ på Ave­ny- T i 2007.

En smu­le nervø­si­tet op mod en Han var før­ste gang med i Cir­kus­revy­en i 1973 og si­den i en år­ræk­ke fra 1986. I Cir­kus­revy­en dan­ne­de han en fast år­lig trio med Lis­bet Da­hl og Ulf Pil­gaard. I 1986 spil­le­de Claus Ryskjær og Lis­bet Da­hl sam­men i ful­de­mands- far­cen ’ Den grøn­ne ele­va­tor’. Ti år ef­ter gen­tog de suc­ce­sen, og i 2000 gen­tog de den for tred­je og sid­ste gang. pre­mi­e­re har al­tid fulgt ham i hans kar­ri­e­re.

» Men for­skel­len på den og på sce­neskræk­ken, den er no­get gan­ske, gan­ske an­det, « si­ger han.

Til sidst var det ra­rest ik­ke læn­ge­re at væ­re på sce­nen.

» Når jeg gik ind på sce­nen, var det som at gå ind i et stort, sort hul. Jeg ane­de ik­ke, hvad jeg la­ve­de. Og det var ik­ke sær­lig be­ha­ge­ligt, « si­ger han.

Da ’ Ro­sen­krantz og Gyl­den­stjer­ne er dø­de’ var fær­dig, trak han sig fra sku­e­spil­let og holdt et sab­batår, hvor han tænk­te det he­le igen­nem. Det end­te med, at han helt sag­de far­vel til sce­nen.

» Jeg har ik­ke følt en til­træk­ning mod sce­nen si­den. Over­ho­ve­det ik­ke, « si­ger Claus Ryskjær.

Til­freds

Selv­om han ik­ke læn­ge­re står på sce­nen el­ler for­an et ka­me­ra, har den om­vend­te døgn­ryt­me hængt ved. Han har al­drig for­søgt at ven­de den om.

» Jeg ved ik­ke, hvor­dan jeg skal ud­tryk­ke, hvad det gi­ver mig. Jeg får ud­vi­det min ho­ri­sont på man­ge må­der. I og med at jeg får læst så me­get. Det gi­ver mig vel en el­ler an­den form for til­freds­stil­lel­se, el­lers vil­le jeg ik­ke gø­re det, « si­ger Claus Ryskjær. Han er der­for sta­dig vå­gen, når re­sten af lan­det sover. Det er dog ik­ke for­di, nat­te­ti­den er hans egen. » Det er ik­ke min tid. Min ko­ne må ger­ne kom­me med, « si­ger Claus Ryskjær og ler igen:

» Men hun står op før fan­den får sko på. « Selv­om han kun­ne få pu­bli­kum til at gri­ne, me­stre­de han og­så de al­vor­li­ge rol­ler. De kun­net se­er­ne blandt an­det op­le­ve i tv- se­ri­en ’ Ed­der­kop­pen’ fra 2000, hvor han spil­le­de den småkri­mi­nel­le Væ­sel. Hans sid­ste rolle blev som sku­e­spil­le­ren i ’ Ro­sen­krantz og Gyl­den­stjer­ne er dø­de’ på Ave­ny Te­a­tret i 2007. Før det spil­le­de han Svend­sen i ’ Krum­mer­ne - så er det jul igen’ fra 2006.

I Cir­kus­revy­en 1992 spil­le­de Claus Ryskjær na­tio­nalskjal­den Kim Lar­sen, mens Ulf Pil­gaard gav den som bør­ne­nes Bub­ber. Fo­to: Scan­pix Lis­bet Da­hl og Claus Ryskjær var et fan­ta­stisk mak­ker­par i utal­li­ge te­a­ter­styk­ker og tv- shows. Her i ’ Den Grøn­ne ELe­va­tor’ i 1995.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.