’ Be­reg­ner ny ru­te ...’

BT - - KENDER DU DET? -

Når tin­ge­ne går an­der­le­des, end man for­ven­ter, er der brug for en om­stil­lings­pe­ri­o­de, hvor man for­hol­der sig til det nye ver­dens­bil­le­de. ’ Be­reg­ner ny ru­te’ ... Nu har vi ef­ter­hån­den haft tid til at op­fat­te, at Dansk Fol­ke­par­ti – gan­ske over­ra­sken­de – er ble­vet Dan­marks næst­stør­ste par­ti. Men det er som om, det er en kends­ger­ning, vi har svært ved at ka­pe­re. De so­ci­a­le me­di­er fly­der over med op­da­te­rin­ger om, hvor­dan vi er ble­vet for­rå­dt af vo­res eg­ne. Hvor­dan vi er ble­vet stuk­ket i ryg­gen, og hvor­dan ond­ska­ben knu­ger og tyn­ger lan­det. Det er for­fær­de­ligt trist at væ­re vid­ne til. For med den re­to­rik styr­ker vi ond­ska­ben. Det skal ik­ke væ­re no­gen hem­me­lig­hed, at jeg er so­ci­al­de­mo­krat. Det skal hel­ler ik­ke væ­re en hem­me­lig­hed, at jeg var li­ge så overrasket som al­le an­dre på valg­nat­ten. Men jeg har gen­nem mit liv lært at væl­ge mi­ne kam­pe. At ac­cep­te­re det, jeg ik­ke har ind­fly­del­se på, og at for­bed­re det, jeg har mu­lig­hed for at kon­trol­le­re. Jeg kan ik­ke æn­dre val­gre­sul­ta­tet. Men jeg kan væl­ge, hvor­dan jeg vil for­hol­de mig til det. Et vig­tigt skridt mod at ac­cep­te­re er at for­stå. At for­stå de men­ne­sker, der har stemt an­der­le­des end jeg selv. Jeg ken­der man­ge, der har stemt på DF. De er ik­ke dår­li­ge men­ne­sker. In­ter­net­tet fy­ger med be­skyld­nin­ger som: ’ Føj, 20 pct. af al­le dan­ske­re me­ner, at ho­mo­seksu­a­li­tet er una­tur­ligt’, el­ler: ’ Hver fem­te dan­sker er åben­bart na­zist i det skjul­te’. Men det pas­ser ik­ke på de men­ne­sker, jeg ken­der. Selv­føl­ge­lig fin­des der idi­o­ter med hjer­ne­dø­de hold­nin­ger. Men de fle­ste er gan­ske al­min­de­li­ge men­ne­sker med go­de in­ten­tio­ner. Min søns go­de ven, Fre­de­rik, skrev en op­da­te­ring på Fa­ce­book, hvor han skæld­te ud på os, der re­a­ge­re­de med for­skræk­kel­se. Fre­de­rik er 18 år og i læ­re som au­to­me­ka­ni­ker. Tid­li­ge­re har jeg mest hørt ham si­ge ting som: ’ Vil du ræk­ke mig sal­tet’ og ’ Den kø­rer pææænt stærkt, hva?!’ ... Helt for­doms­fuldt tænk­te jeg, at han nok hav­de stemt DF, for­di han var træt af at mø­de pro­vo­ke­ren­de mørklø­de­de ty­per på Ama­ger­bro­ga­de. Men han hav­de tænkt. Og han for­mu­le­re­de det så fint: ’ Kan se man­ge ha­de­ful­de sta­tus, når jeg kø­rer ned over min Fa­ce­book, de fle­ste om­hand­ler Dansk Fol­ke­par­ti. Én ting jeg ik­ke for­står. I snak­ker al­le om de­res ud­læn­din­gepo­li­tik. Men det gør, at I sæt­ter dem i bås i ste­det for at se på man­ge af de an­dre ting, som de står for? Bl. a. vil de ger­ne sør­ge for, at je­res bedste­for­æl­dre og je­res for­æl­dre skal ha­ve det godt. Og at der skal skær­pes om­kring dy­re­vel­færd. Der er fle­re grun­de til at stem­me DF’. Jeg er ik­ke enig med DF. Men jeg ved, at de 20 pct., som har stemt på dem, ik­ke er mon­stre. Jeg ved, at val­get ik­ke er et tegn på, at rag­na­rok er kom­met. Val­gre­sul­ta­tet kan vi ik­ke æn­dre på. Men vi kan æn­dre på, hvor­dan vi le­ver vo­res liv. Til at be­gyn­de med kan vi skrue ned for ha­det. Hvis vi er ban­ge for dem med an­dre me­nin­ger end os selv, er vi ik­ke bed­re end an­dre, der er ban­ge for ’ de frem­me­de’. Det valg, vi fo­re­ta­ger i stem­me­bok­sen, er vig­tigt. Men ik­ke li­ge så vig­tigt som de valg, vi fo­re­ta­ger hver dag. Val­get om, hvor­dan vi op­fø­rer os, og hvad vi pri­o­ri­te­rer. Sand­he­den er jo, at in­te­gra­tion ik­ke fo­re­går på Chri­sti­ans­borg. In­te­gra­tion fo­re­går der, hvor vi bor, og der, hvor vi ar­bej­der. Er du ban­ge for, at frem­med­ha­det blus­ser op, så har du mu­lig­he­den for at in­vi­te­re din mus­lim­ske kol­le­ga hjem og drik­ke kaf­fe. Uan­set om vi stem­mer rødt el­ler blåt, har langt de fær­re­ste dan­ske­re be­søgt el­ler haft be­søg af en ind­van­drer. Det er vo­res eget valg. In­tet valg er så vig­tigt som den må­de, vi væl­ger at leve på. In­gen re­ge­ring kan skaf­fe nok res­sour­cer til æl­dreple­je el­ler bør­ne­om­rå­det. Det er sand­he­den. Vil vi gø­re lan­det me­re trygt og godt, skal vi bru­ge hin­an­den. Vi kan sag­tens bli­ve me­re imø­de­kom­men­de. Vi kan sag­tens hjæl­pe med at hen­te hin­an­dens børn og kø­be ind for vo­res æl­dre na­bo – en gang imel­lem. Det kan vi gø­re, uan­set hvad vi har stemt til det­te valg, el­ler hvad vi væl­ger at stem­me til det næ­ste. Vi er Dan­mark. Vi er go­de men­ne­sker. Vi har mag­ten til at hol­de ond­ska­ben fra dø­ren. Hvert et lil­le skridt, vi ta­ger for at hjæl­pe og for­stå hin­an­den, er langt stær­ke­re end den magt, no­gen re­ge­ring el­ler no­get fol­ke­ting no­gen­sin­de vil kun­ne få.

Hvert et lil­le skridt, vi ta­ger for at hjæl­pe og for­stå hin­an­den, er langt stær­ke­re end den magt, no­gen re­ge­ring el­ler no­get fol­ke­ting no­gen­sin­de vil kun­ne få

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.