’ Jeg mød­te de for­bud­te fø­lel­ser på Ca­mi­no­en’

Le­ne Theill gik 818 km ad pil­grims­ru­ten i Spa­ni­en. Egent­lig vil­le hun ud­for­dre sin syg­doms­pla­ge­de krop. Men det vi­ste sig at væ­re hen­des sjæl, der mest træng­te til et ser­vi­ce­ef­ter­syn

BT - - SUNDHED - Ma­rie Var­m­ing Fo­to Claus Bech

btwe­e­kend@ bt. dk

LLangt om læn­ge fik Le­ne Theill den rig­ti­ge be­hand­ling, men læ­ger­ne ad­va­re­de hen­de.

» De sag­de di­rek­te, at jeg ik­ke skul­le reg­ne med, at det no­gen­sin­de vil­le gå helt væk. Jeg tænk­te: ’ Det skal væ­re løgn’, « hu­sker Le­ne Theill. Hun er sta­dig be­svæ­ret, når hun skal rej­se sig fra en stol, men det hin­dre­de hen­de ik­ke i at be­gyn­de at læg­ge pla­ner. Tid­li­ge­re hav­de hun over­ve­jet at van­dre den lange pil­grims­vej fra det syd­li­ge Frankrig og gen­nem det nord­li­ge Spa­ni­en – kal­det Ca­mi­no­en. Selv om krop­pen sta­dig var mær­ket af syg­dom­men, stod det klart, at det var nu, hun skul­le gø­re det. Hun vil­le gå 818 ki­lo­me­ter ba­re for at be­vi­se, at hun kun­ne.

» Jeg hav­de væ­ret sy­ge­meldt i ot­te må­ne­der, og selv om jeg hver­ken kun­ne bø­je i hof­ter og knæ, var jeg er­klæ­ret rask. Når jeg skul­le sæt­te mig på toilet­tet el­ler en stol, måt­te jeg la­de mig dum­pe ned. Min krop var låst som et kor­set, « si­ger hun og hol­der hæn­der­ne i si­der­ne og tryk­ker ind mod ma­ven.

» Men jeg vil­le gå Ca­mi­no­en, « ud­bry­der hun med et bå­de stolt og sel­viro­nisk grin.

» Jeg vil­le ero­bre min krop tilbage, og det ene­ste, jeg kun­ne, var at gå. Jeg har al­tid gå­et me­get på Syd­havn­stip­pen, « si­ger Le­ne og pe­ger om bag sig, hvor lej­lig­he­den slut­ter, og det store grøn­ne om­rå­de syd for København be­gyn­der.

Træ­ning og af­gang

I be­gyn­del­sen gik hun mel­lem en og fem ki­lo­me­ter. Så kom hun op på 10, da hun ram­te de 12, tænk­te hun, at hun godt kun­ne gå Ca­mi­no­en. Nor­malt ta­ger det en må­neds tid at gå he­le ru­ten fra de fran­ske Py­re­næ­er til San­ti­a­go de Com­po­stela, hvor al­le pil­grim­me slut­ter de­res van­dring. Le­ne be­reg­ne­de 50 da­ge.

» De før­ste 10 da­ge hand­le­de me­get om de fy­si­ske ud­for­drin­ger. Jeg hav­de hørt, at B. S. Chri­sti­an­sen anbefaler, at man går en ti­me og hol­der 10 mi­nut­ters pau­se og luf­ter tæ­er. Det gjor­de jeg. Når jeg gik, klø­e­de det i mi­ne hof­ter af træt­hed, og mi­ne ben var fø­lel­ses­lø­se, men min stør­ste ud­for­dring var, når jeg og mi­ne øm­me led skul­le ned i sovepo­sen om af­te­nen. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.