’ Pen­ge gi­ver en vis ro i ma­ven’

BT - - INTERVIEW - Kim Flyvbjerg Fo­to Si­mon Skip­per ki­fl@ ber­ling­s­ke. dk

Som 18 årig var Mads Faur­holt- Jør­gen­sen chef for 50 mand. Som 30 årig har han drop­pet en årsløn på 1 mio dol­lar for at bli­ve selv­stæn­dig. Nu har han net­op få­et 600 mil­li­o­ner kro­ner af bl. a. Gold­man Sa­chs og for­tæl­ler om vær­di­en af vove­lyst­ne for­æl­dre og om at ken­de for­skel på ri­si­ko og usik­ker­hed

Han har be­slut­tet sig for et liv uden kaf­fe. Drik­ker ( må­ske) et glas vin el­ler to om må­ne­den, men har ik­ke tid til tøm­mer­mæn­de­ne da­ge­ne ef­ter. Det hand­ler om selv­di­sci­plin. En mu­skel, der kan træ­nes som al­le an­dre mus­k­ler.

Han er hjem­me fra Lon­don og har li­ge købt 30 par ens so­k­ker i Hu­go Boss og en stak af de hvi­de Za­ra­skjor­ter, han har lagt sig fast på.

Li­ge­som Ba­ra­ck Oba­ma – og før ham Ein­ste­in – har han eli­mi­ne­ret si­ne over­vej­el­ser om tøj, så der er én be­slut­ning min­dre at træf­fe.

For be­slut­nin­ger er der nok af. Den­ne dag er han er på ’ vig­tig be­slut­ning num­mer 42’. Klok­ken er 14.

Mads Faur­holt- Jør­gen­sen er 30 år. Hans virk­som­hed Nova Fo­un­ders Ca­pi­tal fik for ny­lig først 300 mil­li­o­ner kro­ner af den ri­ge asi­a­ti­ske Li Ka-Shing- fa­mi­lie og et par må­ne­der ef­ter yder­li­ge­re 300 mil­li­o­ner kro­ner af bl. a. den ame­ri­kan­ske in­ve­ste­rings­bank Gold­man Sa­chs.

Al­tid i job

Som 11-årig fik han sit før­ste job. Som bør­ne­repor­ter og se­ne­re stu­di­e­vært på DR. Så gik han med re­k­la­mer. Blev fla­sked­reng. Ar­bej­de­de på McDo­nald’s. I gym­na­si­et tog han sin stu­den­terek­sa­men på en­gelsk for at gø­re no­get an­der­le­des. Og da han læ­ste HA på Han­dels­højsko­len, var det med et fuld­tidsjob hos Vi­a­sat ved si­den af, hvor han i en al­der af 18 år fik an­sva­ret for 50 an­sat­te – i skole til kl. 14, ar­bej­de til kl. 22 og så hjem til lek­tier­ne. Al­li­ge­vel blev han ba­chel­or på et år og ni må­ne­der i ste­det for på de nor­me­re­de tre år. På over­byg­nin­gen hav­de han si­de­lø­ben­de job hos en ka­pi­tal­fond.

» Da jeg var 18, læ­ste min mor til co­ach, og lær­te mig det her med com­fort zo­nes, « for­tæl­ler han og ta­ger et blankt styk­ke pa­pir – han teg­ner en grøn cir­kel med først en gul cir­kel udenom og så en rød cir­kel.

» Den grøn­ne cir­kel er din com­fort zo­ne. Det er der, du har det godt. Det er trygt, det er Net­flix, det er det job, du al­tid har haft. Gult er de små skridt, du ta­ger hver dag, når du prø­ver no­get, du ik­ke er vant til. Rød er, når du går hjem og pak­ker din kuf­fert og fly­ver til Me­xi­co for at star­te virk­som­hed – du har al­drig væ­ret der før, men tæn­ker, at det kan du sgu’ godt fin­de ud af, « for­kla­rer han og kig­ger op.

» Den ene­ste må­de, du kan gø­re den grøn­ne cir­kel – alt­så vo­res com­fort zo­ne – stør­re på, er ved at kom­me læn­ge­re og læn­ge­re væk fra den. Jo fle­re store skridt, du ta­ger, jo stør­re bli­ver den grøn­ne cir­kel med alt det, du godt kan fin­de ud af. Der­for prø­ver jeg hver dag at kom­me ud i gul, kan jeg kom­me i rød, er det end­nu bed­re. Det er det, man væk­ster af som men­ne­ske, « for­kla­rer han.

Ven­de­punk­tet

Ef­ter et år på kan­di­ta­tud­dan­nel­sen tog Mads Faur­holt- Jør­gen­sen til USA for at ta­ge sin MBA- le­der­ud­dan­nel­se på Mas­sa­chus­sets In­sti­tu­te of Te­ch­no­lo­gy, en af ver­dens svæ­re­ste sko­ler at kom­me ind på. 23 år gam­mel sad han i Schweiz som en af de yng­ste as­so­ci­a­tes no­gen­sin­de i det glo­ba­le kon­su­lent­fir­ma McKin­sey & Co. Så fik han en top­post i Ro­ck­et Internet. Og rej­ste der­på til Ki­na som chef for 4.000 an­sat­te og en årsløn på 1 mil­li­on dol­lar i Groupon – en glo­bal e- han­del, som på det tids­punkt var ver­dens hur­tigst vok­sen­de virk­som­hed.

I dag har han for længst op­gi­vet sin ak­tiepost på 50 mil­li­o­ner dol­lar hos Ro­ck­et Internet, og han har sagt sit job op hos Groupon. For at dri­ve sin egen virk­som­hed, Nova Fo­un­ders Ca­pi­tal, der bygger in­ter­netvirk­som­he­der og spe­ci­a­li­se­rer sig i fi­nan­si­el­le ser­vi­ces så­som bank- og for­sik­rings­pro­duk­ter. Og det går alt­så så godt, at in­ve­sto­rer har ka­stet 600 mil­li­o­ner kro­ner ef­ter Nova.

» I Nova kig­ger vi f. eks. ef­ter at la­ve det næ­ste for­sik­rings­sel­skab i Thailand. Der har de ik­ke en sær­lig god for­stå­el­se for da­ta, de ud­nyt­ter ik­ke tek­no­lo­gi­en or­dent­ligt, og så sælger de for­sik­rin­ger gen­nem agen­ter i ste­det for di­rek­te til kun­den, hvil­ket øger salgsom­kost­nin­ger­ne. Det kan gø­res bed­re og bil­li­ge­re « for­kla­rer han.

Du har læn­ge væ­ret over­or­dent­ligt vel­løn­net og haft mu­lig­he­den for øko­no­misk uaf­hæn­gig­hed, Al­li­ge­vel be­teg­ner du de 600 mil­li­o­ner kr. som et ven­de­punkt. Hvor­for?

» Som nr. to el­ler tre i en virk­som­hed har du al­tid fø­lel­sen af, at der er an­den, der ta­ger sig af det og bæ­rer en vægt, der må­ske er 300 pct. tun­ge­re end din. Når du bli­ver selv­stæn­dig, skal du bæ­re den vægt selv. Der gi­ver et pres på di­ne skul­dre, som ba­re si­ger spar tre. Man skal sik­re man­ge men­ne­skers over­le­vel­se og og­så sik­re, at virk­som­he­den over­le­ver. «

Hvad be­tød pen­ge­ne kon­kret?

» At vi ryk­ke­de ud af ’ Ek­si­ste­rer-viom-fem- år?’- fa­sen til ’ Hvor- stort- bli- ver- vo­res- af­kast?’ Fra at ha­ve væ­ret enormt usik­re på frem­ti­den ved vi nu, at vi, om ik­ke an­det, har pen­ge nok til de næ­ste ti år. Det gi­ver en vis ro i ma­ven. Men sam­ti­dig æn­drer folks hold­ning til mig og min virk­som­hed sig me­get. Me­d­ar­bej­de­re går fra at for­ven­te en form for per­fek­tio­nis­me, som ik­ke ek­si­ste­rer, til at si­ge ’ Det her er sgu da me­get fedt’, « for­kla­rer Mads Faur­holt- Jør­gen­sen og be­gyn­der at ta­le om den så­kald­te ha­lo ef­fect – ha­lo be­ty­der gl­o­rie.

» Da Ge­or­ge Bush gik ind i Af­g­ha­ni­stan, steg hans po­pu­la­ri­tet på al­le fron­ter. Be­slut­nin­gen hav­de ik­ke no­get at gø­re med hans øko­no­mi­ske po­li­tik, hans sund­heds­po­li­tik el­ler hans ud­dan­nel­ses­po­li­tik, men hans rat­ings gik op på al­le om­rå­der. Det sam­me sker i en virk­som­hed. Når man rej­ser en mas­se ka­pi­tal, tror di­ne an­sat­te og kun­der plud­se­lig, at du er bed­re til alt. Det ene­ste, man har få­et, er en be­kræf­tel­se fra mar­ke­det om, at man er på ret­te spor. «

Usik­ker­hed el­ler ri­si­ko » Du mis­ser 100 pro­cent af de skud, du ik­ke ta­ger, « ly­der et ci­tat fra den ame­ri­kan­ske ba­sket­ball­spil­ler Mi­cha­el Jor­dan. Med åre­ne er det ble­vet et bu­si­nes­sman­tra. For Mads Faur­holt-Jør­gen­sen sy­nes det at ta­ge chan­cer og gø­re det uven­te­de at væ­re et ken­de­tegn. Selv frem­hæ­ver han job­bet i Vi­a­sat som et af­gø­ren­de ven­de­punkt.

» Grun­den til, at jeg fik mu­lig­hed for at le­de 50 men­ne­sker som 18- årig, var, at Lars He­in, som var en mi­ne le­de­re, kom op til tre af os sæl­ge­re og sag­de: » I sælger på te­le­fo­nen, og er pis­se­go­de, I tje­ner en mas­se pen­ge. Nu har vi mu­lig­he­den for at til­by­de jer at ar­bej­de dob­belt så me­get og få halvt så me­get i løn. « Det sag­de de to an­dre nej til. Jeg sag­de: ’ Det er fint’. Jeg er li­geg­lad med, hvad jeg tje­ner, jeg skal ba­re læ­re så me­get som mu­ligt. Jeg skal ta­ge de stør­ste ud­for­drin­ger og væk­ste. Jeg led­te 50 men­ne­sker i to år og lær­te så me­get. Hvis jeg ik­ke hav­de gjort det, var der man­ge ting, jeg i dag ik­ke hav­de haft mu­lig­hed for at gø­re. Så kun­ne de to an­dre få lov at bli­ve sid­den­de og rin­ge. «

Hvor­fra kom­mer ev­nen til at ta­ge chan­cer?

» Jeg har haft for­æl­dre, som har væ­ret enormt go­de til selv at gø­re det. Min far var jour­na­list i DR, da der kom fy­rings­run­der, over­le­ve­de han dem al­le sam­men. Han hav­de god løn og en søn der­hjem­me, men en dag sag­de han: ’ Jeg vil væ­re sku­e­spil­ler igen’. Det hav­de han væ­ret

så ban­ge for at fejle, at de ik­ke tæn­ker på, om de lø­ber en ri­si­ko el­ler det ba­re er usik­ker­hed. Folk har en ten­dens til at for­veks­le de to ting

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.