LØFT PÅ HU­EN FOR DE MÅ­SKE EG­NE­DE ’’

Ka­rak­ter­ræ­set er gå­et i stå. Og nyd det nu. 12- tal­ler er må­ske nok vej­en frem. Men en 4’ er ræk­ker og­så

BT - - DEBAT -

Trak­to­rer, last­bi­ler, ud­ran­ge­re­de mi­li­tær­kø­re­tø­jer el­ler et par he­ste spændt for­an en vogn trans­por­te­rer un­ge men­ne­sker rundt mel­lem par­cel­hus­ha­ver og bo­lig­blok­ke. Skrål, skrig og bæ­ger­klang og til­lyk­ke med 12- tal­let. Nåh, kun 4, okay, men det er da og­så fi nt. PÅ VEJ TIL luft hav­nen klok­ken kvart i kval­me en mandag mor­gen duk­ker et par stu­den­ter­hu­er op i si­der­u­den. Ud af regn­di­sen og we­e­ken­dens sid­ste ud­skej­el­ser. Av, den kom­mer til at sæt­te sig på fri­su­ren, når ugens før­ste lys bli­ver til rig­tig dag, og vir­ke­lig­he­den mel­der sig. Nå nej, som­mer­fe­rie og di­rek­te vi­de­re til smat­ten i Roskil­de. Hvor­fra vi i øv­rigt kan for­ven­te den næ­ste storm af sel­fi es og hap­py mo­ments i vo­res so­ci­a­le nyheds­fe­ed. EGENT­LIG SY­NES JEG ik­ke, den har væ­ret slem i år. For­æl­dre­nes bil­ledstrøm. Af­dæm­pet på pral, me­re re­gi­stre­ren­de, stolt­he­den og glæden frem­her­sken­de. Må­ske for­di vi voks­ne er ble­vet lidt bed­re til at hånd­te­re den di­rek­te og di­gi­ta­le de­ling af hver ene­ste lej­lig­hed og mær­ke­dag på ma­trik­len. El­ler må­ske jeg selv er ble­vet alt for grå­d­la­bil eft er ræk­ken af 50 års fød­sels­da­ge i be­kendt­skabs­kred­sen og ba­re lab­ber i mig. 4- TALLERNE BLI­VER SJÆL­DENT nævnt ved tals næv­nel­se, og in­fl atio­nen i 12 sy­nes åben­lys, hvis man skal be­døm­me ud fra før­nævn­te fe­ed. Men sta­ti­stik­ker­ne vil vi­se, at de er der­u­de, 4er­ne og dem, der har sco­ret langt un­der. Og de vil lø­be pan­der mod mu­re, græ­de i mid­som­mer­nat­ten over for­spild­te mu­lig­he­der, tæn­ke, at det end ik­ke var be­svæ­ret værd at mel­lem­ud­dan­ne sig til modgang. Det vil 12- tallerne og­så. De har det ba­re ik­ke på skrift . SELV­FØL­GE­LIG HAR DRØM­MESTU­DI­ET let­te­re gang på jord med et 12- tal på lom­men. Cand. Ad­gang Til Det He­le er og­så en eft er­stræ­bel­ses­vær­dig indstil­ling til ud­dan­nel­se og den vi­de­re vej i li­vet. Kno­fedt og en vis lyd­hør­hed har al­drig ska­det no­gen, vil­le mit fædre­ne op­hav an­fø­re, og jeg har al­de­ren til det sam­me. MEN HER OVEN­PÅ en alt for lang valg­kamp og en snørk­let re­ge­rings­kon­sti­tu­e­ring, hvor pa­ro­ler­ne om de sva­ge­ste, fat­tig­ste og sy­ge­ste har ud­gjort et af de sæd­van­li­ge po­li­ti­ske og ky­ni­ske fi ks­punk­ter, er det og­så på Hvad bli­ver Met­te Fre­de­rik­sens vig­tig­ste op­ga­ve som ny for­mand for So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne? sin plads at løft e på hu­en for al­le dem midti­mel­lem. De må­ske eg­ne­de. Tviv­ler­ne på eg­ne ev­ner, de usik­re, der hver­ken kan be­stem­me sig el­ler selv væl­ge. Plads til at hyl­de dem, der er i syv sind. Dem, der ik­ke li­ge syn­tes, at ka­rak­te­rer­ne el­ler selv­til­li­den stod di­stan­cen til et Face­book­op­slag. VI FÅR IK­KE al­tid det, vi drøm­mer om. Nog­le gan­ge ræk­ker ev­ner­ne ik­ke, an­dre gan­ge hel­det. At væ­re på ret­te sted på ret­te tids­punkt og alt det der. Men man be­hø­ver ik­ke væ­re nyud­nævnt mi­ni­ster el­ler at vin­de Wim­b­ledon for at kom­me frem i ver­den. 4- tal­ler er til ti­der alt ri­ge­ligt. End­da 02, 00 og - 3. DEN SPRAG­LE­DE SKJOR­TE i regn­di­sen, stu­den­ter­hu­en på bagski­dens sned, ung­dom­mens mor­gen­mun­de­ring bæ­rer he­le hå­bet for en ny uge og som­mer i sig. Tin­der­box, Roskil­de, Smuk­fest. Ibiza må­ske end­da. Ba­re at hæn­ge ud på wi­fi hjem­me på al­ta­nen el­ler i ha­ven. Sport i fj er­ne­ren, Wim­b­ledon og Tour de Fran­ce. Som­mer­fe­ri­ejob og lom­me­pen­ge. Det er vej­en frem. For nu...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.