G fortviv­lel­se Der­for er Græken­land af­hæn­gig af pen­ge fra an­dre lan­de

Gtigt ved, brud med EU

BT - - NYHEDER - Fo­to: Aris Mes­si­nis/ AFP

ONS­DAG 1. JULI 2015 ke­re og vred over de hår­de spa­re­krav ude­fra. Hun vil ba­re ger­ne ha­ve et bud fra den nu­væ­ren­de re­ge­ring på, hvad Græken­land skal og kan gø­re, hvis lan­det ef­ter et nej bli­ver smidt ud af eu­ro­en og må­ske og­så af EU.

» Jeg er skilt og ale­ne med tre pi­ger, en på ti og tvil­lin­ger på ni. Hvad vil der ske med øko­no­mi­en og vo­re løn­nin­ger? Nu er ban­ker­ne luk­ket, og jeg vil ik­ke bli­ve be­talt. Hvad skal jeg gø­re? «

Slag­te­ren Ale­xis på mar­ke­det har sit eget me­get ra­di­ka­le bud på, hvad Græken­land har brug for, og det in­de­bæ­rer en tilbage ven­den til lan­dets dik­ta­tur:

» Vi vil­le ha­ve bed­re af at få en skør ge­ne­ral til mag­ten ba­re i to til tre år. En stærk mand, der kun­ne ret­te op på den si­tu­a­tion, som po­li­ti­ker­ne har skabt gen­nem 40 år. Det vil væ­re svært i den­ne tid. Vi er i 2015 og ik­ke 1967, men man­ge vil­le gi­ve mig ret i, at det er ti gan­ge bed­re med en ge­ne­ral end de po­li­ti­ke­re, der er her. «

KRI­SE ’ Vi skyl­der ik­ke no­gen no­get’. Så kon­tant lød et ud­sagn fra en vred græker i TV- Avi­sen for­le­den af­ten, hvor han med et ver­balt pen­sel­strøg ud­ra­de­re­de lan­dets gæld på 325 mia. eu­ro - 2.470.000.000 kr. - og sam­ti­dig in­dram­me­de den hold­ning, han de­ler med en stor del af be­folk­nin­gen i det dybt for­gæl­de­de land. Nem­lig at græker­ne er of­re for et kom­plot, at det er al­le de an­dres skyld. Men hvis skyld er det egent­lig? Og hvad er grun­den til, at de er hav­net i den gi­gan­ti­ske gældskri­se?

Vej­en ned i det sor­te hul er gra­vet, læn­ge før he­le ver­den blev ramt af en fi­nanskri­se. Vi har bedt che­fø­ko­nom Ulrik Bie fra Nykre­dit Mar­kets for­kla­re hul­let og et par af de vig­tig­ste spa­destik.

1: GRÆKEN­LAND HAR STÅ­ET I STAM­PE

Græken­land har en for­holds­vis lil­le eks­port og det be­ty­der, at lan­dets øko­no­mi helt over­ord­net ik­ke er re­le­vant el­ler kon­kur­ren­ce­dyg­tig i for­hold til den glo­ba­le øko­no­mi og der­med har stå­et i stam­pe.

Et af de om­rå­der, hvor de kun­ne ha­ve flyt­tet sig væ­sent­ligt, er turi­stin­du­stri­en, som ud­gør en fem­te­del af lan­dets øko­no­mi. Men hel­ler ik­ke her har de iføl­ge Ulrik Bie ud­nyt­tet mu­lig­he­der­ne.

» Hvor de fle­ste an­dre turist­lan­de har ud­vik­let luksus­turis­me, er de gro­et fast i den form for turis­me, som er be­ton­bun­ke­re fra 70er­ne. Ba­re en lil­le de­tal­je som vand­fly til de for­skel­li­ge øer gav de først til­la­del­se til sid­ste år. «

SKAT EL­LER EJ

Da kri­sen var en re­a­li­tet, blev Græken­land som no­get af det før­ste bedt om at få bragt de­res of­fent­li­ge ba­lan­cer i or­den. Den nem­me­ste må­de var at sæt­te skat­ter­ne i vej­ret. Hvil­ket ik­ke uven­tet før­te til en re­ces­sion i he­le det græ­ske sam­fund og en skævvrid­ning af skel­le­ne i lan­det.

For det er nem­lig kun de pri­vat- an­sat­te, der be­ta­ler kil­de­skat, alt­så træk­kes di­rek­te af ar­bejds­gi­ve­ren. Langt de fle­ste an­dre - her­un­der og­så of­fent­ligt an­sat­te - har nær­mest frit lej­de til at om­gå skat­te­lov­giv­nin­gen med stor kre­a­ti­vi­tet.

» Og det gæl­der ik­ke kun de ri­ge græke­re, selv­om det er dem, der har væ­ret hur­tigst til fø­re de­res pen­ge ud af lan­det i sik­ker­hed. «

suss@ bt. dk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.