EL­MA BERKA BE­TAL­TE TAVS­HE­DENS PRIS ’’

BT - - DEBAT -

El­ma Berka har skre­vet bo­gen ’ Tavs­he­dens pris’, hvor hun går tæt på den vold­som­me un­der­tryk­kel­se, som en del mus­lim­ske kvin­der le­ver med i Dan­mark i stil­hed. Selv­om hen­des bog er skre­vet som fi ktion, ta­ger den ud­gangs­punkt i bå­de per­son­li­ge er­fa­rin­ger, men og­så pro­fes­sio­nel­le er­fa­rin­ger fra hen­des er­hverv som tolk. Hun sæt­ter fo­kus på det enor­me psy­ki­ske pres, som man­ge mus­lim­ske pi­ger bli­ver ud­sat for, hvor fa­mi­li­en gen­tag­ne gan­ge tru­er med at slå dem ihjel, hvis ik­ke de ind­ret­ter sig, så­dan som fa­mi­li­ens æres­ko­deks fo­re­skri­ver. Med ud­gangs­punkt i en kon­kret hi­sto­rie, hvor vi blandt an­det føl­ger den un­ge mus­lim­ske kvin­de Do­nya, bli­ver vi ført ind i en ver­den af trus­ler, kon­trol og vold.

Berka øn­sker, at vi får øj­ne­ne op for, at man­ge af de mus­lim­ske pi­ger, vi mø­der på ga­den, på trods af de­res smil be­fi nder sig un­der utå­le­li­ge for­hold der­hjem­me. Jom­fru­er skal kom­me li­ge hjem fra skole, og for­nø­jel­ser og kæ­re­ster er ik­ke til­ladt. Jeg ved, at nog­le pi­ger der­for ly­ver om de­res gø­ren og la­den over­for for­æl­dre­ne, men dob­belt bog­hol­de­ri kan gå gru­e­ligt galt og en­de i mord. Jeg sy­nes, det er en vir­ke­lig god bog og godt, at Berka ta­ger em­net op. I MID­TEN AF 1990’ er­ne ud­gav jeg bo­gen ’ Ære og skam’, hvor jeg går i de­tal­jer med mus­li­mer­nes op­fat­tel­se af æres­be­gre­bet. I bo­gen ind­de­ler jeg de to be­gre­ber ’ ære’ og ’ skam’ i tre for­skel­li­ge gra­der. Un­der den mil­de form hø­rer an­sigtstab. Vi ken­der det, hvis vi bli­ver skældt ud, mens der er an­dre til ste­de. Folk re­a­ge­rer for­skel­ligt på den form for ære­stab, men i den mil­de grad nø­jes man som re­gel med at bli­ve mut, sur el­ler fl ov. Un­ge mænds og dren­ges kri­mi­na­li­tet hø­rer un­der en me­di­um form for ære­stab, hvor­i­mod pi­ger­nes seksu­a­li­tet hø­rer un­der den hø­je­ste grad af ære og skam.

Grun­den til, at jeg ran­ge­rer dren­ges kri­mi­na­li­tet la­ve­re end pi­ger­nes seksu­a­li­tet, er, at jeg ik­ke ken­der no­gen, der har slå­et de­res dreng ihjel for at ha­ve be­gå­et kri­mi­na­li­tet. Til gen­gæld har jeg set alt for man­ge ek­semp­ler på un­ge kvin­der og pi­ger, der er ble­vet slå­et ihjel, for­di de i de­res fa­mi­lies øj­ne har bragt skam over slæg­ten ved for ek­sem­pel at ha­ve en kæ­re­ste før æg­te­ska­bet el­ler ved at øn­ske selv at væl­ge den mand, de skal

Na­ser Kha­der, gift es med, frem for at la­de de­res for­æl­dre fi nde én. De un­ge mus­lim­ske kvin­der kan umu­ligt leve på sam­me må­de som de­res jæv­nal­dren­de dan­ske ve­nin­der, og det er præ­cis det, Berka ta­ger fat på i sin bog. Hun gri­ber et ta­bu­belagt em­ne ved stru­ben og sæt­ter ord på det, som man­ge har svært ved at si­ge højt.

Hvis man skal gø­re op med de un­der­tryk­ken­de tra­di­tio­ner, er det folk selv fra mil­jø­er­ne, som skal ta­ge ini­ti­a­tiv til det. Og det nyt­ter ik­ke no­get, at man fra vel­me­nen­de si­de an­kla­ger Berka for at gå høj­re­fl øjens og is­la­mo­fo­ber­nes ær­in­de. Hun op­for­drer til, at man kig­ger in­dad, hvil­ket jeg ger­ne vil støt­te. Man­ge mus­lim­ske pi­ger be­næg­ter at væ­re ud­sat for hård kon­trol, men folk i mil­jø­er­ne ved, at det ek­si­ste­rer. De vil ba­re ik­ke ta­le om det off ent­ligt. SKAL MUS­LI­MER FOR­AN­DRE sig og be­væ­ge sig i mo­der­ni­te­tens ret­ning, er det vig­tigt, at stem­mer som El­ma Ber­kas kom­mer frem. Det har langt stør­re eff ekt, når kri­tik­ken kom­mer fra mus­li­mer­ne selv, og jo fl ere der tør stå frem, jo bed­re.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.