Re­es hår­de kam

’ Det er al­vor­ligt,’ for­tæl­ler Karsten Ree om sin kræft­syg­dom

BT - - NYHEDER - Mi­ke Kalt­oft Jen­sen mi­ke@ bt. dk

IN­TER­VIEW

Som han står der for­an sin enor­me ya­cht, sol­brun, med en smuk, blond kvin­de ved sin si­de og med vin­den i det hår, der sta­dig er på is­sen, frem­står man­ge­mil­li­o­næ­ren, er­hvervs­man­den og re­a­li­ty­stjer­nen Karsten Ree ik­ke just som en mand, der li­der no­gen nød.

Men bag glans­bil­le­det gem­mer der sig hi­sto­ri­en om en mand, der kæm­per sit livs kamp i or­de­nes bog­sta­ve­lig­ste for­stand. Det er nem­lig en kamp for li­vet, en kamp for at over­le­ve.

I sit 69. le­ve­år blev Karsten Ree ramt af kræft i blæ­ren. En syg­dom, som han og­så bæ­rer rundt på den­ne sol­ri­ge juli­dag, hvor han er om­gi­vet af fa­mi­lie, ven­ner og be­kend­te ved kaj­en på Rung­sted Havn i an­led­ning af sin 70 års- fød­sels­dag.

En­kel­te gæ­ster spør­ger om syg­dom­men - an­dre la­der det pas­se­re. Men det er ty­de­ligt, at rig­man­den er svæk­ket. Nav­ne­ne på gæ­ster­ne kom­mer ik­ke li­ge så hur­tigt op på ly­stav­len - nog­le bli­ver slet ik­ke gen­kendt. Og ga­ver­ne kræ­ver og­så en smu­le hjælp for at bli­ve åb­net, når pa­pi­ret er gen­stri­digt.

De få, der spør­ger, får da og­så ær­ligt at vi­de, at syg­dom­men har sat sig på li­vet af den ka­ris­ma­ti­ske rig­mand.

» Jeg er sgu ik­ke rask. Læn­ge­re er den ik­ke. Det, som jeg har at gø­re med her, er al­vor­ligt, og det er be­stemt ik­ke sjovt, « si­ger Karsten Ree.

Den 70- åri­ge fød­sel­ar fik den fryg­te­li­ge besked tilbage i april. For ny­lig ind­led­te han et læn­ge­re be­hand­lings­for­løb på Her­lev Ho­spi­tal, hvor han en gang om ugen får skyl­let blæ­ren med sær­li­ge stoffer, der skal slå kræf­ten ned. En gan­ske kræ­ven­de be­hand­ling, der ta­ger hårdt på Karsten Ree.

Barsk be­hand­ling

» Skyl­nin­ger­ne er me­get ube­ha­ge­li­ge. Man bli­ver varm og sve­dig, og i tirs­dags fik jeg høj fe­ber og blev sløj. Be­hand­lin­gen gør og­så, at jeg skal tis­se kon­stant - og det gør sam­ti­dig vir­ke­lig ondt, « for­kla­rer Ree, der og­så må få gen­ta­get fle­re af spørgs­må­le­ne, for­di hø­rel­sen ik­ke er i sam­me stand, som den har væ­ret.

» Jeg har væ­ret sløj de se­ne­ste da­ge, og i nat har jeg mi­stet end­nu me­re af min hø­rel­se ud­over det, som al­le­re­de var gå­et tabt. Det er sgu ik­ke så sjovt, at jeg næ­sten ik­ke kan hø­re, hvad der bli­ver sagt. Så jeg har i hvert fald mit at slås med, « kon­sta­te­rer rig­man­den.

End­nu er det for tid­ligt at si­ge, om al smer­ten bæ­rer frugt - om Karsten Ree over­le­ver sin kræft­syg­dom. Læ­ger­ne er tav­se, og selv tør han ik­ke spå om frem­ti­den.

» Jeg har jo in­gen frem­tid, mand, « ud­bry­der han dystert og fort­sæt­ter:

» Hvis jeg over­ho­ve­det kan væ­re så hel­dig, at jeg kan kræn­ge det af mig, så va­rer det nok en rum tid, før der er styr på det. «

» Frem­ti­den er i hvert fald ik­ke så stor, som den har væ­ret. Men jeg skal da prø­ve at fort­sæt­te med at ha­ve det ri­me­lig godt og ha­ve lidt at vir­ke med. Det skal jeg nok for­sø­ge, så læn­ge jeg kan.

Men selv hvis jeg bli­ver er­klæ­ret rask, så kan det jo væ­re svært at tro på. Især med kræft. Vi ken­der fle­re, der er ble­vet er­klæ­ret ra­ske, men som si­den har få­et til­bage­fald, « for­tæl­ler Karsten Ree.

Med ud­sig­ten over det blå hav ved Rung­sted kyst og med gla­de gæ­ster, der står i kø for at øn­ske ham til­lyk­ke og foræ­re ham en ga­ve, har mil­li­ar­dæ­ren dog nemt ved at fin­de tilbage til som­mer- smilet. Me­get kan en syg­dom ta­ge fra ham - men ik­ke det go­de hu­mør.

’ Jeg skal for­sø­ge at gri­ne’

» Jeg er af den men­ne­ske­li­ge op­fat­tel­se, at jeg skal for­sø­ge at gri­ne ad alt, der er at gri­ne ad, så læn­ge jeg nu kan. Jeg sy­nes, der er man­ge mor­som­me ting i ver­den og man­ge mor­som­me men­ne­sker i ver­den. Hvis man op­sø­ger det, så er der alt­så en del at gri­ne ad - og det er det bed­ste. Mit mot­to må næ­sten væ­re, at man skal gri­ne - og­så når det gør ondt. Man skal i hvert fald for­sø­ge, « si­ger Karsten Ree.

Bag ham går fle­re nys­ger­ri­ge lo­ka­le for­bi for at se, hvad al po­sty­ret skyl­des.

De pe­ger på den 30 mil­li­o­ner kro­ner dy­re og 40 me­ter lange ya­cht og ta­ler om, at det nok er den stør­ste båd, der no­gen­sin­de har lig­get ved kaj i Rung­sted Havn.

Men det er ik­ke end­nu en tur over At­lan­ten i luksus- ya­ch­ten, som Karsten Ree drøm­mer om.

» Jeg mang­ler ik­ke at prø­ve no­get. Men jeg vil ger­ne nå at gø­re lidt me­re for de tru­e­de dyr i Afri­ka. Det er jeg i gang med et nyt pro­jekt om­kring, og det vil jeg ger­ne kom­me lidt læn­ge­re med.

Og så er jeg, som men­ne­sker er flest: Jeg vil ger­ne se mi­ne børn kom­me godt i vej - og det kan jo hol­de én kø­ren­de læn­ge, « si­ger han.

» Frem­ti­den er i hvert fald ik­ke så stor, som den har væ­ret. Men jeg skal da prø­ve at fort­sæt­te med at ha­ve det ri­me­lig godt og ha­ve lidt at vir­ke med. Det skal jeg nok for­sø­ge, så læn­ge jeg kan, « si­ger Karsten Ree, der ik­ke læg­ger skjul på, at kræft­syg­dom­men er en hård prø­vel­se. Her med sin ko­ne Jan­ni Ree.

Fo­to: Bax Lind­hardt

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.