GOD­DAG, HR. MI­NI­STER

Er i fuld gang – men med hvad? Søs Ma­rie Serup

BT - - DEBAT - Di­rek­tør i kom­mu­ni­ka­tions­bu­reau­et BY SERUP

Idet al­ler­før­ste af­snit af den ver­dens­be­røm­te bri­ti­ske tv- se­rie ’ Ja­vel, hr. mi­ni­ster’ træ­der den nyud­pe­ge­de mi­ni­ster stolt ind i sit mi­ni­ste­ri­um, hvor­eft er hans spin­dok­tor straks par­ke­res på et kon­tor langt væk fra mi­ni­ste­ren. Mi­ni­ste­ren mands­op­dæk­kes af den dyg­ti­ge de­par­te­ments­chef og dyn­ges til i tun­ge sa­ger. Det er ik­ke langt fra vir­ke­lig­he­den på Slots­hol­men. Be­mærk f. eks. Hen­rik Sass Lar­sens over­le­ve­ring til Tro­els Lund Poul­sen, hvor den af­gå­en­de mi­ni­ster gav den til­træ­den­de en kop, for at han kun­ne hen­te kaff e på gan­gen selv - det var nem­lig det ene­ste tids­punkt, hvor de­par­te­ments­che­fen ik­ke var der, og hvor man ri­si­ke­re­de at fal­de i snak med en rig­tig me­d­ar­bej­der.

Hvad sker der, når man bli­ver mi­ni­ster? Der er en hel ræk­ke for­ma­lia. Man skal f. eks. sik­ker­heds­god­ken­des. Nog­le hu­sker må­ske det mas, Hen­rik Sass Lar­sen hav­de med at slip­pe igen­nem det nå­leø­je, da S- R- SF- re­ge­rin­gen til­t­rå­d­te i 2011. Man skal og­så ind­fø­res grun­digt i mi­ni­ste­ransvar­lig­heds­lo­ven. En mi­ni­ster­post er in­gen kran­se­kage­fi gur - det er en magt­po­si­tion, hvor man står til an­svar for sin em­beds­fø­rel­se. Mi­ni­stre­ne skal f. eks. bi­de mær­ke i § 5, stk. 2, hvor der står, at mi­ni­stre kan straff es, hvis de ’ gi­ver Fol­ke­tin­get urig­ti­ge el­ler vild­le­den­de op­lys­nin­ger el­ler un­der Fol­ke­tin­gets be­hand­ling af en sag for­ti­er op­lys­nin­ger, der er af væ­sent­lig be­tyd­ning for Tin­gets be­døm­mel­se af sa­gen’. Rent prak­tisk fo­re­går der det, at ens liv bli­ver sat un­der ad­mi­ni­stra­tion af mi­ni­ster­se­kre­ta­ri­a­tet i det mi­ni­ste­ri­um, man nu er hav­net i, og af de­par­te­ments­che­fen. En uprø­vet mi­ni­ster vil tæn­ke, at det nok ba­re er i be­gyn­del­sen, mens det he­le er nyt. Det er det ik­ke. Den er­far­ne mi­ni­ster går straks i gang med at til­ba­ge­ero­bre små tidslo­m­mer i sin ka­len­der og sæt­te reg­ler op for, hvem der kan ar­bej­de med hans/ hen­des ka­len­der. Og så kom­mer sa­ger­ne. Store, tun­ge mu­lepo­ser ful­de af pa­pir i blå, gu­le og rø­de pla­sti­comslag eft er vig­tig­hed. Nog­le sa­ger bli­ver per­son­ligt frem­lagt af de­par­te­ments­che­fen - det er som re­gel de far­lig­ste. Og fra nu af bli­ver mi­ni­stre små be­slut­nings­ma­ski­ner, der he­le ti­den skal ta­ge stil­ling til ting, men som al­li­ge­vel oft e fø­ler, at de ik­ke får det ful­de bil­le­de. Den mi­ni­ster, der kom­mer tæt­test på at ha­ve det ful­de bil­le­de, er oft est fi nans­mi­ni­ste­ren.

Hvad er mest over­ra­sken­de ved at bli­ve mi­ni­ster? Langt de fl este nye mi­ni­stre bli­ver helt hø­je over, hvor me­get magt de egent­lig har. Na­tur­ligt nok, når man plud­se­lig er ryk­ket fra ord­fø­rer i Fol­ke­tin­get, der kæm­per om at fan­ge par­ti­for­man­dens og me­di­er­nes op­mærk­som­hed, til at væ­re øver­ste po­li­ti­ske chef for man­ge hund­re­de dyg­ti­ge em­beds­folk, som for­står alt, hvad man si­ger - uan­set hvor nør­det det er. Man har ser­ve­ret­ten, men man skal sta­dig ev­ne at spil­le sam­men med an­dre, bå­de i re­ge­rin­gen, Fol­ke­tin­get og i sit eget mi­ni­ste­ri­um. Men så ram­mer hver­da­gen. Spør­ger man en ny mi­ni­ster, hvad der har overrasket mest, et halvt år eft er til­træ­del­sen, så er sva­ret oft est: Hvor me­get man skal kæm­pe med sit eget sy­stem. Det dan­ske em­beds­værk er nem­lig alt an­det end en fl ok nik­ke­duk­ker og ryg­klap­pe­re. De ud­for­drer mi­ni­ste­ren med fag­li­ge ar­gu­men­ter - og det er de så for­bi­stret go­de til, at det po­li­ti­ske pro­jekt nog­le gan­ge druk­ner. Men tag ik­ke fejl. Em­beds­vær­kets drøm­me­mi­ni­ster er en stærk mi­ni­ster, som teg­ner et klart po­li­tisk pro­jekt for dem.

Hvad med de for­kætre­de spin­dok­to­rer? Det er of­fi ci­elt den ene­ste post, som mi­ni­ste­ren selv kan be­stem­me, hvem skal ha­ve. I re­a­li­te­ten bli­ver mi­ni­stre­ne nu og­så li­ge spurgt om an­dre me­d­ar­bej­de­re, som de skal ar­bej­de tæt sam­men med. Mi­ni­ste­ren skal dog ha­ve god­kendt an­sæt­tel­sen af sin spin­dok- tor i re­ge­rin­gens an­sæt­tel­ses­ud­valg. Det er en form sag. Mi­ni­stres op­fat­tel­se af spin­dok­to­rer va­ri­e­rer li­ge fra Claus Hjort Fre­de­rik­sen, der en­gang trak over­skrift en ’ Jeg el­sker min spin­dok­tor’ til Lars Løk­ke Ras­mus­sen, der sag­de om spin­dok­to­rer ( i min tid i job­bet) ’ det er et mon­ster, vi selv har skabt’.

Kan de hol­de fe­rie nu? Nog­le af dem kan, men med en hel bun­ke af de be­røm­te sa­ger i mu­lepo­ser med sig. An­dre bli­ver tilbage og for­be­re­der eft er­å­rets dags­or­den, f. eks. skal der jo præ­sen­te­res et for­slag til fi nans­lov i slut­nin­gen af au­gust. Når en mi­ni­ster ta­ger uden­lands, skal ved­kom­men­de med­dele det til Stats­mi­ni­ste­ri­et, så en an­den kan age­re fun­ge­ren­de mi­ni­ster på om­rå­det imens. Den en­kel­te mi­ni­ster kan ta­ge på fe­rie, men re­ge­rin­gen er al­tid i ar­bejd­s­tø­jet.

Po­li­tisk kom­men­ta­tor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.