’’ ’ Jeg har skre­vet

Pia Kjær­s­gaard skal om­stil­le sig fra in­dædt vær­dik­ri­ger til op­hø­jet for­mand for Fol­ke­tin­get. Gårs­da­gens ud­næv­nel­se un­der­stre­ger, at me­get er æn­dret, si­den DFer­ne fik at vi­de, at de al­drig vil­le bli­ve ’ stu­e­re­ne’

BT - - NYHEDER - Jens Beck Ni­el­sen ks­re@ ber­ling­s­ke. dk Pia Kjær­s­gaard ( DF), ny for­mand for Fol­ke­tin­get

Man har jublet over den før­ste kvin­de­li­ge stats­mi­ni­ster – hur­ra, hur­ra, hur­ra – men det gør man ik­ke over mig. Jeg kan godt und­væ­re det

IN­TER­VIEW

Kas­per Kil­de­gaard Der er nok man­ge, som skal væn­ne sig til, at Pia Kjær­s­gaard, den mest om­strid­te per­son i ny­e­re po­li­tisk dan­marks­hi­sto­rie, nu be­klæ­der em­be­det som for­mand for Fol­ke­tin­get.

Gen­nem de se­ne­ste fi­re år­ti­er har nog­le op­le­vet Dansk Fol­ke­par­tis tid­li­ge­re for­mand som en slags is­bry­der i et hav af po­li­tisk kor­rek­t­hed. An­dre har haft me­re end svært ved at slu­ge hen­des mil­dest talt di­rek­te må­de at fø­re især ud­læn­din­gepo­li­tik på – ik­ke mindst da­væ­ren­de stats­mi­ni­ster Poul Nyrup Ras­mus­sen ( S), som i 1999 kig­ge­de ned på Kjær­s­gaard fra Fol­ke­tin­gets ta­ler­stol og sag­de de be­røm­te ord: » Stu­e­re­ne bli’r I al­drig « .

Selv for­kla­rer Pia Kjær­s­gaard i et in­ter­view med Ber­ling­s­ke, at og­så hun skal fin­de sig til ret­te som for­mand for Fol­ke­tin­get, men at hun al­le­re­de nu har gjort det klart med sig selv, at hun skal ’ del­ta­ge i po­li­tik på en helt an­den må­de’, end hun har gjort hidtil i sit po­li­ti­ske liv.

Det be­ty­der bl. a., at man for­ment­lig ik­ke vil se hen­de del­ta­ge sær­lig me­get i ek­sem­pel­vis ud­læn­din­ge­de­bat­ten.

» Det vil væ­re en an­den til­væ­rel­se for mig, og det har jeg kæm­pet lidt med – det vil jeg godt in­drøm­me. Men det er en chan­ce, man kun får én gang i sit liv, « si­ger hun og fort­sæt­ter:

» Jeg tror ik­ke, jeg som Fol­ke­tin­gets for­mand har lyst til at gå ind i de de­bat­ter. Det vil­le væ­re un­der­ligt, hvis jeg gjor­de. Fra i dag er jeg højt hæ­vet over det. « Hun tæn­ker sig om i to se­kun­der: » Men jeg er jo Pia Kjær­s­gaard. Det kan jeg ik­ke la­ve om på. Men jeg har ef­ter­hån­den så me­get er­fa­ring, at jeg godt ved, hvor­dan jeg skal age­re – jeg er jo ik­ke født i går. «

’ Re­ge­rin­gen skal ret­te sig ef­ter Fol­ke­tin­get’

Fol­ke­tin­gets for­mand er bå­de en ære­spost og den øver­ste chef for Fol­ke­tin­gets ad­mi­ni­stra­tion med cir­ka 400 an­sat­te. Sam­ti­dig er Pia Kjær­s­gaard for­mand for de fi­re med­lem­mer af Fol­ke­tin­gets præ­si­di­um, her­un­der net­op af­gå­e­de stats­mi­ni­ster Hel­le Thor­ning- Sch­midt ( S), der skal kon­trol­le­re re­ge­rin­gen og em­beds­mæn­de­ne – en, iføl­ge Pia Kjær­s­gaard, pres­se­ren­de op­ga­ve.

» Jeg vil læg­ge stor vægt på, at re­ge­rin­gen skal ret­te sig ef­ter Fol­ke­tin­get. Mi­ni­stre­ne skal sva­re or­dent­ligt, når de bli­ver spurgt af Fol­ke­tin­get. På det ene præ­si­di­e­mø­de ef­ter det an­det har der væ­ret sa­ger om, at fol­ke­tings­med­lem­mer har følt sig dår­ligt be­hand­let af en mi­ni­ster. Det skal vi ta­ge me­get al­vor­ligt, og jeg har nu få­et nem ad­gang til at ta­le med den sid­den­de re­ge­ring om det, « si­ger Pia Kjær­s­gaard.

Er det din op­fat­tel­se, at Fol­ke­tin­get grad­vist er ble­vet svæk­ket i for­hold til re­ge­rin­gen og em­beds­vær­ket?

» Ja, jeg sy­nes, der har væ­ret en ten­dens til det. Især i sid­ste re­ge­rings­pe­ri­o­de, hvor der har væ­ret man­ge mi­ni­ster­ud­skift­nin­ger i den so­ci­al­de­mo­kra­tis­k­le­de­de re­ge­ring, må jeg ba­re si­ge, at Fol­ke­tin­get i den grad er ble­vet svæk­ket over for em­beds­mæn­de­ne. «

Pia Kjær­s­gaard for­kla­rer, at hun og­så har en op­ga­ve i for­hold til at åb­ne Chri­sti­ans­borg for of­fent­lig­he­den og den dan­ske be­folk­ning, hvor po­li­ti­ker­le­den an­gi­ve­ligt sta­dig er gan­ske ud­bredt. Hvil­ket iføl­ge Kjær­s­gaard blandt an­det skyl­des den hår­de og of­te me­get ufor­son­li­ge po­li­ti­ske de­bat, kry­dret med udenoms­snak, som der i hen­des øj­ne ik­ke er ble­vet min­dre af, ef­ter at hen­des for­gæn­ger på po­sten Mo­gens Lyk­ke­toft ( S) op­fandt den så­kald­te spør­ge­ti­me. Her har lan­dets par­ti­le­de­re med et par ugers mel­lem­rum mu­lig­hed for at stille spørgs­mål di­rek­te til stats­mi­ni­ste­ren.

» Men spør­ge­ti­men er ik­ke gå­et som for­ven­tet, og det tror jeg, al­le par­ti­er er eni­ge om. Vi skal nu dis­ku­te­re, om spør­ge­ti­men skal æn­dres el­ler afskaffes, « si­ger Pia Kjær­s­gaard:

» Det be­gynd­te at bli­ve lidt spø­ge­fuldt med, at det var stats­mi­ni­ste­rens spør­ge­ti­mer til op­po­si­tio­nen i ste­det for omvendt. Jeg tror ik­ke, at det var rart for folk at se på. Vi skal ha­ve vo­res po­li­ti­ske de­bat­ter, men folk skal fø­le, at vi respek­te­rer hin­an­den og går ef­ter bol­den, ik­ke ef­ter man­den. «

For­ud­så sin skæb­ne i 1998

Pia Kjær­s­gaards nye post er ik­ke kun hi­sto­ri­en om, at DF gen­nem 20 års le­ve­tid kon­se­kvent er ble­vet styr­ket, når mod­stan­de­re har for­søgt at ned­gø­re par­ti­et. Det er og­så en hi­sto­rie om so­ci­al mo­bi­li­tet, i og med at hjem­me­hjæl­per­ud­dan­ne­de Pia Kjær­s­gaard nu har Dan­marks næst­hø­je­ste of­fent­li­ge em­be­de, kun over­gå­et af Dron­nin­gen.

» Jeg tror, at jeg har gi­vet håb for man­ge. At man ud­mær­ket kan kom­me i Fol­ke­tin­get med en bag­grund som hjem­me­hjæl­per. Det dre­jer sig om selv­til­lid, og det er vig­tigt at for­tæl­le de un­ge men­ne­sker, at de skal tro på sig selv. Man­ge men­ne­sker er sva­ge i ån­den, selv om de har en høj ud­dan­nel­se. For mig har der al­tid væ­ret stor for­skel på at væ­re in­tel­li­gent og klog. Og jeg vil ger­ne væ­re i den sid­ste ka­te­go­ri. «

Har du un­dret dig over, at Kvinfo og an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner ik­ke glæ­der sig of­fent­ligt over, at Dan­mark har få­et en kvin­de­lig for­mand for Fol­ke­tin­get?

» Det har jeg gri­net over. Jeg bur­de ha­ve få­et fe­mi­ni­st­pri­sen for man­ge år si­den – jeg har ba­re ik­ke den rig­ti­ge po­li­ti­ske op­fat­tel­se. Man har jublet over den før­ste kvin­de­li­ge stats­mi­ni­ster – hur­ra, hur­ra, hur­ra – men det gør man ik­ke over mig. Jeg kan godt und­væ­re det. «

Hvor me­get be­ty­der det for dig, at du er ble­vet den før­ste kvin­de­li­ge for­mand for Fol­ke­tin­get?

» Det er da me­get sjovt. « Er du li­geg­lad med det? » Nej, jeg er ik­ke li­geg­lad, for­di jeg er den kvin­de, som har sid­det længst i Fol­ke­tin­get. Jeg har skre­vet hi­sto­rie. At jeg og­så er den før­ste kvin­de­li­ge for­mand for Fol­ke­tin­get, er end­nu me­re hi­sto­risk. Men jeg er ik­ke valgt, for­di jeg er kvin­de, og det er ik­ke no­get. jeg bru­ger. «

Af­slut­nings­vis ta­ger vi Pia Kjær­s­gaard tilbage til 1998, hvor mod­stan­den mod hen­de og DF var me­re ud­talt end i dag. På Nør­re­bro i København blev Pia Kjær­s­gaard ek­sem­pel­vis over­fal­det og søg­te til­flugt i en bank. Sam­me år blev hun af In­for­ma­tion spurgt, hvor hun så sig selv som 70- årig i 2017. Hun sva­re­de først, at hvis DF gjor­de det godt nok, vil­le par­ti­et til den tid væ­re li­ge så stort som So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne. Hun til­fø­je­de så:

» Til den tid vil jeg sid­de vær­digt grå­nen­de som fol­ke­tings­for­mand og rå­de li­ge som hen­de ov­re i Eng­land: Or­r­der, or­r­der. «

Ads­purgt om po­sten som Fol­ke­tin­gets for­mand he­le ti­den har væ­ret pla­nen, gri­ner Pia Kjær­s­gaard og si­ger:

» Nej, jeg har ga­ran­te­ret sagt det med et smil. Og dog. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.