Man skal fal­de, før man kan gå

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - Fo­to: Nils Meilvang

DET ER EN ret slidstærk og sand­fær­dig del af for­tæl­lin­gen om Bjar­ne Ri­is, at han er en kor­kprop og en over­le­ver. At døm­me eft er de gan­ske hånd­fa­ste for­ly­den­der, der har cir­ku­le­ret i net­vær­ket om­kring Ri­is, kan der væ­re et nyt stor­stilet cy­kel­pro­jekt un­der op­sej­ling un­der dansk fl ag. Hans no­get bov­lam­me bod­s­gang i et TV2 Sport- in­ter­view for ny­lig kun­ne og­så ty­de på, at ki­men er lagt til en ny be­gyn­del­se af en slags.

Nyhe­den vil med ga­ran­ti væk­ke vild be­gej­string man­ge ste­der. Hvis fæ­no­me­net Ri­is har lært os no­get om den dan­ske na­tio­nal­sjæl, må det væ­re, at det er i or­den at sny­de, ly­ve og bed­ra­ge, hvis man un­der­vejs sør­ger for at gi­ve fol­ket en på op­le­ve­ren.

Jeg er gen­nem åre­ne ble­vet rin­get op af uden­land­ske kol­le­ger, der spør­ger for at bli­ve klogere på Ri­is. Hvad er han for en stør­rel­se, og hvad er hans be­tyd­ning for cy­kel­spor­ten i Dan­mark.

Det kor­te svar er, at Ri­is be­ty­der næ­sten alt og har gjort det, si­den han i 1993 for al­vor tænd­te op un­der Tour- fe­be­ren i juli må­ned ved at kæm­pe om en top­pla­ce­ring si­de om si­de med mæg­ti­ge Mi­gu­el In­du­rain, To­ny Ro­m­in­ger, Alva­ro Mejia og det pol­ske pau­se­kom­ma Zenon Ja­sku­la.

Hvis Ri­is var stor, da han stop­pe­de kar­ri­e­ren som ak­tiv i 1999, vok­se­de han næ­sten sy­no­nymt sam­men med dansk cy­kel­sport i 15 år som hol­de­jer og le­der på et af cy­kel­spor­tens stør­ste og mest suc­ces­ful­de mand­ska­ber. I DAG VED vi, at Ri­is dope­de sig som ryt­ter. Og­så me­re og tid­li­ge­re end de fl este af kon­kur­ren­ter­ne, tør jeg godt si­ge for nu at imø­de­gå på­stan­den om, at al­le snød li­ge me­get og der­for ik­ke snød rig­tigt al­li­ge­vel. Tro­en på, at li­ge børn le­ge­de bedst, da Ri­is eli­mi­ne­re­de si­ne mod­stan­de­re som hel­ten i en kung fu- fi lm på Hauta­cam i vin­der­å­ret 1996, er in­tet an­det end en myte.

Vi ved og­så, at Ri­is fort­sat­te sin prak­sis, da han over­tog Me­moryCard- Ja­ck& Jones, og trans­for­me­re- de det til et in­ter­na­tio­nalt stor­hold. Det er se­ne­ste ble­vet fast­slå­et og ud­dy­bet i den læn­ge ven­te­de rap­port fra An­ti Do­ping Dan­mark, ADD.

Vi ken­der næp­pe he­le sand­he­den. For som det blev sagt i for­bin­del­se med off ent­lig­gø­rel­sen af ADDrap­por­ten, ud­vi­ste Ri­is ik­ke den store in­ter­es­se i at kom­me helt til bunds i sa­ger­ne.

Spørgs­må­let er, om det er væ­sent­ligt at få af­dæk­ket ned i mind­ste de­tal­je. Om ik­ke ti­dens tand har gna­vet nok i det. Om vi ik­ke skal vi­de­re. Til­gi­ve og glem­me. Den nye re­ge­ring har ned­lagt Irak- kom­mis­sio­nen som en af de før­ste ger­nin­ger. Så skul­le der ik­ke bo­res me­re i dét hel­ler, og det er da hel­ler ik­ke før­ste gang i hi­sto­ri­en, dan­sker­ne væl­ger at sej­le un­der be­kvem­me­lig­heds­fl ag, selv om der Gud væ­re lo­vet er for­skel på sport og stor­po­li­tik.

Det er en fi n men­ne­ske­lig egen­skab og et grund­vil­kår af re­li­gi­øse di­men­sio­ner at kun­ne vi­ske tav­len ren og til­gi­ve. Især over for folk, som har gjort sig fortjent til den ge­stus.

Der er in­gen tvivl om, at man­ge dan­ske­re øn­sker Ri­is tilbage for fuld skrue. Li­ge­som der er man­ge, for hvem han er en gen­nem­ført sny­depels, der så­gar er ble­vet bå­de rig og be­rømt un­der­vejs. RI­IS DE­LER VAN­DE­NE. Og­så in­ter­na­tio­nalt, hvor der er væg­ti­ge stem­mer, der sy­nes, han hø­rer for­ti­den til. Men for­ment­lig li­ge så man­ge, der ser prag­ma­tisk på det og kan se, at Ri­is ik­ke er det ene­ste re­lik­vie fra 1990er­nes og 00er­nes sor­te epo­ke, som den dag i dag sid­der på le­den­de po­ster i cy­kel­ver­de­nen.

An­dre for­svandt. Wal­ter Go­de­froot, Ri­is’ gam­le boss fra ti­den på Team Deut­sche Tele­kom, trak sig tilbage som cy­kel­hand­ler i Gent. Bru­no Rous­sel, Festi­nas gam­le or­ke­stra­tor, holdt sig ude af sporten ind­til sid­ste år, hvor han eft er me­re end 15 års pau­se in­vol­ve­re­de sig i et me­xi­cansk cy­kel­hold. Og Ma­no­lo Saiz, ONCEs gam­le me­di­cin­mand, er først for ny­lig be­gyndt at vi­se sig igen til ly­den af den enar­me­de mands klap­pen eft er sin ak­tie i ’ Ope­ra­cion Pu­er­to’.

Bjar­ne Ri­is, der­i­mod, har kun væ­ret sat uden for ind­fl ydel­se, si­den han i for­å­ret blev fy­ret af Tin­koff - Saxos ex­cen­tri­ske rig­mand, Oleg Tin­kov. Det har ik­ke væ­ret no­gen lang tæn­ke­pau­se. Og man må hå­be, Ri­is ik­ke har spildt ti­den. El­ler og­så har han og al­le vi an­dre ba­re lært, at man skal fal­de, før man kan gå.

Ri­is de­ler van­de­ne. Skal man glem­me og til­gi­ve det om­fangs­ri­ge syn­de­re­gi­ster, el­ler er de se­ne­ste ka­pit­ler i sagaen om Bjar­ne Ri­is trods alt lidt for tæt på?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.