Hi­sto­rie

Græker­ne skal i dag til en af­stem­ning, der kan vi­se sig at væ­re me­get vig­tig for lan­dets frem­tid. Men sva­ret på hvor­for de er hav­net i øko­no­misk ka­os, skal fin­des langt tilbage i for­ti­den

BT - - NYHEDER - Sus­an­ne Jo­hans­son suss@ bt. dk

GRÆKEN­LANDS KRI­SE

Vi dan­ske­re val­far­ter til turi­stat­trak­tio­ner som Akro­po­lis og Knos­sos, slu­ger myten om det for­s­vund­ne At­lan­tis og en ci­vi­li­sa­tion der var sin tid over­le­gen. Men over­le­gen­hed er ik­ke, hvad der for ti­den ken­de­teg­ner Græken­land og græker­ne.

For fø­lel­sen af, at de selv har gra­vet den øko­no­mi­ske af­grund, de er hav­net i, er svær at kom­me udenom. Gro­te­ske ek­semp­ler på græker­nes kor­rup­tion, snyd og bed­rag, ne­po­tis­me og skat­te­und­dra­gel­se er væl­tet ind over os. Når græker­ne i dag skal til stem­m­eur­ner­ne og med de­res kryds af­gø­re Græken­lands frem­tid, er det i for­ti­den, at man skal fin­de for­kla­rin­gen på, at det for man­ge græke­re nær­mest vir­ker le­galt at sny­de.

Ki­men til den­ne fol­kesjæl blev så­et for hund­re­de­vis af år si­den, hvor Græken­land var besat af os­man­ner­ne. Den gang blev det li­ge­frem be­teg­net som pa­tri­o­tis­me at und­la­de at be­ta­le skat.

Ne­po­tis­me

Og den fø­lel­se af pa­tri­o­tis­me har græker­ne gen­nem ti­den ta­get med sig. Re­sul­ta­tet er en dyb og in­der­lig mi­stro mod au­to­ri­te­ter, som er rod­fæ­stet i de fle­ste græke­re.

Og nu har føl­ger­ne af den grund­hold­ning læn­ket græker­ne fast til bun­den af det sor­te gælds­hav.

Ne­po­tis­men i det of­fent­li­ge sy­stem er en af de enor­me klod­ser, der har væ­ret med til at sen­de Græken­land til bunds. For mag­tens mænd - og kvin­der - har i ho­be­tal i fle­re år­ti­er ud­vi­det statsad­mi­ni­stra­tio­nen i helt gro­tesk om­fang. Po­li­ti­ke­re har få­et fa- mi­lie og ven­ner ind i lu­kra­ti­ve stil­lin­ger, som de i hen­hold til græsk lov­ning ik­ke kan fy­res fra. I run­de tal an­slår man så­le­des, at hver fem­te græker er of­fent­ligt an­sat.

Kor­rup­tion

Et ek­sem­pel på den­ne ne­po­tis­me er den stat­se­je­de jer­n­ba­ne, som i en år­ræk­ke hav­de fle­re an­sat­te end pas­sa­ge­rer. Hvil­ket fik en tid­li­ge­re mi­ni­ster til of­fent­ligt at ud­ta­le, at det vil­le væ­re bil­li­ge­re for sta­ten at sen­de al­le pas­sa­ge­rer med taxa ste­det. For stats­ba­ner­nes un­der­skud var én mia. eu­ro. År­ligt!

Så er der kor­rup­tio­nen, som 98 pct. af græker­ne selv i en un­der­sø­gel­se har kaldt ’ me­get ud­bredt’. Den er så sy­ste­ma­tisk, at den har sit eget ord, ’ fa­kel­laki’, som dæk­ker over en lil­le diskret ku­vert, der stik­kes i hån­den på alt fra læ­gen på ho­spi­ta­let til skat­te­o­pkræ­ve­ren.

Der­til kom­mer snyd og bed­rag med skat­te og af­gif­ter, som og­så har væ­ret - og er - en ud­bredt fol­kesport.

Klassikeren her er én, som man­ge dan­ske turi­ster uden tvivl er stødt på gen­nem åre­ne. Nem­lig reg­len om, at man kun­ne bli­ve fri­ta­get for at be­ta­le skat, hvis ens hus ik­ke var fær­dig­byg­get. Det re­sul­te­re­de i tu­sin­de­vis af hu­se med en ufær­dig tag- eta­ge.

Læg der­til den sær­li­ge skat på swim­m­ing­pools, som man skal selv op­gi­ve til skat­te­væ­se­net. Det var der 324, der gjor­de i At­hen. Men da myn­dig­he­der­ne i 2010 be­gynd­te at fly­ve henover by­ens ta­ge, op­tal­te de 17.000 af slagsen.

Elen­dig skat­te­o­pkræv­ning

Og­så sel­ve skat­te­o­pkræv­nin­gen er et kapitel for sig, for­di den i høj grad be­ror på be­folk­nin­gens egen lyst til at læg­ge pen­ge i statskas­sen. Og den er ik­ke stor.

Det er kun de pri­vat- an­sat­te græke­re, der opkræ­ves skat di­rek­te gen­nem de­res ar­bejds­gi­ver og der­med be­ta­ler i hen­hold til lov­giv­nin­gen. For al­le an­dre er der stort set frit slag - med det re­sul­tat, at Græken­land i 2014 hav­de et ude­stå­en­de på 76 mia. eu­ro i ube­talt skat.

Pen­sio­nen er end­nu en af de store klod­ser, der har truk­ket Græken­land ned i dyn­det. Ik­ke kun for­di man­ge of­fent­ligt an­sat­te har mu­lig­hed for at gå på pen­sion al­le­re­de i 40års al­de­ren, men og­så for­di der i stor stil sny­des og bed­ra­ges med at til­tu­ske sig ek­stra sat­ser. Snyd, som et håb­løst gam­mel­dags og ui­gen­nem­sig­tigt of­fent­ligt sy­stem gør det næ­sten umu­ligt at af­slø­re. Og der­for har man­ge græke­re i åre­vis kun­net hæ­ve ek­stra pen­sion for en for­længst af­død slægt­ning, kun­net re­gi­stre­re sig som blind og der­med få ad­gang til ek­stra sat­ser.

Enor­me lån

Læg der­til at græker­ne i star­ten af nul­ler­ne be­gynd­te at lå­ne stort i ud­lan­det til me­get la­ve ren­ter. Pen­ge der blev hældt i end­nu me­re bu­reau­kra­ti, og i af­hol­del­sen af et ek­stra­va­gant som­mer- OL til om­kring 70 mia. kr.

Der­med var kur­sen for Græken­lands vej ned i af­grun­den stuk­ket og EU måt­te træ­de til med øko­no­mi­ske hjæl­pe­pak­ker, der i dag har re­sul­te­ret i en gæld på 2.470 mia. kr., hvoraf ho­ved­par­ten skyl­des til de 18 eu­ro­lan­de.

Langt de fle­ste græke­re aner ik­ke, hvad al­le de pen­ge er brugt til el­ler hvor­for Græken­land over­ho­ve­det har lånt dem. Men det er de fat­tig­ste og pen­sio­ni­ster­ne, der be­ta­ler pri­sen.

Den se­ne­ste tragedie

Dra­ma har li­ge si­den old­ti­den spil­let en stor rolle i Græken­land. Hi­sto­ri­en vrim­ler med tra­ge­di­er.

Li­ge nu er de midt i en igen. Én uden ma­nuskript. Èn uden syn­li­ge tegn på en hap­py en­ding.

Selv­om de ved afstemningen i dag har mu­lig­hed for at ta­ge ak­tivt del i ma­nuskriptskriv­nin­gen, gør det ik­ke den pil­le, de for­sø­ger at skyl­le ned med ouzo­en, min­dre bit­ter el­ler skam­fuld.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.