VIL DU GER­NE VÆ

Ved at føl­ge fem simp­le le­ve­råd kan du let bli­ve et gla­de­re men­ne­ske her og nu, me­ner en­gelsk pro­fes­sor SÅ­DAN FUNGERER HJER­NEN

BT - - NYHEDER - Heidi Pe­der­sen hped@ bt. dk

LIVSKVA­LI­TET

For man­ge er fe­ri­e­tid lig med op­le­vel­ser med ven­ner og fa­mi­lie, som au­to­ma­tisk gør os i bed­re hu­mør. Men i ste­det for at ven­te på et må­ske til­trængt ån­de­hul, kan du bli­ve lyk­ke­lig nær­mest øje­blik­ke­ligt, hvis du gør fem be­stem­te ting i din hver­dag.

Det er Paul Do­lan, pro­fes­sor ved Lon­don School of Eco­no­mi­cs, med sær­lig eks­per­ti­se i men­ne­skers ad­færd, der står bag den ny, do­ku­men­te­re­de vi­den, som alt­så op­for­drer os til at få me­re lyk­ke ind i hver­da­gen. Og det er ik­ke - som man må­ske kun­ne for­an­le­di­ges til at tro - en bed­re øko­no­mi el­ler et blæn­den­de kar­ri­e­re­blad, der spre­der ind­ven­dig glæ­de, for­tæl­ler pro­fes­soren i et in­ter­view med den en­gel­ske avis The Te­le­graph. Nej, det er fem simp­le hverdagsting, som får hjer­nen til at pro­du­ce­re lyk­ke­hor­moner. På li­sten kan man så­le­des læ­se, at man skal lyt­te til sin ynd­lings­mu­sik, væ­re sam­men med men­ne­sker, man hol­der af, hjæl­pe an­dre, gå uden­for og op­le­ve nye ting.

» De fle­ste ting, som vi tror gør os lyk­ke­li­ge, gør det i vir­ke­lig­he­den ik­ke, « si­ger pro­fes­soren.

Lyk­ke­li­ge dan­ske­re

Dan­sker­ne er el­lers et af de fol­ke­færd i ver­den, der sco­rer højt i så­kald­te lyk­ke­må­lin­ger. Den se­ne­ste må­ling fra 2014 vi­ste, at vi var det tred­je lyk­ke­lig­ste fol­ke­færd i ver­den, må­lt på blandt an­det godt hel­bred og so­ci­a­le re­la­tio­ner. Sam­ti­dig er der dog og­så om­kring 455.000 dan­ske­re, der ta­ger an­ti­de­pres­siv me­di­cin. Så må­ske har vi al­li­ge­vel brug for de go­de råd fra den en­gel­ske pro­fes­sor. Iføl­ge hjer­ne­for­sker og pro­fes­sor Tro­els W. Kjær ved Roskil­de Sy­ge­hus gi­ver det i hvert fald god me­ning, at det er net­op de råd, som Paul Do­lan me­ner gør os lyk­ke­li­ge.

Lyk­ke­hor­moner

» For de fle­ste men­ne­sker, er det vig­tigt, at li­vet gi­ver me­ning. Og den for­nem­mel­se får man of­te gen­nem kon­tak­ten til an­dre. Det kan sag­tens ba­re væ­re fem mi­nut­ters sel­skab med en, du hol­der af, « si­ger Tro­els W. Kjær. ting, vi bør gø­re me­re af i vo­res hver­dag. Fak­tisk er vi i det he­le ta­get me­re til­fred­se, når vi har fri « , for­kla­rer di­rek­tør for In­sti­tut for Lyk­ke­forsk­ning, Meik Wiking:

» Vi kan se fra un­der­sø­gel­ser, at folk er gla­de­re i we­e­ken­den end til hver­dag, for­di det bl. a. er her, man har tid til ven­ner. Sam­ti­dig kan vi se, at for­å­ret og som­me­ren er en svær tid, hvis man fø­ler sig en­som, for­di det er det tids­punkt på året, hvor re­sten hyg­ger sig uden­for i par­ker og til gril­l­fe­ster, og det på den må­de bli­ver me­re syn­ligt, at man fø­ler sig ale­ne, « si­ger han.

Svært ved at mø­de an­dre

SUND­HED: Få in­spira­tion til et sun­de­re liv med guide på BT PLUS

BT PLUS

bt. dk/ plus Man kan op­de­le den yd­re del af hjer­nen i to hjer­ne­halv­de­le, ven­stre og høj­re. Høj­re hjer­ne­halv­del sty­rer ven­stre si­de af krop­pen - og omvendt. Ven­stre hjer­ne­halv­del er den, der for­står ord og tal, og der­for den, vi bru­ger, når vi skal reg­ne, plan­læg­ge, læ­se, skri­ve og ana­ly­se­re. Høj­re hjer­ne­halv­del op­fat­tes ge­ne­relt som me­re kre­a­tiv og mu­sisk. Den halv­del bi­dra­ger til, at vi kan for­stå hel­he­der og per­spek­ti­ver, at vi kan fø­le em­pa­ti, og at vi kan be­gri­be, at vo­res hand­lin­ger har kon­se­kven­ser. HVER HJER­NE­HALV­DEL RUM­MER FOR­SKEL­LI­GE FUNK­TIO­NER:

PAN­DELAP­PEN

DO­PA­MIN

EN­DOR­FI­NER

SØN­DAG 5. JULI 2015

TINDINGELAP

For­re­st i stor­hjer­nen i pan­delap­pen lig­ger de ner­ve­cel­ler, der har at gø­re med vo­res per­son­lig­hed, kon­cen­tra­tions­ev­ne, plan­læg­ning ogg pro­blem­løs­ning. For­pan­delap­pen er enn del af vo­res fø­lel­ses­mæs­mæs­si­ge sty­rings­sy­stem. Det er især den mid­ter­stee ne­der­ste del, som er ak­tiv, når vi op­le­ver stær­ke fø­lel­ser, som f. eks. lyk­ke. Sig­nal­stof­fet do­pa­min pro­du­ce­res dy­be­re i hjer­nen, i vo­res be­løn­nings­cen­ter, der hvor hjer­nen bli­ver dy­risk. Do­pa­min har be­tyd­ning for stort set al­le de hand­lin­ger, vi fo­re­ta­ger os, og bli­ver fri­gi­vet, når vi læ­ser, hop­per, le­ger, me­di­te­rer, spi­ser, dyr­ker sex, etc. Når be­løn­nings­cen­tret re­gi­stre­rer dis­se hand­lin­ger, der fø­les som en til­freds­stil­lel­se, vil man få lyst til at gen­ta­ge hand­lin­ger­ne. For nog­le kan det be­ty­de, at man ud­vik­ler en af­hæn­gig­hed. Tin­din­gelap­per­ne in­de­hol­der hø­re­cen­tret. Der­u­d­over bi­dra­ger tin­din­gelap­per­ne bl. a. til lag­ring af ny hukom­mel­se og til vo­res sprog­li­ge ind­læ­ring. Det er og­så her, vo­res ev­ne til at fin­de vej er pla­ce­ret. Når du hø­rer no­get mu­sik, der gør dig glad, er det der­for den­ne del af hjer­nen du ak­ti­ve­rer. En­dor­fi­ner er en grup­pe af sig­nal­stof­fer el­ler hor­moner be­stå­en­de af pro­te­i­ner, som blandt an­det re­du­ce­rer vo­res op­le­vel­se af smer­te. En­dor­fi­ner­ne brem­ser nem­lig ak­ti­vi­te­ten i de smer­te­før­en­de ner­ve­cel­ler, der fø­rer op til hjer­nen, og som og­så fin­des i sel­ve hjer­nen. Når man bru­ger sin krop in­ten­sivt, f. eks. ved hur­tigt løb, så ud­skil­les store mæng­der af en­dor­fi­ner til blo­det. Der­u­d­over ud­skil­les stof­fet og­så ved sex, lat­ter og fo­rel­skel­se.

På fin­der du en lang ræk­ke gu­i­der om sund­hed, syg­dom, kost og mo­tion. Læs me­re på

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.