Hi­sto­rie Flam­mens fal

Han var en af mod­stand­s­kam­pens store pro­fi­ler. Un­der dæk­nav­net Flam­men ud­før­te Bent Faurs­chou Hvi­id spek­taku­læ­re an­greb mod be­sæt­tel­ses­mag­ten. For 70 år si­den fik hans liv en dra­ma­tisk en­de

BT - - NYHEDER - Di­nes Bo­gø bt@ bt. dk

MOD­STAND

Tirs­dag den 10. juli 1945 blev fri­heds­kæm­pe­ren Bent Faurs­chou Hvi­id bi­sat fra Hol­mens Kir­ke. Man­ge vil sik­kert ik­ke gen­ken­de nav­net, men det er Flam­mens bor­ger­li­ge navn.

Flam­men er en af de to ho­ved­per­so­ner i fil­men ’ Flam­men & Ci­tro­nen’ fra 2008. Beg­ge er og­så kendt fra man­ge be­ret­nin­ger om ak­tio­ner fo­re­ta­get af mod­stands­or­ga­ni­sa­tio­nen Hol­ger Dan­ske.

I fil­men føl­ger man Flam­men og Ci­tro­nen i 1944. Er det så sand­he­den, man ser? Man­ge af sce­ner­ne bygger på vir­ke­li­ge be­gi­ven­he­der, men til­pas­set me­re el­ler min­dre, da al­le de man­ge ti­mer, hvor mod­stands­folk ven­te­de el­ler ob­ser­ve­re­de, er skå­ret væk af hen­syn til pu­bli­kum.

Flam­men, der gik ak­tivt ind i mod­stands­be­væ­gel­sen i 1943, var i gang med en bred, læn­ge­re­va­ren­de ud­dan­nel­se. Han skul­le vi­dere­fø­re fa­mi­li­ens ho­tel­pen­sion Bir­ke­gaar­den i As­ser­bo.

Da Ci­tro­nen ( Jør­gen Haa­gen- Sch­mith) kom tilbage fra Sve­ri­ge i slut­nin­gen af de­cem­ber 1943, ind­led­te de det sam­ar­bej­de, der se­ne­re er ble­vet me­get om­talt.

De fo­re­tog sam­men fle­re lik­vi­de­rin­ger, spræng­sto­fat­ten­ta­ter, og de fik fat i ty­ske kø­re­tø­jer.

Ty­sker­ne var selv­føl­ge­lig sær­lig op­mærk­som­me på de bi­ler, der bl. a. var hen­tet i ga­ra­ger­ne un­der det tysk­be­sat­te Vester­port. Fle­re gan­ge blev de op­da­get, selv om de hav­de æn­dret far­ve og num­mer­pla­de på et kø­re­tøj. Det lyk­ke­des dem at slip­pe væk bl. a. tak­ket væ­re de­res lo­kal­kend­skab.

Bå­de Flam­men og Ci­tro­nen hjalp or­ga­ni­sa­tion ’ 1944’ ved et stør­re an­greb på Schal­burg­kor­p­sets ho­ved­kvar­ter i København i som­me­ren 1944.

Flam­men delt­og i sa­bo­ta­ger mod B& W og i lig­hed med Ci­tro­nen, var Flam­men og­så ak­tiv med trans­por­ter mel­lem Dan­mark og Sve­ri­ge.

Ok­to­ber 1944

I mid­ten af ok­to­ber 1944 var Flam- men på op­ga­ver i Østjyl­land. Han var el­lers ble­vet bedt om at lik­vi­de­re en højt­stå­en­de tysk SS- of­fi­cer i København, men den op­ga­ve blev den 14. ok­to­ber løst af en af hans kon­tak­ter. Me­dens han var i Jyl­land, dø­de Ci­tro­nen på Jæ­gers­borg Al­lé 184 i Gentofte i kamp mod ty­ske po­li­ti­trop­per.

Først da Flam­men kom tilbage til København, hør­te han om Ci­tro­nens skæb­ne. Flam­mens store vå­be­nar­se­nal, der var an­bragt i vil­la­en hos Ci­tro­nen, gik tabt, og han var me­get op­ta­get af at skaf­fe nye vå­ben, så han kun­ne fort­sæt­te kam­pen.

Den sid­ste dag

Ons­dag den 18. ok­to­ber spi­ste han frokost med Lis Bom­hoff i København. Lis Bom­hoff var kendt i København, da hun sam­men med sin før­ste mand, Pre­ben Ni­el­sen, hav­de haft dan­sesko­le fle­re ste­der i København, bl. a. i Ri­chs­hu­set.

Lis og hen­des nye mand si­den 1940, Hel­mer Bom­hoff, samt svi­ger­fa­de­ren Gun­nar hav­de el­lers holdt lav pro­fil, for­di Gun­nar Bom­hoff var ef­ter­søgt af Gesta­po. Fa­mi­li­ens villa på Hars­dor­f­f­svej på Fre­de­riks­berg var ble­vet sprængt af ty­sker­ne ugen før

Fa­mi­li­en Bom­hoff og Flam­men hav­de op­holdt sig et styk­ke tid i kri­mi­nal­kom­mis­sær H. P. Andsts som­mer­hus i Rå­ge­le­je. Om af­te­nen den 18. ok­to­ber 1944 hav­de de af­talt at spi­se mid­dag sam­men på Bel­le­vue Strand­ho­tel i Klam­pen­borg.

Ef­ter mid­da­gen tog he­le sel­ska­bet til Villa Sø­dal på Strand­vej­en 184, hvor Elsa og Erik El­li­ott Ny­e­gaard hav­de in­vi­te­ret på kaf­fe. Erik Ny­e­gaard ( dæk­navn To­ma­ten) skul­le hjæl­pe med at skaf­fe nye vå­ben til Flam­men.

Ak­tio­nen mod Strand­vej­en 184

Kl. 21.30 blev Ny­e­gaards villa om­rin­get af kri­mi­nal­rat Erich Bun­ke og hans dansk/ tysk ak­tions­grup­pe.

Flam­men kon­sta­te­re­de hur­tigt, at kamp el­ler flugt var umu­ligt. Da den ty­ske ak­tions­styr­ke træng­te op ad trap­pen til 1. sa­len med de to kvin­der som skjold, valg­te Flam­men at ta­ge sin gift­pil­le i Ny­e­gaards sove­væ­rel­se.

Lis Bom­hoff, hen­des mand og svi­ger­far samt Erik Ny­e­gaard blev an­holdt og blev sam­men med Flam­mens lig bragt til København.

Lidt over mid­nat an­kom en spræng­kom­man­do, der be­or­dre­de fru Ny­e­gaard og hen­des to min­dre­åri­ge dren­ge til at for­la­de vil­la­en in­den for 30 mi­nut­ter. Elsa Ny­e­gaard nå­e­de kun at med­brin­ge lidt tøj, in­den de måt­te søg­te ly hos na­bo­en.

Kl. 1 kun­ne hun se, hvor­dan de­res villa blev sprængt med så stor kraft, at der ske­te ska­de på fle­re na­bo­e­jen­dom­me. Ty­sker­ne hav­de tru­et na­bo­er­ne, så der blev ik­ke rin­get til Gentofte Brand­væ­sen.

Den rigs­be­fuld­mæg­ti­ge­de Dr. Best og po­li­ti­ge­ne­ral Pan­cke, der bo­e­de i vil­la­er nog­le få hund­re­de me­ter nord­li­ge­re på vej­en, var ble­vet ad­va­ret om spræng­nin­gen.

Lis og Hel­mer Bom­hoff var in­ter­ne­ret i Frøs­lev­lej­ren til be­fri­el­sen. Gun­nar Bom­hoff kom og­så i før­ste om­gang til sam­me lejr, men han blev ef­ter nog­le må­ne­der over­ført til kz- lej­ren Da­chau, hvor han dø­de den 13. april 1945.

Hol­mens Kir­ke og min­de­sten

Li­get af Flam­men blev fun­det i Ryvan­gen den 2. juli 1945, og ugen ef­ter, blev han bi­sat fra Hol­mens Kir­ke. Her delt­og Hol­ger. Dan­skes le­de­re, man­ge kam­me­ra­ter og fa­mi­li­er, der hav­de støt­tet bl. a. med lo­gi.

Ki­ster med af­dø­de, som skul­le gen­be­gra­ves i Ryvan­gen, blev an­bragt i ka­pel­ler i Stor­kø­ben­havn. 11 af ki­ster­ne stod i Hol­mens Kir­ke. Flam­men og Ci­tro­nens ki­ster stod ved Tor­denskjolds sarko­fag i kir­kens grav­ka­pel.

Al­le­re­de den 22. juli 1945 blev der rejst en min­de­sten for Flam­men få hund­re­de me­ter fra barn­doms­hjem­met Bir­ke­gaar­den i As­ser­bo. Det var tæt på, at af­slø­rin­gen af ste­nen blev aflyst, da Flam­mens far, ef­ter læn­ge­re tids syg­dom, dø­de få da­ge før min­de­høj­ti­de­lig­he­den.

Må­ne­den ef­ter blev Flam­men be­gra­vet i Ryvan­gen sam­men med 105 an­dre mod­stands­folk, der blev fun­det på In­ge­ni­ør­re­gi­men­tets øvel­ses­om­rå­de tæt ved Tu­borg­vej for nu 70 år si­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.