KRIG OG FRED
TORSDAG 9. JULI 2015 Senere kom ellers så stålsatte Greg Henderson humpende med sit brækkede ribben.
Lukket krop
Holdkammerat Lars Bak var en af de lykkeligt helskindede på det belgiske hold, men også den danske veteran skulle sande, at hver dag har sin egen lille massakre, hvis man skal udtrykke det morbidt.
» Der var uhyre mange styrt. Det største problem var overhovedet at blive på cyklen de første 50 km af etapen, « konstaterede Bak efter at være kommet i mål til en krammer fra team- manager Marc Sergeant.
» Den hårdeste dag, jeg nogensinde har haft i et cykelløb. Min krop lukkede bare ned efter det styrt, jeg havde i går ( tirsdag, red.). Min gennemsnitpuls var 115, og jeg kørte alligvel mig selv i bund hele dagen, « skrev Movistars engelske timerekordsætter Alex Dowsett.
Det moderne Tour de France har en pris at betale for at ville skabe underholdning og spektakulære etaper. Hvor løbet i den forhenværende løbsdirektør Jean- Marie Leblancs velmagtsdage var en indledende uge med flade og forudsigelige sprin- teretaper, får vi nu brosten, sidevind og landskabsmæssige minefelter fra ruteplanlæggerens hånd. Det har sin pris. Og feltet sagde farvel til yderligere tre ryttere på femte etape med flere på vippen til at udgå de kommende dage.
Æggeskaller
Alt i alt var dét, der altså kunne ligne forsigtig kørsel på æggeskaller alt andet. Som rytterne kom ind i sekunder og minutter efter at André Greipel, Mark Cavendish, Peter Sagan, og de andre fartraketter havde tømt tanken, stod det klart, at en umiddelbart ’ begivenhedsløs etape’, kan være alt andet end det.
» Det var bare ekstremt stressende hele dagen igennem. Regn aflæst af tørvejr, bløde ben og så styrt alle vegne. Jeg tror jeg talte 20 på de første 50 km. Man bliver træt i hovedet af det, « erklærede Marcel Sieberg, som ellers blev en hovedrolleindehaver ved at holde etapevinder Greipel i finale- turbulensen, selv om rivalerne fra Quickstep satte selveste Tony Martin frem for at martre modstandskraften.
Endnu en gang måtte Mark Cavendish altså se sig slået. Og i denne ombæring var det den 30- årige brite selv, der manglede både det sidste kick, men omvendt heller ikke formåede at placere sig med samme kirurgiske skarphed som tidligere set, selv om han fik assistance for det måske bedste kollektiv i disciplinen.
Der ligger et stykke mentalt genopbygningsarbejde og venter på Mark Cavendish, der frem til Tour de France ellers har haft så strålende en sæson. Men selvtillid er en skrøbelig størrelse uanset hvem man er og hvad man har bedrevet.
Alt andet er bedragerisk. Som var det billeder på fjernsyn.