’ Jeg bad om at væ­re ale­ne en ti­mes tid, da det var vær­st’

BT - - WEEKEND - Si­mon Rie­del sir@bt.dk

Jeg er ble­vet afb ureau­kra­ti­se­rings- ord­fø­rer for Li­be­ral Al­li­an­ce og vil nu ta­ge fat på ... at se, om jeg kan skaff e et fl er­tal for at op­hæ­ve nog­le af Par­kin­sons love. De blev udtænkt af den bri­ti­ske pro­fes­sor C. Nort­hco­te Par­kin­son. Han kom­mer med en ræk­ke på­stan­de om ad­mi­ni­stra­tion. For ek­sem­pel, at et ar­bej­des tid i bu­reau­kra­ti­et ta­ger den tid, der er af­sat til det, og at bu­reau­kra­ti­er al­tid vok­ser 5 pct. om året. Når man har mas­ser af tid til en op­ga­ve, ta­ger det mas­ser af tid. Det er der­for, man si­ger, at man skal gå til en travl mand, hvis man vil ha­ve en sag kla­ret hur­tigt.

Des­u­den er det så­dan, at om­kost­nin­ger­ne al­tid vok­ser ... til de mindst når bud­get­tet. I gam­le da­ge i 90er­ne og i be­gyn­del­sen af nul­ler­ne, hvor jeg var i kon­su­lent­bran­chen, var det så­dan, at vo­res kun­der i det off ent­li­ge spurg­te sig selv: Er der no­gen pen­ge, vi ik­ke har brugt? Og når der var ubrug­te mid­ler, blev vi spurgt, om vi ik­ke kun­ne sen­de en fak­tu­ra på f. eks. 35.000 kr., så de til næ­ste år vil­le ha­ve et til­go­de­ha­ven­de for kon­su­lent­ti­mer.

Et tred­je pro­blem er, at man er­stat­ter HK’ere med aka­de­mi­ke­re. Oft e kan de ik­ke fi nde ud af HK’er­nes ar­bej­de. Så det la­ver de ka­ge i. Til gen­gæld fi nder de på an­dre ting, som er gan­ske over­fl ødi­ge. Det er tit no­get med varm­luft sord som ’ ud­vik­ling’ og ’ in­nova­tion’. Men det, man al­tid kan ken­de det på, er, at det ik­ke har den fj er­ne­ste ind­fl ydel­se på ker­ney­del­sen. For ek­sem­pel at hel­bre­de sy­ge men­ne­sker, hvis man ta­ger ho­spi­ta­ler­ne.

For nog­le år si­den kom der en svensk dok­tor­dis­putats, der ind­før­te be­gre­bet tomt ar­bej­de. Det er op­ga­ver, hvor det bå­de er umu­ligt at si­ge, hvor­når det er ud­ført kor­rekt og fyl­dest­gø­ren­de – og der­for og­så, hvor lang tid ta­ger. Der er man­ge ting, vi skal ha­ve set på. Og­så hvor­for der er så me­get mi­stil­lid til folk som hjem­me­hjæl­pe­re, læ­re­re og så vi­de­re. Jeg har den til­gang, at det har ta­get 40- 50 år at la­ve det her, det be­gynd­te i 1960er­ne, og hvis jeg le­ver læn­ge nok, vil jeg op­le­ve, at det bæ­rer frugt, når jeg bli­ver me­get gam­mel. Pri­va­te virk­som­he­der går ned, hvis om­kost­nin­ger­ne er for store. I bun­den af min sor­te sjæl kun­ne jeg en gang imel­lem øn­ske det sam­me ske­te for dem, der over­skred de­res bud­get­ter i den off ent­li­ge sek­tor.

Spar­som­me­lig­hed er ... no­get, jeg fi k me­get brug for, da jeg stil­le­de op til Fol­ke­tin­get for Li­be­ral Al­li­an­ce. Jeg mi­ste­de man­ge op­ga­ver, for­di jeg be­kend­te kulør po­li­tisk. Der­for frem­le­je­de jeg min lej­lig­hed i København og fl yt­te­de til Stevns for at få styr på de fa­ste ud­gift er. Det var øko­no­misk set me­get dra­ma­tisk - det kan jeg se på selvan­gi­vel­sen for sid­ste år: Det var ik­ke små­pen­ge, jeg tab­te. Jeg var nødt til at over­ve­je al­le ud­gift er. Var det nød­ven­digt at hol­de pa­pira­vi­ser? Var al­le for­e­nings­med­lem­ska­ber strengt nød­ven­di­ge? Nu, hvor jeg bor sam­men med min kæ­re­ste Chri­sti­na Yoon på Stevns, har vi dog væ­ret nødt til at an­skaff e os to bi­ler. Den ene er en Opel Astra, der har kørt 450.000 km, der ko­ste­de 10.000 kro­ner. Men det er alt­så ik­ke så­dan, at vi har le­vet af toast­brød til 5 kr. pr. pak­ke.

I valg­kam­pen var jeg nervøs for ... om en el­ler an­den i Li­be­ral Al­li­an­ce dum­me­de sig, og at der plud­se­lig kom en møgs­ag ned fra him­len. At no­gen blev ta­get med et halvt ki­lo ko­kain i lom­men, el­ler hvad ved jeg Men jeg må og­så in­drøm­me, at jeg i lø­bet af val­gaft enen, hvor prog­no­ser­ne he­le ti­den lå og vip­pe­de mel­lem 12 og 13 mand, var lidt be­kym­ret for, om jeg kom i Fol­ke­tin­get - jeg bad om at væ­re ale­ne i en ti­mes tid, da det var vær­st.

En per­son, der har grund til at væ­re skuff et over mig, er ... jeg vil ik­ke li­ge­frem si­ge skuff et – men jeg var ked af, at val­get faldt li­ge oven i, at mi­ne to døtre Kirsti­ne, 19, og Jo­han­ne, 20, skul­le til stu­den­terek­sa­men. Der er 13 må­ne­der imel­lem dem. Jo­han­ne be­gynd­te på en frisk, for­di hun ik­ke kun­ne li­de sit før­ste gym­na­si­um – og så blev de alt­så fær­di­ge sam­ti­dig. De kla­re­de det godt beg­ge to. Fik 12 i sid­ste fag, og de­res gam­le fa­der var pa­ve­stolt. På grund af valg­kam­pen, hvor jeg ty­pisk er stå­et op kl. 5 og er i gang til mid­nat, har jeg ik­ke væ­ret så me­get til ste­de, som jeg kun­ne øn­ske.

Det er en bjør­ne­tje­ne­ste, når man gi­ver folk pen­ge for ik­ke at ... la­ve no­get. Og i øv­rigt ik­ke fo­re­ta­ger sig no­get an­det. Det sva­rer lidt til, når man prø­ver at red­de et par­for­hold ved at kø­be dy­re ga­ver. Det lø­ser ik­ke pro­ble­met. Pen­ge afh jæl­per nog­le umid­del­ba­re pro­ble­mer – men man skal ha­ve viljen og tro­en og fær­dig­he­der­ne, så man kan kla­re sig selv. Jeg ser en gang imel­lem tri­ste hi­sto­ri­er om folk, der har vun­det en mas­se pen­ge, men ik­ke har vidst det med vil­je, tro og ev­ner. De en­der så med, at eft er kor­te­re el­ler læn­ge­re tid er pen­ge­ne væk. Og den tid­li­ge­re så lyk­ke­li­ge vin­der for­står desvær­re ik­ke hvor­for. Mod­hi­sto­ri­en kun­ne væ­re Frank Ar­ne­sens for­æl­dre. De vandt en 12’ er i tips ( det hed det den­gang). Re­a­li­se­re­de drøm­men om at kø­be en for­ret­ning. Og le­ve­de ( så vidt jeg ved) lyk­ke­ligt hver dag eft er det­te. Men der var og­så vil­je og tro og ev­ner; in­gen tvivl om det.

Hvis man øn­sker høj kri­mi­na­li­tet i et om­rå­de ... skal man byg­ge be­ton eft er den fran­ske ar­ki­tekt Cor­bu­si­ers ide­er i funk­tio­na­lis­men. Det for­tal­te en pro­fes­sor i by­plan­læg­ning mig. De byg­nin­ger fl ug­ter helt med, hvad det kri­mi­nal­præ­ven­ti­ve råd har skre­vet - ba­re omvendt. Alt er det mod­sat­te af, hvad man anbefaler.

Jeg bli­ver me­get træt i ho­ve­d­et af folk, der ... helt uden var­sel fy­rer al­le de­res for­dom­me om po­li­ti­ke­re af – li­ge op i mit åb­ne an­sigt. Hvis du ik­ke ken­der mig per­son­ligt og ik­ke ved no­get om, hvad po­li­ti­ke­re fak­tisk la­ver, så tal til mig om no­get an­det. Det er li­ge­som, at al­le me­ner, de er bed­re fod­bold­træ­ne­re end Mor­ten Ol­sen.

De mest in­to­le­ran­te per­so­ner fi nder man ... uden tvivl blandt Politikens og In­for­ma­tions læ­se­re - det kan man se i de­res kom­men­tar­spor til ar­tik­ler. I de­res egen for­stå­el­se er de me­get rum­me­li­ge og pro­g­res­si­ve og åb­ne over­for især kul­tu­rel­le indslag ude­fra, men de er godt nok in­to­le­ran­te over­for al­min­de­li­ge dan­ske­re, der me­ner no­get an­det end dem selv.

Jeg gad godt væ­re bed­re til ... ma­te­ma­tik. Og til at bru­ge min nye com­pu­ter fra Fol­ke­tin­get. Jeg får pip over, at den ik­ke fungerer som min go­de, gam­le Mac.

Den stør­ste smer­te, jeg har følt, var, da ... jeg en­gang tra­ve­de rundt i Bar­ce­lo­na en hel dag i et par sko, der gna­ve­de. Det gjor­de vir­ke­lig nas. Fød­der­ne blød­te, da jeg en­de­lig kom op i mit fl y og fi k dem af.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.