EN SPRIN­TERS GLØD

Mark Ca­ven­dish har væ­ret un­der hårdt pres for at le­ve­re va­ren i Tour de Fran­ce. Selv den bed­ste kan be­gyn­de at tviv­le på kon­kur­ren­ce­ev­nen

BT - - SPORTEN - CAVBACK Lars B. Jør­gen­sen lbj@ sporten. dk

Dat­te­ren De­lilah vif­te­de en af mi­kro­fo­ner­ne væk. Læn­ge­re er æb­let hel­ler ik­ke fal­det fra stam­men, når det hand­ler om Mark Ca­ven­dish.

Den bri­ti­ske su­per­sprin­ters tre- åri­ge dat­ter har al­le­re­de lært lidt om at vil­le vær­ne om far­mand, selv om han har bragt sig i en si­tu­a­tion, hvor han igen er fe­stens na­tur­li­ge midt­punkt og mag­net­felt. Om det så er Tour de Fran­ce og mas­siv me­di­e­virak, det hand­ler om.

Midt­punkt blev Mark Ca­ven­dish med kar­ri­e­rens 26. eta­pe­sejr i Tour de Fran­ce. Og den kun­ne ik­ke kom­me på et bed­re tids­punkt end ef­ter en ind­le­den­de uge, hvor det en gang så mas­sivt do­mi­ne­ren­de kug­le­lyn plud­se­lig var ble­vet sår­bar og fejl­be­hæf­tet at se på.

En su­per­sprin­ter le­ver selvsagt af fart. Men hvis far­ten er spræng­stof­fet, er det selv­til­li­den, der er de­to­na­to­ren. Uden det sid­ste ele­ment ri­si­ke­rer man at en­de i den lange li­ste af næ­sten- mænd, som kun stry­ger først over stre­gen i små­løb - al­drig i de store eta­pe­løb, hvor kon­kur­ren­cen er uden nå­de.

De al­ler­bed­ste sprin­te­re er vil­li­ge til at kø­re tværs igen­nem de­res bed­ste­mor, hvis hun står på mål­stre­gen. De gi­ver sig ik­ke en cen­ti­me­ter, når der skal po­si­tio­ne­res på de sid­ste tu­sind me­ter, hvor et na­no­se­kunds kon­cen­tra-tions­svigt ko­ster fem me­ter bag­læns. Og de kan se hul­ler på de sid­ste 200 me­ter med et rønt­gen­syn, som var de Ro­bo­cop.

Ar­ro­gan­ce

Selv­til­lid er me­get let at for­veks­le med ar­ro­gan­ce. Ma­rio Cipol­li­ni hav­de sidst­nævn­te til overflod, men det var så åben­lyst en del af pak­ken, at man ik­ke or­ke­de at bru­ge det imod den flam­boy­an­te ita­li­e­ner. Når ’ Su­per- Ma­rio’ blev bå­ret frem i guld­stol af sit luksu­stog, var der ik­ke så me­get at kom­me ef­ter al­li­ge­vel.

Rob­bie McEwen, den lil­le au­stra­li­er med de sy­le­spid­se al­bu­er fra 00er­ne, kun­ne og­så ge­bær­de sig med kækt ko­mi­k­ke-her- hov­mod og el­ske­de især at bru­ge sit la­ve tyng­de­punkt og tek­nik fra ju­ni­o­r­å­re­nes ga­de­løb.

En for­gan­gen ty­pe som Oscar Frei­re var af en an­den ka­li­ber. Den lil­le spa­ni­er var me­get af ti­den som en doven og stop­mæt kat. Kæ­len og uden lyst til rig­tigt at bru­ge klø­er­ne. Med min­dre det da var by­den­de nød­ven­digt. Frei­re for­lod sig på sin smi­dig­hed og ube­ta­le­li­ge ev­ne til at ta­ge va­re på sig selv. På at ud­nyt­te de mind­ste hul­ler og ti­me sin fi­nish til per­fek­tion.

Tem­pe­ra­ment

Tem­pe­ra­ment har de fle­ste. Mark Ca­ven­dish er mu­lig­vis ble­vet bli­de­re med åre­ne og rol­len som småbørns­far til to. Men hvis ’ The Manx Mis­si­le’ hav­de mis­set sin mu­lig­hed for at kom­me til sprin­ter­fa­det på gårs­da­gens eta­pe, vil­le Qu­i­ck­Steps team­bus for­ment­lig ha­ve få­et en min­dre ’ om­møb­le­ring’.

Ca­ven­dish er storm­fuld, sen­si­tiv og krakilsk, når han er vær­st. Og må­ske fandt han et bed­re ba­lan­ce­punkt i ti­mer­ne in­den star­ten på den el­lers død­ke­de­li­ge eta­pe gen­nem Nor­man­di­et ved at tan­ke sjæle­fred, zen og for­ny­et fo­kus på den mod­ne må­de. Det var i hvert fald den for­kla­ring, Ca­ven­dish selv bød ind med på pres­se­mø­det ef­ter sæ­so­nens 14. sejr.

» Jeg vil­le det. Jeg hav­de ba­re den for­nem­mel­se af spur­ten, al­le­re­de da jeg lå med min ko­ne og dat­ter in­den star­ten. Jeg slap­pe­de af og vid­ste, at alt vil­le bli­ve okay, « for­tal­te den 30- åri­ge bri­te.

Gent­le­man

Mark Ca­ven­dish fik med sin sejr om­si­der ram på An­dré Greipel, men hav­de og­så ro­ser til overs for den god­mo­di­ge ’ Go­ril­la’, der i af­slut­nin­gen kun­ne ha­ve hvæs­set den store klin­ge med et svaj mod høj­re.

» Greipel sprin­te­de som en gent­le­man, for han kun­ne sag­tens væ­re gå­et ef­ter at luk­ke mig in­de, « in­drøm­me­de Ca­ven­dish, hvis frem­tid hos Qui­ck­Step sta­dig er uaf­kla­ret.

Tid­li­ge­re på sæ­so­nens sag­de team­ma­na­ger Pa­tri­ck Le­fe­ve­re, at der skul­le store sej­re på bor­det fra bri­tens si­de. Tour- eta­pe­sejr num­mer 26 - den tred­je til hol­det i den­ne år­gang - var vel i den ka­te­go­ri.

Om ik­ke an­det fik Ca­ven­dish do­ku­men­te­ret, at han sta­dig be­sid­der en sprin­ters glød.

Jeg vil­le det. Jeg hav­de ba­re den for­nem­mel­se af spur­ten, al­le­re­de da jeg lå med min ko­ne og dat­ter in­den star­ten. Jeg slap­pe­de af og vid­ste, at alt vil­le bli­ve okay Mark Ca­ven­dish

Mark Ca­ven­dish kun­ne fejre sin 26. eta­pe­sejr i Tour de Fran­ce med sin gravi­de ko­ne, Pe­ta, og dat­te­ren De­lilah Grace.

Fo­to: Nils Meilvang/ AFP/ EPA

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.