’ Et velsignet barn’

• » Det er fortællingen om tre voksne halvsøstre, der beslutter sig for at mødes med deres far – en patriark, der bor på den ø, hvor de er vokset op. Det mest interessante ved bogen er det meget fyldige børnespor. På utrolig smuk vis bliver de interne forhold mellem børnene skildret. Det er kriser og sammenstød, som ofte er usynlige for de voksne. Jeg har hørt mange sige, at de synes, at bogen er hård, fordi den også skildrer børnenes ondskab, men spørgsmålet er, om ikke barnelivet på mange måder er langt mere ondt, end vi husker det. « • » Den handler om en ung kvinde, der er et sted i sit liv, hvor hun dels er meget skrøbelig dels meget stærk og søgende. Det er ikke en ungdomsroman, men den er skrevet med en meget ung og meget hektisk stemme, der trækker læseren gennem et liv med uddannelse, venner og fester i overdrive. Fortælleren lider af angst, og som læser er man ikke helt klar over, om det er en patologisk angst eller en mere generel ungdomsangst, som måske udspringer af, at man i vores samfund meget tidligt skal vide, hvad man vil med sit liv. For mig skildrer romanen blandt andet det nu og her, der er fyldt af indtryk, mennesker og forhold, som skal være med til at forme ethvert ungt menneskes liv. «