Ef­ter kri­gen

Bor­ger­kri­gen i Kro­a­tien er om­drej­nings­punkt for en ro­man om trau­mer i et lil­le sam­fund, hvor den nær­me­ste na­bo plud­se­lig er den vær­ste fjen­de

BT - - BOG- FIX - kul­tur@ ber­ling­s­ke. dk Af Per Krogh Hansen

Var det ik­ke, for­di man jo som re­gel læ­ser bå­de bag­si­de og flap­tekst, in­den man går i gang med en ro­man, kun­ne man et langt styk­ke ad vej­en godt for­le­des til at tro, at Ami­nat­ta For­nas ’ Alt­mu­lig­man­den’ er en da­me­blads­ag­tig ro­man­tisk hi­sto­rie. En en­gelsk kvin­de, Lau­ra, er ta­get til Kro­a­tien med si­ne to te­e­na­gebørn, Grace og Mat­t­hew, for at ind­ret­te et gam­melt land­sted til som­mer­hus.

Hen­des mand er hjem­me i Eng­land, og hu­set er i mi­se­ra­bel stand, men hel­dig­vis mø­der hun Du­ro Ko­lak. Han er alt­mu­lig­mand og jæ­ger og har bo­et i Gost ( som lands­by­en hed­der) he­le sit liv. Og så har han et godt tag på de store børn, som på hver sin må­de be­hø­ver en stær­ke­re fa­der­fi­gur.

Jo, der læg­ges op til flirt mel­lem Lau­ra og Du­ro, og mø­det mel­lem den ur­ba­ne, mo­der­ne kvin­de og den na­tur­bund­ne, gam­mel­dags mand, lig­ner no­get, man har læst utal­li­ge gan­ge i for­skel­li­ge va­ri­a­tio­ner.

Men i ’ Alt­mu­lig­man­den’ lig­ger der en an­den hi­sto­rie og ar­bej- der un­der den mu­li­ge ro­man­ce. Ro­ma­nen for­tæl­les af Du­ro, og si­de­lø­ben­de med, at han for­tæl­ler om mø­det med Lau­ra og bør­ne­ne, for­tæl­ler han om sin barn­dom og de skæb­nesvan­gre ven­ska­ber med blandt an­dre Kreši­mir og den­nes sø­ster Anka.

Det bli­ver ef­ter­hån­den klart for os, at der lig­ger an­dre mo­ti­ver end blot hjælp­som­hed og fa­sci­na­tio­nen af den nye kvin­de bag Du­ros ind­sats for at gø­re land­ste­det be­bo­e­ligt. Hu­set spil­ler en rolle i hans og lands­by­ens hi­sto­rie, og istand­s­æt­tel­sen væk­ker spø­gel­ser­ne i Gost til li­ve igen.

Men hel­ler ik­ke Lauras mo­ti­ver for at kom­me til Gost er helt så kla­re, som det først ser ud til. Hu­set istand­s­æt­tes ik­ke for hen­des egen skyld. Pla­nen er at sæl­ge det til an­dre eng­læn­de­re og der­næst ryk­ke vi­de­re til den næ­ste istand­s­æt­tel­se. Ami­nat­ta For­na bygger i den hen­se­en­de en lang­somt sti­gen­de spæn­dings­kur­ve op i ro­ma­nen. Be­va­res, ’ lang­somt’ bur­de må­ske nok væ­re sat i fed hér, for det går in­di­mel­lem vel lang­somt.

Men den vel­re­sear­che­de skil­dring af li­vet i et lil­le, luk­ket sam­fund, som på et skæb­nesvan­gert tids­punkt i sin hi­sto­rie lod ren­dyr­ket ond­skab vok­se frem og ta­ge over, er barsk og over­be­vi­sen­de. Det sam­me er frem­stil­lin­gen af de fortræng­nings­me­ka­nis­mer, som præ­ger ef­ter­li­vet.

Man ta­ler ik­ke om dem, der ’ for­svandt’ og man be­rø­rer kun in­di­rek­te de et­ni­ske for­hold. Dem, der er grun­den til de­res for­svin­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.