REKORDMINISTEREN

Kul­tur­mi­ni­ster Ber­tel Haar­der er tæt på at bli­ve den længst sid­den­de mi­ni­ster si­den 1901

BT - - NYHEDER - An­dreas Kar­ker kar­ker@ bt. dk

Man­ge tro­e­de, det var slut med at væ­re mi­ni­ster for 70- åri­ge Ber­tel Haar­der, og at han må­ske skul­le væ­re ny for­mand for Fol­ke­tin­get. Men skæb­nen og Lars Løk­ke Ras­mus­sen vil­le det an­der­le­des. 28. ju­ni blev Haar­der ud­nævnt til kul­tur- og kir­ke­mi­ni­ster i den nye Ven­stre- re­ge­ring. To po­ster, han iføl­ge BT’s op­lys­nin­ger selv hav­de bedt om.

Med ud­næv­nel­sen sæt­ter Ber­tel Haar­der fle­re ut­ro­li­ge re­kor­der, og fle­re er på vej:

Han er den ene­ste po­li­ti­ker, der har væ­ret mi­ni­ster på et tids­punkt i hvert af de se­ne­ste fi­re år­ti­er.

Han er den længst sid­den­de nu­le­ven­de mi­ni­ster.

Han er den ene­ste, der har væ­ret mi­ni­ster hver ene­ste dag, der har væ­ret en borgerlig re­ge­ring, si­den Poul Schlüters før­ste re­ge­ring i 1982.

I 2011 hav­de han 20 års ju­bilæum som mi­ni­ster, her­af me­re end 15 år som un­der­vis­nings­mi­ni­ster. Han har væ­ret mi­ni­ster læn­ge­re end bå­de Thor­vald Stau­ning og Jens Ot­to Krag. Den ene­ste, der sta­dig slår ham, er so­ci­al­de­mo­kra­ten Kri­sten Mor­ten­sen Bor­ding, der var mi­ni­ster i 22 år mel­lem 1924 og 1950. He­le ti­den på sam­me post som land­brugs­mi­ni­ster.

Men ham slår Ber­tel Haar­der og­så, hvis han sta­dig er mi­ni­ster i ja­nu­ar 2017. Så bli­ver han den længst sid­den­de mi­ni­ster si­den sy­stem­skif­tet i 1901.

» Ja, si­den 1982 har det ik­ke væ­ret mu­ligt at dan­ne en borgerlig re­ge­ring, uden at jeg var mi­ni­ster i den, « si­ger Ber­tel Haar­der med et grin.

» Jeg har svært ved at væn­ne mig til tan­ken om, at jeg har sid­det så læn­ge, at jeg er tæt på at bli­ve den længst sid­den­de mi­ni­ster i 100 år. Jeg fø­ler ik­ke, jeg har for­an­dret mig. Jeg me­ner sta­dig, jeg har mas­ser af ide­er og ting, jeg ger­ne vil la­ve om. Men jeg læ­ser i avi­ser­ne, at jeg er ble­vet lidt run­de­re, og det har jeg ik­ke no­get imod. Det var der og­så brug for. «

Okay at Pia K. blev for­mand

Li­ge nu hol­der han fe­rie på Djursland, om­gi­vet af børn og bør­ne­børn. Han er end­nu ik­ke pa­rat med en pro- gra­mer­klæ­ring for kul­tu­r­om­rå­det, men han er me­re klar end no­gen­sin­de. Han har fak­tisk drømt om at bli­ve kul­tur­mi­ni­ster si­den 1998.

» I 1998, da Uf­fe El­le­mann- Jen­sen ( V) var li­ge ved at vin­de over Poul Nyrup ( S) og kun tab­te med nog­le få stem­mer på Færø­er­ne, hav­de han jo skre­vet en mi­ni­ster­li­ste, og han hav­de tænkt sig, jeg skul­le væ­re kul­tur­mi­ni­ster. Det var jeg me­get glad for. «

Nu lyk­ke­des det så 17 år se­ne­re. Men vil­le Ber­tel Haar­der i vir­ke­lig­he­den hel­le­re ha­ve væ­ret for­mand for Fol­ke­tin­get?

» Jeg hav­de selv­føl­ge­lig selv tænkt på det, men da Ven­stre ik­ke blev det stør­ste par­ti i blå blok, fik Dansk Fol­ke­par­ti go­de ar­gu­men­ter for, at det skul­le væ­re Pia Kjær­s­gaard. Det respek­te­re­de jeg, og jeg syn­tes, det var klogt og tak­tisk rig­tigt, at Lars Løk­ke greb ind og lø­ste det pro­blem og gjor­de mig til kul­tur- og kir­ke­mi­ni­ster. Det er jeg rig­tig glad for, og jeg vil­le selv ha­ve valgt præ­cis det sam­me. Vi hav­de fak­tisk og­så talt om det in­den, hvor jeg hav­de for­talt ham, hvad jeg var in­ter­es­se­ret i, « si­ger Ber­tel Haar­der.

Læ­re­re skød med dart­pi­le

Han blev mi­ni­ster før­ste gang i 1982, hvor han ef­ter­fulg­te so­ci­al­de­mo­kra­ter­ne Ritt Bjer­re­gaard og Dor­te Ben­ned­sen på po­sten som un­der­vis­nings­mi­ni­ster. På sko­ler rundt om i lan­det vak­te det så stor har­me, at man nog­le ste­der skød dart­pi­le ef­ter fo­tos af Ber­tel Haar­der på læ­rer­væ­rel­ser­ne.

» For­vent­nings­pres­set var enormt. Vi hav­de haft so­ci­al­de­mo­kra­tisk sty­re i år­ti­er, og så kom jeg med mi­ne li­be­ra­le idéer, og man­ge reg­ne­de med, at jeg skul­le ryd­de op ef­ter Ritt. Men jeg be­holdt fak­tisk man­ge af hen­des ud­valg, som var et godt mod­spil til em­beds­mæn­de­ne. Det vig­tig­ste for en mi­ni­ster er at ha­ve lyd­hø­re og mu­si­kal­ske em- beds­mænd, som med Er­ling Ol­sens ord kan gø­re en falsk me­lo­di til en smuk sym­fo­ni. «

» Jeg vil­le og­så i di­a­log med mi­ne mod­stan­de­re, og der­for fandt jeg på Sorø- mø­de­r­ne. Det be­gynd­te som dag­ligstu­e­mø­der, men blev hur­tigt en stor suc­ces, stormø­der med 100 del­ta­ge­re. Og jeg er ble­vet in­vi­te­ret med stort set hvert år – og­så af Christine An­tor­i­ni ( S). De ene­ste, der ik­ke in­vi­te­re­de mig, var mi­ne eg­ne par­ti­fæl­ler Tro­els Lund Poul­sen og Ti­na Ne­der­gaard, da de var un­der-vis­nings­mi­ni­stre. De føl­te nok, at min skyg­ge var lidt for kraftig. Men El­len Tra­ne Nør­by har in­vi­te­ret mig i år, og det er jeg glad for. «

Kon­ven­tions­mi­ni­ste­ren

Da An­ders Fogh Ras­mus­sen kom til mag­ten i 2001, vi­ste det sig, at Ven­stre, De Kon­ser­va­ti­ve og Dansk Fol­ke­par­ti til­sam­men hav­de fler­tal i Fol­ke­tin­get. Der skul­le ind­fø­res en ræk­ke stram­nin­ger i ud­læn­din­gepo­li­tik­ken, og An­ders Fogh sat­te Haar­der på den hår­de op­ga­ve med at fin­de ba­lan­cen på den helt nye post som in­te­gra­tions­mi­ni­ster.

» Den­gang vil­le jeg væ­re Eu­ro­pa­mi­ni­ster, og det blev jeg. Det vi­ste sig og­så at væ­re en god idé at gø­re mig til in­te­gra­tions­mi­ni­ster. Dan­mark var un­der mi­stan­ke for at ig­no­re­re men­ne­ske­ret­tig­he­der og in­ter­na­tio­na­le kon­ven­tio­ner. Men det kun­ne man ik­ke mistæn­ke mig for. Pia Kjær­s­gaard kald­te mig kon­ven­tions­mi­ni­ster, og det så jeg som en stor kom­pli­ment, « si­ger Ber­tel Haar­der.

For­hol­det mel­lem Kjær­s­gaard og Haar­der var så dår­ligt, at Kjær­s­gaard send­te de nyvalg­te præ­ster Sø­ren Krarup og Jes­per Lang­bal­le over i for­hand­lings­lo­ka­let i In­te­gra- tions­mi­ni­ste­ri­et. Det gik hel­ler ik­ke stille af.

» På et tids­punkt kla­ske­de jeg min blok i bor­det og sag­de: ’ Nu kan det væ­re nok’. Men vi blev ik­ke uven­ner, og jeg har stor ag­tel­se for bå­de Krarup og Lang­bal­le. Og den ud­læn­din­gepo­li­tik, jeg sat­te i værk i 2002, står jo stort set uæn­dret i dag, især når vo­res nye stram­nin­ger træ­der i kraft. «

Syv års ør­ken­van­dring

Hvor­dan ser du på re­ge­rin­gens over­le­vel­ses­mu­lig­he­der?

» Lars Løk­kes re­ge­ring min­der om Poul Hart­lings ( V) re­ge­ring i 1973- 74, hvor han re­ge­re­de med 22 man­da­ter og kun 12 mi­ni­stre. Hvis han ik­ke hav­de væ­ret så utå­l­mo­dig, kun­ne det godt ha­ve kørt i man­ge år. Men han vil­le ik­ke ta­le med Gli­strup, og det ad­va­re­de jeg mod i grup­pen den­gang. Jeg sag­de, det kun­ne en­de med ti års ør­ken­van­dring, og fik næ­sten ret. Det blev syv. Men Lars Løk­ke er en me­get bed­re po­li­tisk hånd­vær­ker end Hart­ling. Jeg tror, Løk­ke kan hol­de det kø­ren­de læn­ge. Vent og se. Schlüter blev spå­et tre må­ne­der, og han fik ti år. «

Hvad har du af pla­ner på kul­tu­r­om­rå­det?

» Vi er nødt til at fin­de et kom­pro­mis i kon­flik­ten mel­lem DR og dag­bla­de­ne. DR bru­ger dag­bla­de­nes ar­bej­de og stil­ler det gra­tis til rå­dig­hed på net­tet, og det kan dag­bla­de­ne jo ik­ke leve med i læng­den. Det skal vi ha­ve fun­det en løs­ning på. Og i den for­bin­del­se skal vi og­så se på, hvad pu­blic ser­vi­ce egent­lig in­de­bæ­rer. Jeg har stor be­un­dring for DRs be­sty­rel­se og le­del­se, så jeg glæ­der mig til di­a­lo­gen. Jeg har ik­ke no­get ondt i sin­de. Vi har ba­re et fæl­les pro­blem, vi skal ha­ve løst. «

Mas­ser af tid

Du er i en al­der, hvor an­dre går på pen­sion. Hvor læn­ge kan du bli­ve ved?

» Nu har Paul McCart­ney li­ge i en al­der af 73 få­et he­le Roskil­de Festi­val til at sy­de af be­gej­string. så jeg kan slet ik­ke for­stå, du stil­ler det spørgs­mål. I øv­rigt var Ro­nald Re­a­gan 78, da han stop­pe­de som præ­si­dent, Win­ston Chur­chill var 80, da han stop­pe­de som pre­mi­er­mi­ni­ster og Kon­rad Ade­nau­er var 85, da han stop­pe­de som kans­ler. Så der er af mas­ser af tid. «

Har du nog­le go­de råd til yn­gre po­li­ti­ke­re, hvis de drøm­mer om at hol­de li­ge så læn­ge som dig?

» De skal bræn­de for no­get, og hvis de ik­ke bræn­der for no­get, så skal de hol­de op. Det gæl­der og­så helt un­ge po­li­ti­ke­re. Jeg ken­der ad­skil­li­ge un­ge po­li­ti­ke­re, der al­le­re­de er brændt ud. Jeg si­ger ik­ke hvem, « ly­der det ve­l­o­p­lagt fra Ber­tel Haar­der.

’’ Jeg har svært ved at væn­ne mig til tan­ken om, at jeg har sid­det så læn­ge, at jeg er tæt på at bli­ve den længst sid­den­de mi­ni­ster i 100 år. Jeg fø­ler ik­ke, jeg har for­an­dret mig Ber­tel Haar­der ’’ På et tids­punkt kla­ske­de jeg min blok i bor­det og sag­de: ’ Nu kan det væ­re nok’. Men vi blev ik­ke uven­ner, og jeg har stor ag­tel­se for bå­de Krarup og Lang­bal­le Ber­tel Haar­der

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.