S

BT - - SØNDAG -

olen skin­ner al­tid i den ty­pi­ske ASA- fi lm. Og det gjor­de den på lodret or­dre fra in­struk­tø­ren Ali­ce O’Fre­de­ri­cks, der først vil­le ha­ve tændt for ka­me­ra­er­ne, når vej­ret var helt i top. ASA, på Blom­ster­væn­get 52 i Lyng­by, blev op­ret­tet af Jo­hn Ol­sen, Hen­ning Karmark og Lau Lauritzen Jr., søn af Lau Lauritzen, der i sin tid in­stru­e­re­de Fy & Bi- fi lme­ne hos Pal­la­di­um.

Lau Lauritzen var be­gyndt som sku­e­spil­ler, men skrev bå­de ma­nuskrip­ter, in­stru­e­re­de og fo­to­gra­fe­re­de og hav­de som di­rek­tør over­blik over øko­no­mi­en. Ved si­den af ham bli­ver Ali­ce O’Fre­de­ri­cks en nøg­le­fi gur.

Hun var be­gyndt som sku­e­spil­ler hos Benja­min Chri­sten­sen i 1920er­ne, og hen­des ord var lov, og hen­des hu­mør var om­skift eligt. Hun var født Fre­de­rik­sen og gav sig selv det nye navn O’Fre­de­ri­cks.

Barn­doms­min­der fra ASA

Ole Ne­u­mann, der spil­le­de Lil­le Per al­le­re­de i en al­der af seks år fra 1953, er i dag 67 år. Han gi­ver ik­ke læn­ge­re in­ter­view om sin tid som bar­ne­stjer­ne, men han har gi­vet lov til at ci­te­re fra si­ne pri­va­te skrift li­ge erin­drin­ger.

Ole Ne­u­mann hu­sker Ali­ce O’Fre­de­ri­cks så­dan her:

» Over alt svæ­ve­de den kun af tyng­de­loven be­græn­se­de al­magt – fru Ali­ce. Om­gi­vet af respekt og med et for­ry­gen­de tem­pe­ra­ment. Det kun­ne yt­re sig så­le­des: ’ Hvor er Sve­in­b­jörns­son, jeg slår ham ihjel!’ – for få mi­nut­ter eft er at kvi­dre som den ra­re tan­te Ali­ce til os børn på set­tet. «

Ar­ki­tek­ten Ste­i­ni Sve­in­b­jörns­son ar­bej­de­de som sceno­graf, og ham hav­de O’Fre­de­ri­cks al­tid et horn i si­den på, mens det gik bed­re med stil­l­fo­to­graf og fo­to­gra­fas­si­stent Ole Bram, der ger­ne for­tæl­ler om sin tid hos ASA, hvor han blandt an­det var med til at la­ve fi re af ’ Far til fi re’- fi lme­ne. Han er i dag 82 år.

I 1950er­ne var be­græs­nin­ger­ne ved fi lm­ska­bel­se oft e af tek­nisk art.

» Vi hav­de ik­ke no­gen zoom- op­tik på fi lm­ka­me­ra­er­ne, så for at få go­de billeder var jeg som as­si­stent frem­me med må­lebån­det op til 100 gan­ge om da­gen for at sik­re, at sku­e­spil­ler­ne stod helt skar­pe i bil­le­det. For at det kun­ne la­de sig gø­re, skul­le de stå me­get præ­cist på de kridt­stre­ger, jeg hav­de teg­net på gul­vet. Det var tem­me­lig ner­vepi­r­ren­de, for­di vi først kun­ne se re­sul­ta­tet af op­ta­gel­ser­ne en el­ler to da­ge se­ne­re, og var bil­le­der­ne ik­ke skar­pe, skul­le de ta­ges om, « si­ger Ole Bram.

Når Bram ser de gam­le dan­ske fi lm i dag, kan han ik­ke la­de væ­re med at be­mær­ke, at sku­e­spil­ler­ne oft e står og skæ­ver ned til kridt-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.