N OM DANSK FILM ’’

BT - - SØNDAG - Ali­ce O’Fre­de­ri­cks, fi lmin­struk­tør, ASA

eg­ne­de sig til at bli­ve til fi lm. Da det mest eg­ne­de ma­te­ri­a­le slap op, slog man oft e to bø­ger sam­men el­ler skrev lidt til selv. Pro­ble­met var blot, at når der kom en fi lm, skul­le der og­så væ­re en bog, så den un­ge as­si­stent og se­ne­re fi lmin­struk­tør Pal­le Kjærul­ff - Sch­midt blev en­gang sat til at skri­ve en bog i Kor­chs navn ud fra fi lm­sel­ska­bets egen hi­sto­rie.

» Bo­gen ud­kom i ti­de til at lig­ge fri­sten­de på bog­mar­ke­dets ju­le­bor­de. Et år se­ne­re ud­gav Kor­chs søn en fi n lil­le kas­se med fa­de­rens ti bed­ste ro­ma­ner i rødt skind og ægte guld­tryk på ryg­gen. Der ly­ste mi­ne ka­pit­ler til evig glæ­de for læ­ser­ne og på det fi ne­ste glit­te­de pa­pir, « skri­ver Kjærul­ff - Sch­midt i si­ne erin­drin­ger.

An­mel­der­ne ha­de­de fi lme­ne

Ali­ce O’Fre­de­ri­cks holdt hårdnak­ket fast i, at » al­drig har Poul Rei­chhardt va­sket en mæl­kejun­ge for­kert i mi­ne fi lm, for så var der in­gen land­mænd, der hav­de set dem. «

Fil­man­mel­der­ne ha­de­de fi lme­ne af et godt hjer­te.

Lau Lauritzen var ga­rant for den ret­ning, der var ud­stuk­ket for fol­ke­ko­me­di­er­ne, men der var og­så hos ASA plads til fi lm, der ik­ke fo­re­gik i højt solskin. Blandt dis­se bør næv­nes Bo­dil Ip­sens ’ De rø­de en­ge’ fra 1945, som Lau Lauritzen var me­din­struk­tør på, og ’ Far­lig ung­dom’ fra 1953, der var den dan­ske pen­dant til Hol­lywoods ’ The Wild One’ med Mar­lon Bran­do el­ler ’ Re­bel Wit­hout a Cau­se’ med Ja­mes De­an. Som in­struk­tør vil­le Lauritzen ger­ne selv la­ve an­dre ting end fol­ke­ko­me­di­er, men som di­rek­tø­ren for det he­le hav­de han sam­ti­dig et øje på ind­tje­nin­gen.

Lau Lauritzen in­stru­e­re­de de før­ste man­ge år på ASA en stri­be fi lm sam­men med Ali­ce O’Fre­de­ri­cks, men til­brag­te se­ne­re hen sta­dig me­re tid på kon­to­ret. Hvis der skul­le op­ta­ges slags­mål el­ler an­det, der var me­re kom­pli­ce­ret end gla­de men­ne­sker i solskin, blev Lauritzen hen­tet til set­tet for at koreo­gra­fe­re.

Den ge­ne­rø­se spra­de­bas­se

Sku­e­spil­ler­ne var den­gang som i dag fre­elan­ce­re, og der­for var de med i fi lm fra man­ge for­skel­li­ge fi lmstu­di­er. Dog var Poul Rei­chhardt og Ib Schøn­berg gan­ske oft e at se i ASAs fi lm. Ib Schøn­berg hav­de en unik ev­ne til at væ­re til ste­de i nu­et og gå ud og ind ad ind­til fl ere fi lm på sam­me tid. Det be­tød, at han oft e hav­de gang i tre el­ler fi re fi lm sam­ti­dig, og han måt­te så sni­ge sig ud og ind ad dø­re­ne på fi lm­sel­ska­ber­ne med en taxa ven­ten­de uden­for. In­gen pro­teste­re­de rig­tigt over hans må­de at gø­re tin­ge­ne på, for­di han al­tid le­ve­re­de, og for­di han al­tid mød­te op med en stormvind af godt hu­mør.

» Ik­ke ja­ge, ik­ke ja­ge, der er end­nu ik­ke no­gen fi lm, der ik­ke er ble­vet fær­dig, « var hans ty­pi­ske be­mærk­ning, og så hav­de han al­tid en om­gang po­r­te­re med til he­le hol­det. Som han i det skjul­te fi k fi lm­sel­ska­bet til at be­ta­le. Så­dan var det med Ib Schøn­berg. Han hav­de store arm­be­væ­gel­ser og et end­nu stør­re ta­lent. Men det var he­le ti­den hur­tigt vi­de­re, og der var ik­ke al­tid dæk­ning for hver­ken ga­ver el­ler det, han lo­ve­de så­dan rent mel­lem­men­ne­ske­ligt. Han har gi­vet man­ge pro­duk­tions­le­de­re grå hår i ho­ve­der­ne på grund af sin pres­se­de tids­plan, og de vid­ste, de vil­le kom­me hø­je­re op på den pri­o­ri­te­re­de ven­te­li­ste, hvis de smur­te ham med dy­re re­k­vi­sit­ter som va­ser og lam­per.

Blot for at næv­ne to fi lm fra ASA, hvor Schøn­berg bril­le­re­de, kan man pe­ge på ’ De rø­de he­ste’ i den fol­ke­li­ge en­de og i den an­den en­de af spek­t­ret den hår­rej­sen­de præ­sta­tion som al­ko­ho­li­ker i ’ Café Pa­ra­dis’. Schøn­berg le­ve­de for adre­nal­in­su­set for­an ka­me­ra­et, mens han eft er si­gen­de ik­ke var det helt store på en te­a­ter­s­ce­ne, hvor han ke­de­de sig med gen­ta­gel­ser­ne. I det me­ste af sit sku­e­spil­ler­liv var han med i i gen­nem­snit fem fi lm om året.

I be­gyn­del­sen af 1960er­ne var Lau Lauritzen uhel­dig med at kom­me til at hæn­ge på en for­plig­tel­se til at vi­se så­kald­te Ci­ne­ra­ma- fi lm i fem år i ASAs bi­o­graf Ki­no­palæ­et. Det blev desvær­re en fi asko, og sam­ti­dig blev det svæ­re­re og svæ­re­re at tje­ne pen­ge på bi­o­graf­fi lm. Ali­ce O’Fre­de­ri­cks in­stru­e­re­de sin sid­ste fi lm i 1967 og dø­de i 1968.

Her ses Ole Ne­u­mann i rol­len som Lil­le Per fra ’ Far til fi­re’- fil­me­ne sam­men med in­struk­tø­ren Ali­ce O’Fre­de­ri­cks. Ne­derst til ven­stre ses Lil­le Pers tø­je­le­fant, kal­det ’ Bo­dil Kjer’. Fo­to: Scan­pix

Sku­e­spil­ler­ne Tove Maës og Poul Rei­chhardt un­der op­ta­gel­ser­ne til den dan­ske film ’ De rø­de He­ste’ fra 1950. Fo­to: Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.