AN­NET­TE HEICK ME­RE HÅR PÅ BOLLERNE, TAK! AN­NET­TES UGE PÅ In­s­ta­gram

BT - - SØNDAG -

Da jeg be­gynd­te at gå i skole i slut­nin­gen af 70’ er­ne, var der man­ge, hvis for­æl­dre blev skilt. Egent­lig var det ik­ke så un­der­ligt, at en skils­mis­sebøl­ge skyl­le­de ind over lan­det. Man­ge var ble­vet gift af prak­ti­ske år­sa­ger – en­ten for­di det gav dem ad­gang til en lej­lig­hed, el­ler for­di man gift ede sig med den, man ven­te­de barn med. Jeg vok­se­de op på ves­teg­nen, og som i man­ge an­dre eg­ne af Dan­mark sad der man­ge fra­skil­te kvin­der med et el­ler må­ske fl ere børn i en lil­le lej­lig­hed og kæm­pe­de for at få pen­ge­ne til at ræk­ke. Li­ge­løn lå ik­ke højt på dags­or­de­nen den­gang, og det var nok der­for, min mor og man­ge an­dre mødre ind­pren­te­de de­res døtre: Du skal få en ud­dan­nel­se, så du kan kla­re dig selv. DET LYK­KE­DES. NÅR jeg ser på jæv­nal­dren­de kvin­der, så er de fl este stær­ke, ar­bejd­s­om­me kvin­der. For­le­den aft en var jeg ude med tre ve­nin­der, og skønt vo­res ud­gangs­punk­ter er me­get for­skel­li­ge, så er det al­li­ge­vel slå­en­de, at vi al­le fi re er pri­mær for­sør­ger i hus­stan­den, og at vi al­le fi re en­ten er 100% el­ler pri­mær ejer af fa­mi­li­ens bo­lig. Vi er al­le fi re dem, der sty­rer fa­mi­li­ens øko­no­mi. Vi er al­le fi re dem, der ta­ger be­slut­ning om fa­mi­li­ens fe­ri­e­rej­ser og va­re­ta­ger fa­mi­li­ens for­sik­rin­ger. Vi har al­drig drøft et det før, og vi gri­ne­de lidt ad det. Li­ge ind­til den ene sag­de: Men jeg gad godt, det var an­der­le­des! BOM­BE­NEDSLAG! FOR JA, det kun­ne da væ­re ret fedt med en mand, der tjen­te me­re. Gad man godt slip­pe for an­sva­ret for al den prak­tik, der og­så føl­ger med øko­no­mi­sty­rin­gen? Ja sgu! Vo­res mødre lær­te os en god ting, og jeg er stolt over at væ­re nå­et her­til, men hån­den på hjer­tet: Jeg vil­le el­ske at ha­ve en mand, der over­ra­ske­de mig med lækre we­e­kend­t­u­re til en stor­by el­ler an­det ( alt­så un­der for­ud­sæt­ning af, at jeg vid­ste, han hav­de råd til det). JEG GÅR I den grad ind for li­ge løn for li­ge ar­bej­de, men jeg kun­ne jo be­gyn­de med at kig­ge på min egen bran­che: Un­der­hold­nings­bran- chen. Her er der på in­gen som helst må­de li­ge­løn. Så hvor langt er vi egent­lig kom­met med he­le den der li­ge­stil­lings­de­bat? Jo, vi kom da der­til, hvor vi gav mæn­de­ne ret til at gå på bar­sel. Det er og­så en fi n ting, sy­nes jeg, men skal jeg nu væ­re knu­sen­de ær­lig: Den der man­de­ty­pe, der har ba­by i bæ­re­se­le på ma­ven, som der­hjem­me går i prak­tisk tøj, og som spør­ger pænt, om ’ vi’ har lyst til sex…. ja­men, vi gi­der jo ik­ke de mænd! Jeg ved det godt: Vi har selv eft er­s­purgt dem, men jeg ken­der sgu ik­ke no­gen, der vil ha­ve dem. I hvert fald ik­ke i læng­den. Har net­op sun­get med dis­se to pragt­ful­de men­ne­sker @ an­dre­a­lyk­ke1108 ( som I kom­mer til at hø­re me­get me­re til) og The Sti­ck @ sin­ger_ dk - Dej­li­ge kol­le­ga­er. Re­sul­ta­tet kom­mer på tv i eft er­å­ret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.