En græsk sol­strå­le­hi­sto­rie

Thas­sos er igen ble­vet et dan­ske char­ter­rej­se­mål. Vi gu­i­der til op­le­vel­ser på øen

BT - - REJSER - Ju­dith Be­tak be­tak@ ber­ling­s­ke. dk

Turis­men kom sent til den­ne ø. I det he­le ta­get kom ud­vik­lin­gen, i hvert fald vo­re da­ges ud­vik­ling, sent her­til.

Selv om Thás­sos lig­ger tæt ved det græ­ske fast­land, var det først i 1960, at der blev an­lagt en vej rundt på eøn, der dæk­ker et are­al cir­ka på stør­rel­se med Mors. Fem år se­ne­re blev der etab­le­ret el­for­sy­ning til øen, og først i 1969 var he­le øen dæk­ket.

Det er kun godt 20 år si­den, at turis­men blev et stør­re er­hverv på øen, blandt an­det med dan­ske­re på char­tercam­ping­fe­rie. I år har Spies re­lan­ce­ret Thás­sos som char­ter­rej­se­mål.

Her er fem si­der af øen, hvis græ­ske hver­dag end­nu ik­ke er lø­bet over en­de af turi­ster.

1

FOR­TI­DEN – er som i det øv­ri­ge Græken­land ik­ke til at kom­me uden om. Den stik­ker sit ho­ved frem i form af ar­kæ­o­lo­gi­ske ud­grav­nin­ger, blandt an­det den an­tik­ke Thás­sos by, som lig­ger li­ge bag hav­nen og uden for øens nu­væ­ren­de ho­ved­by, Limé­nas. Her er fun­det levn fra temp­ler, te­a­ter og ci­ta­del fra det 7. år­hund­re­de f. Kr. Den­gang øen var en vel­ha­ven­de selv­stæn­dig stat med ind­tæg­ter fra guld­af­lej­rin­ger tæt ved Thás­sos by og fra det sø­fart­sim­pe­ri­um, som by­en var ho­ved­stad i.

Små 300 år se­ne­re mi­ste­de øen sin selv­stæn­dig­hed til At­hen, og yder­li­ge­re 300 år ef­ter ero­bre­de ro­mer­ne lan­det og øer­ne. I den pe­ri­o­de fik Thás­sos igen en opblom-strings­pe­ri­o­de. Men by­en og øen mi­ste­de igen sin be­tyd­ning og blev en brik i skif­ten­de her­ske­res ri­ger: Byzans, Genova, Ot­to­ma­ni­en, Rusland, Egyp­ten, Frankrig, Tys­kland, Bul­ga­ri­en for til sidst at bli­ve en del af det græ­ske ri­ge i 1912.

2

NU­TI­DEN – er præ­get af den græ­ske øko­no­mis tru­en­de sam­men­brud. Ik­ke at man mær­ker den al­vor­li­ge si­tu­a­tio­nen som turist. Da går li­vet på stran­den, i bu­tik­ker­ne, i ta­ver­ner­ne el­ler ba­rer­ne og på ho­tel­let, som fe­ri­e­li­vet ple­jer at gå. Men gå­et på klin­gen af­slø­res usik­ker­he­den for frem­ti­den.

» Ja, na­tur­lig­vis er vi ban­ge, men til­væ­rel­sen skal jo gå vi­de­re. Og jeg tror ik­ke på, at vi kan mi­ste eu­ro­en – el­ler at vi bli­ver smidt ud af EU, « som en ho­te­le­jer sag­de med håb i stem­men, da BT Rej­ser for nog­le uger si­den, alt­så før fol­ke­af­stem­nin­gen sid­ste søn­dags, var på Thás­sos.

Ho­tel­di­rek­tø­ren til­fø­je­de, at Thas­sos og de an­dre øer med turis­me ik­ke har væ­ret så hårdt ramt med for ek­sem­pel ar­bejds­løs­hed som man­ge om­rå­der på fast­lan­det.

Ind­til for en må­ned si­den har de græ­ske øer og­så haft la­ve­re moms, mel­lem 13 og 16 pct., end re­sten af lan­det. Nu er det imid­ler­tid slut, og der skal be­ta­les mel­lem 16 og 23 pct. i moms. Det vil turi­ster­ne na­tur­lig­vis kun­ne mær­ke. Men ge­ne­relt er det bil­li­ge­re at gå ud at spi­se og drik­ke end i Dan­mark, og­så ef­ter moms­for­hø­jel­sen.

Ud over turis­me, som er det alt­do­mi­ne­ren­de er­hverv på øen, pro­du­ce­res der på Thás­sos vin, hon­ning og hvid mar­mor. 3

ØEN OG NA­TU­REN – er grøn og fro­dig.

For mil­li­o­ner af år si­den var øen en del af fast­lan­det, men van­de­ne steg, og nu må man med fær­ge el­ler pas­sa­ger­båd fra en­ten Ke­ra­mo­ti el­ler Kavála.

Men i un­der­grun­den er der sta­dig vand­før­en­de lag fra de ma­kedon­ske bjer­ge til øen. Det gi­ver en sta­bil vand­for­sy­ning, som pres­ses op i kil­de­væld på øen. Thás­sos kal­des Eme­rald Island – sma­rag­dø­en – for­di ha­vet om­kring øen har et grøn­ligt skær. Det skyl­des de man­ge træ­er, der spej­ler sig i van­det, si­ges det.

På bjergsi­der­ne er der vin­mar­ker, hvor der pro­du­ce­res en glim­ren­de vin, og der vok­ser oli­ven­træ­er, val­nød­de­træ­er og fig­ner.

Mel­lem træ­er­ne er hund­red­vis af bista­der, og ved vej­en er bo­der, hvor den go­de lo­ka­le hon­ning sæl­ges. Rundt om ses store hvi­de ar i den grøn­ne na­tur: for­lad­te mar­mor­brud. I dag pro­du­ce­res den hvi­de Thás­sos- mar­mor kun fra en hånd­fuld brud.

Øen in­vi­te­rer til van­dring. Der er fi­ne ru­ter, blandt an­det til øens hø­je­ste punkt. Men man kan og­så kø­re næ­sten til top­pen af Ipsárion, 1.204 me­ter over ha­vets over­fla­de. Fra top­pen ser man i øv­rigt ty­de­ligt, hvor for­skel­lig ve­ge­ta­tio­nen er af­hæn­gig af, hvor på Thás­sos man be­fin­der sig.

Sky­er­ne kom­mer fra nord, men stop­pes af Ipsárion og den tvær­gå­en­de bjerg­kæ­de. Der­for reg­ner det mest på øens nord­li­ge halv­del.

Der er en fø­lel­se af » der var en­gang « på øen. Må­ske for­di ud­vik­lin­gen kom sent, må­ske for­di øens be­bo­e­re ba­re ik­ke vil ha­ve for store for­an­drin­ger og for ek­sem­pel si­ger nej til, at der byg­ges man­ge store turi­stan­læg. Småt er godt på Thás­sos.

4

STRAN­DE­NE – gem­mer sig i bug­ter­ne øen rundt. De fin­des i næ­sten al­le ud­ga­ver fra lange, travle, ly­se sand­stran­de til små, ste­ne­de og næ­sten ube­søg­te bug­ter.

Der er fle­re end 30 navn­giv­ne stran­de. Her er en hånd­fuld af de bed­ste:

Gol­den Beach: Øens læng­ste sand­strand på øst­ky­sten mel­lem Chris­si Amou­dia og Ska­la Po­ta­mi­as i smuk­ke om­gi­vel­ser. Fa­mi­lie­ven­lig og med vand­sport.

Pará­dis­sos: Min­dre strand på øst­sy­sten syd for Ki­nira med lyst sand. En af øens mest po­pu­læ­re, men den er ik­ke så be­skyt­tet. Der kan væ­re bøl­ger. Så store som Hawaii, si­ger de lo­ka­le. God til sur­fing.

Ma­kry­am­mos: Lil­le sand­strand på nor­døst­ky­sten, li­ge om hjør­net fra øens stør­ste by, Li­me­nas. En af de smuk­ke­ste be­lig­gen­de stran­de, men og­så en af de mest travle.

Li­me­na­ria: På sy­døst­ky­sten ved turist­by­en af sam­me navn. En lang sand­strand med ho­tel­ler, ta­ver­ner og et par vand­sport­s­fir­ma­er.

Ska­la Pri­nos: Lig­ger på nord­ve­st­ky­sten syd for den an­den stør­ste havn på øen, hvor der er en po­pu­lær turist­by og et par cam­ping­plad­ser. Fa­mi­lie­ven­lig strand.

5

TURIS­MEN – er spredt i små­by­er øen rundt, und­ta­gen mod syd, hvor ky­sten er dra­ma­tisk og ube­bo­et.

Der er kun tre stør­re turi­stre­storts på øen. Et er for fa­mi­li­er og et an­det kun for voks­ne. El­lers er der små­ho­tel­ler, pen­sio­ner og ud­lej­ning af væ­rel­ser og lej­lig­he­der.

På se­vær­dig­heds­li­sten, som be­stemt ik­ke er lang, er ud over de man­ge stran­de og de for­skel­li­ge ar­kæ­o­lo­gi­ske ud­grav­nin­ger non­ne­klo­stret, Mó­ni Ar­changélou på syd­ky­sten. Det blev grund­lagt af en ene­bo­er i 1100- tal­let. I dag er det en af­de­ling un­der Mó­ni Fi­lo­t­héou på At­hos- bjer­get på fast­lan­det. Man kan se der­til i klart vejr.

Små­by­er­ne i bjer­ge­ne er og­så et be­søg værd. Gør et stop i en af de smuk­ke­ste, Pa­nagia, hvor pla­ta­n­træ­et på tor­vet er 400 år gam­melt, og hvor by­ens fan­ta­si­ful­de guide for år tilbage fandt på hi­sto­ri­en om, at når man kys­se­de ved den bru­sen­de kil­de i by­en, vil­le man hol­de lyk­ke­ligt sam­men for evigt.

Den be­ret­ning gik rent ind hos turi­ster­ne, og gu­i­den fik lagt grund­ste­nen til en an­den se­vær­dig­hed: Love Springs – kær­lig­hed­s­kil­den, hvor der nu er byg­get en fin bro over kil­desprin­get, hvor de kys­sen­de par i ret­te om­gi­vel­ser kan få fore­vi­get be­seg­lin­gen. BT Rej­ser var in­vi­te­ret til Thas­sos af Spies Rej­ser

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.