Luksus på van­dre­tu­ren

Kat Walk har ik­ke no­get med mo­de at gø­re. Det er en helt ny van­dre- op­le­vel­se i Al­per­ne

BT - - REJSER - Sus­ser Feit rej­se­liv@ ber­ling­s­ke. dk

Sved og solcre­me svi­der i øj­ne­ne. T- shir­ten er kla­ske­våd un­der ryg­sæk­ken og kaf­fe- hal­luci­na­tio­ner­ne ta­ger til. Den ven­stre sto­retå bli­ver min­dre og min­dre glad for mø­det med spid­sen af van­dre­støv­len, som ti­mer­ne går. For­di støv­ler­ne ik­ke er snø­ret fast nok til, vi­ser det sig.

Men pyt – det er små­sten på li­vets vej. For sne­klæd­te al­per er da­gens sky­li­ne, og ur­ter­ne på engen sen­der for­før­en­de duf­te op om­kring den lil­le flok van­dre­re, der har run­det top­pen på 1.996 me­ter, ba­lan­ce­ret på smal­le sti­er med klip­pe­væg til høj­re og in­gen­ting til ven­stre, kryd­set skyg­ge­ful­de fyr­re­sko­ve og nu har kurs mod by­en St. Jo­hann i da­len.

Da­gen er en eta­pe på Kat Walk. Der in­tet har med hver­ken pels­dyr el­ler mo­de at gø­re, men står for » Kitzbüh­ler Al­pen Trail « : En kræ­ven­de, men luk­suri­øs van­dre­op­le­vel­se på 108 km gen­nem seks dale, over seks bjerg­top­pe og ned til syv små­by­er i Tyrol.

Hver af­ten når man frem til et vel­dæk­ket mid­dags­bord på et nyt ho­tel, hvor man seg­ner om­kuld med træt­te ben. Flad, glad og dej­lig mæt af frisk luft og stor na­tur.

Livs­vis­dom og ost

Spej­der­ty­per, der sæt­ter en ære i at slæ­be rundt på pri­mus, pul­ver­mad og lig­ge­un­der­lag vil nok fin­de kon­cep­tet kyl­lin­ge­ag­tigt.

Til gen­gæld er det spot on for al­le, der ik­ke me­ner na­tu­ro­p­le­vel­sen bli­ver spor dår­li­ge­re af, at man kan få et varmt bad, væl­ge en kølig Ri­es­ling fra vin­kor­tet til mid­da­gen, og sove i en rig­tig seng med hvidt lin­ned uden 21 an­dre van­dre­re, der snor­ker om kap på en sove­sal.

» Men­ne­sker af i dag har mi­stet ev­nen til at væ­re til­freds. De ha­ster rast­lø­se gen­nem ver­den og over­ser de små og dej­li­ge ting. Jeg øn­sker blot, at kø­er­ne for­bli­ver ra­ske. Og at smør­ret og osten vil lyk­kes, « me­ner oste­bon­den Sepp Ka­hn med det vil­tre grå skæg.

Han bor på bjer­get he­le som­me­ren i sin solide hyt­te med pin­lig or­den og et blankpo­le­ret kob­ber­kar over ild­ste­det. Her hæl­des mæl­ken fra kø­er­ne op, når der skal frem­stil­les ost.

Om af­te­nen skri­ver han si­ne dig­te og bø­ger i stil­he­den. Der­af hans til­navn » Al­pe­li­te­rat « , for Sepp har få­et fle­re vær­ker ud­gi­vet og gi­ver ger­ne van­dre­re lidt livs­vis­dom og en bid ost med på vej­en.

Bjerg- gour­met­mad

Lär­chen­ber­galm, som Sep­ps hyt­te hed­der, når man til på an­den­da­gen, hvor det står klart, at tu­ren kræ­ver rig­tig god form med si­ne 1.200 høj­de­me­ter fra lil­le­by­en Kel­chau til top­pen.

Og ned igen til næ­ste dal, hvor man over­nat­ter på Gast­haus Ste­in­berg. Her la­ver man bjerg- gour­met­mad med lo­ka­le og øko­lo­gi­ske råva­rer. Og ap­pe­tit­ten er sund ef­ter 15 km i kræ­ven­de ter­ræn uden nø­dud­gan­ge: In­gen lift at hop­pe på, in­tet sted at få mad.

Star­ten er en nem ser­pen­ti­ne­vej, men af­lø­ses af smal­le sti­er gen­nem græ­sen­ge, sko­ve, over rul­len­de små­sten på klip­pe­bund og op til Lodron­tin­den.

Her pu­stes der ud og krop­pen tan­kes op med sandwi­ches, vand og slik, mens sjæ­len suger stil­he­den og stor­he­den til sig. Li­ge fra de hvi­de gletsje­re langt bor­te til den grøn­ne fro­dig­hed ne­de i da­len.

Sej bed­ste­mor

Un­der­vejs spej­der man ef­ter de gu­le skil­te. Østri­ger­ne er bund- or­dent­li­ge, og der er god skilt­ning langs Kat Wal­ken med in­fo om stiens num­mer og hvor langt der er til næ­ste punkt. Des­u­den er der rød/ hvi­de mær­ker un­der­vejs. Ma­let på sten, træ­stam­mer og alt mu­ligt an­det, når der er langt mel­lem skil­te­ne. Man skal dog væ­re gan­ske op­mærk­som for at fin­de dem.

De, der har go­de kort­læs­nings- ev­ner og van­dre­ru­ti­ne kla­rer sig på egen hånd. Vil man læ­ne sig men­talt tilbage og la­de en pro­fes­sio­nel fin­de vej, kan man boo­ke lo­ka­le van­dre­gu­i­der, der ken­der eg­nen som lom­men i de­res eg­ne van­dres­horts.

» Al­le har an­svar for at snø­re si­ne eg­ne støv­ler op­ti­malt, ha­ve nok vand, ken­de num­me­ret til nød­hjæl­pen, checke vej­r­ud­sig­ten og ken­de al­ter­na­ti­ve ru­ter. Bjer­ge­ne er in­gen blom­ste­reng at van­dre i. «

Med et stå­l­gråt blik ser van­dre­gu­i­de El­ke Hen­ke på grup­pen, der står klar i støv­ler­ne til da­gens stræk.

Hun er ik­ke til at spø­ge med. Snart 60 år, bed­ste­mor og se­net som en bjerg­ged. Man kan ik­ke væ­re for godt for­be­redt, ind­pren­ter hun flok­ken. Men op­for­drer og­så til at hol­de san­ser­ne åb­ne.

Det er let at op­fyl­de hen­des håb. For de man­ge ti­mer un­der­vejs gi­ver tid til at ind­fan­ge skøn­he­den. Få den med sig hjem i ka­me­ra­et, erin­drin­gen og hjer­tet. For­u­den lidt vab­ler, en mas­se va­ske­tøj, styr­ke­de ben­mus­k­ler og et øn­ske om at ta­ge tu­ren igen.

Den­ne gang med kor­rekt snø­re­de støv­ler fra star­ten.

1

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.