Menneskem
Holdtidskørslens manddomsprøve var en nedtur for Jakob Fuglsang og To
Hvis Nicholas Roche vågner op på første hviledag i Tour de France med en ringen for ørerne og en mistanke om begyndende tinnitus, er der en grund til det.
Mere end nogen anden var det den forhenværende Tinkoff- Saxo rytter, der kom til at koste en sejr i den prestigefulde holdkørsel på niende etape. Roche kæmpede som en besat på de sidste 100 meter for at hænge på Team Skys ellers så velsmurte menneskemaskine, men som femte cylinder på rugbrødsmotoren kørte den 31- årige irer på de sidste dampe og mikrogram energi. 62/ 100 sekunder tabte Team Sky holdkørslen med til BMCs regerende verdensmestre i disciplinen. Det var ingen skam, og det forsvarede den gule førertrøje, men når man er så tæt på, ærgrer man sig alligevel.
» Til slut var det tydeligt at se, hvordan det var Nicolas, som ikke kunne hænge på. Men det er holdkørslens natur, og han har givet så meget andre gange, Vi ville virkelig gerne have vundet, men kan omvendt ikke tillade os at være alt for skuffede, « sagde Chris Froome i et forsøg på at lægge den åbenlyse ærgrelse hos især den walisiske altmuligmand Geraint Thomas i spændetrøje.
Brænder ben
Som udgangspunkt skal der ikke være noget tilbage, når et kollektiv sætter sig ud på en holdkørsel og brænder benene af. Og for de fem hold, der var hurtigst på de 28 km fra Vannes til Plumelec, var det også modbydelighed og mælkesyrebad i renkultur.
Hos etapevinderne fra BMC var selvfedmen i ret højt gear. Marginalsejren over Team Sky bragte ikke Tejay van Garderen i gult, men bekræftede billedet af den 26- årige amerikaner som en seriøs udfordrer. Og sådan så manden med Hollywoodkæben og det brede smil også selv på sagen.
» Det hele klikker for holdet lige nu, og det bliver spændende at komme til Pyrenæerne og få en test af, hvor jeg selv står i bjergene. Selv om det først er i Alperne og tredje uge, vi får det endelige svar, « sagde van Garderen, der er blevet mere og mere selvbevidst, som løbet er skredet frem fra de første nervøse dage i Holland til det franske.
På en rute, hvor kollektivet både skulle vise rå styrke og være godt kalibreret mand for mand, var udfordringerne i holdtidskørslen mere tydelige end i mange år. Til trods for, at 28 km ikke var nogen skræmmende distance, måtte samtlige hold smide ryttermæssig dødvægt undervejs og ellers bare håbe på, at man kunne holde sammen på den obligatoriske håndfuld op ad den sidste, ondulerende bakke.
Fuglsangs tandsæt
Jakob Fuglsangs blottede tandsæt da Astanas fem mand kørte over stregen, var også et højrødt signal om, hvordan der var blevet kæmpet og bakset med både sving, kuperede stykker og et larmende menneskehav.
På bakken to km fra mål var det med tungen lige i munden at lave de skift, som er essensen af den spektakulære disciplin. Og med otte til tider meget hårdt kørte etaper i benene i den første fase af årets Tour de France var der hold for hold heller ikke det sædvanlige overskud at gøre godt med. Eller også blev forskellen på de bedste og de næstbedste skåret ud i fransk asfalt.
» Vi kørte godt som hold, « vurderede en stakåndet Jakob Fuglsang efter at være kommet i mål med endnu et tidstab på kontoen til de rivaler, Vincenzo Nibali og den 30- årige dansker nu skal til at kæmpe med.
Astanas præstation som hold betragtet så ellers ikke altid lige harmonisk og homogen ud. Vincenzo Nibali havde tydeligvis mest i benene, når det gik opad og fik sendt rystelser nedad den lyseblå linje af teamkolleger. Og det kontroversielle kasakh- kollektivs præstation blev i nogen grad præget af Michele Scarponi og Dimitry Gruzdevs maveproblemer i de foregående dage.
Det er et træt felt, der nu kan smide stængerne lidt opad og nyde en hviledag, inden Pyrenæerne byder op til tre gange bjerg- tango og lidt dødedans også i favoritflokken.
Jakob Fuglsang blottede tandsættet, da han og Astanaholdkammeraterne krydsede målstregen på holdtidskørslen i går, og blandt favoritterne blev der kæmpet til sidste sveddråbe i den spektakulære disciplin.
Foto: Nils Meilvang, AFP
MANDAG 13. JULI 2015
