Kul­tur Han el­ske­de El­vis

Hol­lywood- leg­en­den og El­vis Pres­leys tid­li­ge­re bo­dygu­ard Red West be­sø­ger Dan­mark. BT har talt med ham

BT - - KULTUR - Jan Erik­sen jae@ bt. dk

EL­VIS’ BO­DYGU­ARD

I mor­gen får Gra­celand Randers be­søg af man­den, der el­ske­de sin ven El­vis for højt. For højt til ba­re at la­de stå til, mens Kon­gen gik til i sit stof­mis­brug.

I åre­vis har Red West mest gjort sig som sku­e­spil­ler. Nok mest kendt for en rolle i Pa­tri­ck Swayze- fil­men ’ Ro­ad Hou­se’. Yn­gre ge­ne­ra­tio­ner ken­der ham må­ske fra ’ Na­tu­ral Born Kil­lers’ og ’ I Still Know What You Did Last Sum­mer’ el­ler Kevin Spa­cey- fil­men ’ Fat­her of In­ven­tion’.

» Jeg var tæt på El­vis gen­nem he­le hans kar­ri­e­re, på godt og ondt. Må­ske den, der var tæt­test, bort­set fra hans fa­mi­lie. Jeg spil­le­de lidt trom­pet, El­vis spil­le­de jo gu­i­tar. Det var på grund af mu­sik­ken, at han og jeg før­ste gang lær­te hin­an­den at ken­de, da vi gik i gym­na­si­et i Memp­his, selv­om han gik et år over mig, « si­ger Red West til BT som op­takt til sit dan­marks­be­søg.

Mob­be- of­fer

» El­vis var an­der­le­des end de an­dre dren­ge med ma­ri­ne-’ crewcut’, som var mo­den den­gang. Han var lang­hå­ret, hav­de bak­ken­bar­ter, en følsom fyr. Han var et op­lagt mål for mob­be­re. Jeg bry­der mig ik­ke om mob­be­re. Ik­ke den­gang. Ik­ke nu. Et par gan­ge fik jeg ham ud af pro­ble­mer. Før­ste gang, da tre fy­re vil­le klip­pe hans hår af. Dem stop­pe­de jeg, og de gjor­de det ik­ke igen. Et par år se­ne­re, da El­vis skul­le til at tur­ne­re, spurg­te han en dag, om jeg vil­le kø­re med ham i bi­len til Mis­sis­sip­pi. Hans mu­si­ke­re kør­te i en an­den bil. Det blev al­drig sagt li­ge ud, men jeg var der for at hol­de lidt øje med ja­loux kæ­re­ster til pi­ger­ne, der stod og skreg, « si­ger West med et grin.

Da El­vis hav­de over­stå­et sin vær­nepligt i 1960, blev West an­sat som bo­dygu­ard. Ved sam­me lej­lig­hed hy­re­de El­vis se­kre­tæ­ren Pat, som West blev gift med i 1961. De er sta­dig gift, nu på 54. år.

I 60er­ne op­t­rå­d­te El­vis i et hav af film. El­vis skaf­fe­de West job­bet som sin fa­ste stunt­man. Sam­ti­dig skrev West san­ge til El­vis, Pat Boo­ne, Ri­cky Nel­son og Jo­hn­ny Ri­vers.

» Det be­gynd­te med, at jeg op­t­rå­d­te som stunt­man. Jeg far­ve­de mit rø­de hår sort og var doub­le for El­vis i vis­se sce­ner, som han ik­ke måt­te spil­le af for­sik­rings­mæs­si­ge år­sa­ger. Som re­gel hav­de jeg en lil­le rolle i fil­men, for­di El­vis in­si­ste­re­de. Så du kan si­ge, at jeg skyl­der El­vis alt. For det var ham, der fik mig ind på det, der se­ne­re skul­le bli­ve min le­ve­vej, « si­ger West.

Vil­le væ­re sku­e­spil­ler

Op gen­nem 60er­ne hav­de Red West en man­gedob­belt rolle i for­hold til kon­gen af ro­ck’n’roll. Han var nær ven, bo­dygu­ard, med­spil­ler i om­kring 16 film, skrev mu­sik sam­men med ham. Og han var det hø­jest ran­ge­re­de med­lem af The Memp­his Ma­fia. Den stab af bo­dygu­ards, sik­ker­heds­folk og med­hjæl­pen­de ven­ner, der kon­stant be­fandt sig i nær­he­den af El­vis Pres­ley. I pe­ri­o­der op til 30 per­so­ner: ryg­klap­pe­re, sko­le­kam­me­ra­ter, sol­da­ter­kam­me­ra­ter og an­dre ven­ner.

» Der op­stod fle­re og fle­re kon­flik­ter, når vi fil­me­de. Jeg tror, at in­struk­tø­rer­ne af og til blev lidt træt­te af os, for­di vi la­ve­de lidt sjov un­der­vejs. Det var ik­ke fair. El­vis ar­bej­de­de al­tid og gjor­de al­tid et stort num­mer ud af, at vi skul­le væ­re fær­di­ge til ti­den - uden at over­skri­de bud­get­tet. Jeg kan hu­ske, han en­gang sag­de til en in­struk­tør, ’ hvis du har et pro­blem, må én af os jo gå. Jeg tror godt, jeg ved, hvem det bli­ver’. El­vis hav­de én stor drøm. Han vil­le væ­re se­ri­øs sku­e­spil­ler. Han vil­le enormt ger­ne prø­ve te­a­ter. Det var en stor fru­stra­tion, at det al­drig blev til no­get. Men Ober­sten ( ma­na­ger Tho­mas Par­ker, red.) hav­de an­dre pla­ner, og El­vis kun­ne el­ler vil­le ik­ke sæt­te sig op imod ham. Jeg be­brej­der Ober­sten alt ne­ga­tivt, der ske­te for El­vis, « si­ger Red West.

El­vis på ka­si­no

Som bo­dygu­ard for El­vis var der en la­tent, po­ten­ti­el fa­re, man skul­le for­hol­de sig til. Den uhånd­gri­be­li­ge hy­pe el­ler au­ra, der stod om­kring Kon­gen med det sor­te hår og sol­bril­ler­ne, blev me­get hånd­gri­be­lig, li­ge så snart han vi­ste sig uden­dørs. I pe­ri­o­den, hvor The Memp­his Ma­fia mest op­holdt sig i Las Ve­gas, ske­te det ba­re én gang, at Pres­ley vo­ve­de sig ned i et af ka­si­no­er­ne. Det gjor­de han al­drig igen.

» Selv Frank Si­na­tra og Sam­my Davies Jr. kun­ne gå om­kring uden at bli­ve over­rendt, ud­over en au­to­graf el­ler to – men ik­ke El­vis, « som Red West har sagt.

Ef­ter­hån­den blev fa­ren stør­re, i takt med at El­vis jævn­ligt modt­og død­strus­ler.

» Al­le ved, hvad der ske­te med Jo­hn Len­non. Well, det kun­ne væ­re sket med El­vis me­get tid­li­ge­re. Fak­tisk var der død­strus­ler. Vi for­søg­te at hol­de lav pro­fil. Vi fik trus­ler i de se­ne­re år, og dem tog vi al­le se­ri­øst. «

Den 13. juli 1976 fy­re­de El­vis’ far, Ver­non Pres­ley, Red West, hans fæt­ter Son­ny West og en tred­je bo­dygu­ard. Of­fi­ci­elt for­di de var for hård-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.