HAN­NE TIL BEI­JING SOM AU PAIR- PI­GE ’’

BT - - DEBAT -

Da jeg var barn, var ver­den tem­me­lig over­sku­e­lig på pa­pi­ret – og­så selv om den un­der over­fl aden selv­føl­ge­lig var ro­det og kom­pli­ce­ret, som det og­så er til­fæl­det i dag: De ri­ge lan­de lå i Nor­d­eu­ro­pa og Nor­da­me­ri­ka. De lan­de, som var ’ på vej op’, var de så­kaldt nye asi­a­ti­ske øko­no­mi­er, først og frem­mest Ja­pan. Og al­le de fat­ti­ge lan­de – be­kvemt bun­ket sam­men un­der eti­ket­ten ’ den tred­je ver­den’ – lå i Afri­ka samt i re­sten af Asi­en og Lat­i­na­me­ri­ka. SÅ­DAN ER DET som be­kendt ik­ke læn­ge­re. Og i USA – hvor jeg bor til dag­lig – er det hver­dagskost at fi nde be­kym­re­de ar­tik­ler, der hand­ler om, hvor­vidt ’ Eu­ro­pa’ – ik­ke ba­re Græken­land el­ler ar­bejds­løs­heds­ram­te Spa­ni­en el­ler Portu­gal – over­ho­ve­det kan over­le­ve.

På ame­ri­kansk tv kan jeg jævn­ligt se de­bat­ter, hvor ame­ri­kan­ske eks­per­ter spår eu­ro­ens kol­laps, vok­sen­de ra­cis­me og na­tio­na­lis­me, den ik­ke­ek­si­ste­ren­de sam­le­de EU- fl ygt­nin­gepo­li­tik og den be­ty­de­li­ge vækst i høj­re- po­puli­sti­ske par­ti­er som f. eks. Dansk Fol­ke­par­ti, Front Na­tio­nal i Frankrig og Ukip i det bri­ti­ske.

Ame­ri­kan­ske øko­no­mer ser hel­ler in­gen trus­sel fra Eu­ro­pas øko­no­mi­er. Alt hand­ler om dy­na­mi­k­ken i vækst- øko­no­mi num­mer et, Ki­na. Man ser og­så mod lan­de som Bra­si­li­en og In­di­en og spør­ger, hvad man kan læ­re af dem. De er in­nova­ti­ve og med et over­skud af un­ge men­ne­sker – mod­sat Eu­ro­pa, der for man­ge ame­ri­ka­ne­re er ved at ud­vik­le sig til et smukt al­der­doms­hjem. DA JEG FOR et styk­ke tid si­den in­ter­viewe­de den ver­dens­be­røm­te kon­ser­va­ti­ve ame­ri­kan­ske so­cio­log Char­les Mur­ray, sag­de han det så­dan her: ’ Mis­for­stå mig ik­ke. Jeg el­sker at væ­re på fe­rie i Eu­ro­pa. At slen­tre ned ad Pa­ris’ ga­der, at ny­de de grøn­ne og smuk­ke kvar­te­rer i Sto­ck­holm el­ler Am­ster­dams ka­na­ler. Og hvad kan slå ar­ki­tek­tu­ren i Rom. Jeg vil­le hel­ler ik­ke ha­ve det mind­ste imod at væ­re pen­sio­nist i Eu­ro­pa. Jeg vil­le imid­ler­tid nø­dig væ­re ung der.’ For Mur­ray er kom­bi­na­tio­nen af alt for dy­re vel­færds­sta­ter med tung re­gu­le­ring ho­ved­pro­ble­met. DA JEG I sid­ste uge tal­te med en hol­land­sk trend­for­sker, sag­de han det sam­me: ’ De store virk­som­he­der ta­ger USA og Asi­en al­vor­ligt, men ik­ke Eu­ro­pa. Vi bli­ver ik­ke læn­ge­re set som et sted, hvor der bli­ver skabt ny vær­di. Me­re som et sted hvor be­folk­nin­gen bli­ver æl­dre og æl­dre.’ Han men­te og­så, at ind­van­drin­gen af fat- ti­ge og uud­dan­ne­de men­ne­sker fra krig og ka­os bi­drog ne­ga­tivt til EUs frem­tid.

Sam­ti­dig kan man se en an­den in­ter­es­sant ten­dens:

I 2013 over­ha­le­de an­tal­let af ny­til­kom­ne im­mi­gran­ter fra Asi­en ind­van­drin­gen fra Lat­i­na­me­ri­ka til USA. Og her er ik­ke ta­le om fat­ti­ge lan­d­ar­bej­de­re. Ame­ri­ka­ner­ne op­le­ver, hvor­dan dis­se ’ ind­van­dre­re’ gi­ver gam­mel- ame­ri­ka­ner­ne bag­hjul – især på de vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser.

De un­ge asi­a­ter vin­der le­ga­ter og pri­ser for at væ­re de bed­ste stu­de­ren­de – især in­den for na­tur­vi­den­skab, me­di­cin og mu­sik. DIS­KUS­SIO­NEN HAND­LER I USA der­for ik­ke kun om, hvor­vidt Ki­na kan ero­bre plad­sen som klo­dens ri­ge­ste og mest magt­ful­de land. Ame­ri­ka­ner­ne er og­så ban­ge for den dag, hvor de dår­ligst stil­le­de ( hvi­de) ame­ri­kan­ske un­ge pi­ger kan ind­ta­ge rol­len som au pair- pi­ger for den velstil­le­de ki­ne­sisk- ame­ri­kan­ske over­klas­se.

Den ud­vik­ling kan vi og­så ro­ligt fryg­te i Dan­mark. Ik­ke at der i sig selv er no­get i vej­en med, at 18- åri­ge Han­ne fra Roskil­de snup­per nog­le år som ba­by­sit­ter for fa­mi­li­en Wángs tre år gam­le ma­te­ma­tik- ge­ni i Shang­hai.

Må­ske skal vi ba­re li­ge væn­ne os til tan­ken.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.