Lø­be­re med sp

Der bli­ver råbt højt, når travle cyk­li­ster, fod­gæn­ge­re og ivri­ge mo­tions­lø­be­re kæm­per om alt for lidt plads

BT - - NYHEDER - Siska Si­mo­ne Bengts­son sisb@ bt. dk

STI- VRE­DE

Hø­je til­råb, et slag på skul­de­ren og vre­de kom­men­ta­rer er hver­dagskost på gå- og cy­kel­sti­er, hvor ivri­ge mo­tions­lø­be­re har svært ved at kom­me frem for bar­ne­vog­ne, grup­per af gå­en­de og cyk­li­ster.

Sid­ste we­e­kend skrev de­bat­tør og for­fat­ter An­ne Sop­hia Her­man­sen et op­slag på sin Fa­ce­book om ag­gres­si­ve lø­be­re, der ik­ke ta­ger hen­syn til an­dre og godt kan smi­de en grim be­mærk­ning ef­ter dem, der står i vej­en. Fle­re eks­per­ter er ik­ke forun­dre­de.

Sport­spsy­ko­lo­gisk kon­su­lent Ni­ck­las Pyr­dol Chri­sten­sen sy­nes, det er en skræm­men­de ud­vik­ling og me­ner, at vi er ble­vet me­re selv­cen­tre­re­de, når vi træ­ner, for­di nor­mer­ne har ryk­ket sig. Mo­tio­ni­ster træ­ner li­ge så må­l­ret­tet som sport­s­folk.

» Det be­ty­der, at vi får lø­be­re, som har spid­se al­bu­er. Jo me­re fo­kus man har på sin præ­sta­tion, des me­re fru­stre­ret bli­ver man, når fo­kus bli­ver for­styr­ret, « for­kla­rer han.

Mia Beck Li­ch­tenste­in, der er psy­ko­log og ad­junkt ved Syd­dansk Uni­ver­si­tet, er enig i, at der er kom­met en ny sport­skul­tur, der si­ger, ‘ i spor­tens navn kan man til­la­de sig alt’, hvil­ket fø­rer til, at man til­si­de­sæt­ter an­dres be­hov, og det bli­ver le­ga­li­se­ret.

Vil­de­re og vil­de­re mål

» I dag skal de sport­s­li­ge mål væ­re vil­de­re og vil­de­re. Det er helt okay at ha­ve et træ­nings­mål, men hvis der al­drig er pau­ser i træ­nin­gen, kan det gi­ve bå­de fy­si­ske og psy­ki­ske ska­der, « for­tæl­ler Li­ch­tenste­in.

For fle­re sport­s­folk kan der op­stå et tom­rum, når de for­sø­ger at dros­le ned på træ­nin­gen, men der skal væ­re plads til an­det, der og­så gi­ver os iden­ti­tet, me­ner Mia Beck Lich- tenste­in, der selv har mødt sport­s­folk, hvor træ­nin­gen har ta­get over­hånd. Træ­nings­nor­men i dag har ryk­ket sig, og det be­ty­der, at det kræ­ver me­re fo­kus og selv­di­sci­plin for at nå sit mål – og det kan re­sul­te­re i, at man me­ner, at ens eget pro­jekt er det vig­tig­ste i ver­den.

» Nor­men har ryk­ket sig ved, at man er ble­vet så cen­tre­ret om sin lil­le ver­den og si­ne mål, at man ik­ke kan gi­ve plads til, at der og­så fin­des an­dre men­ne­sker, « si­ger Ni­ck­las Pyr­dol Chri­sten­sen.

Når vi ta­ler om eli­teu­dø­ve­re og al­min­de­li­ge mo­tions­lø­be­re, så er det de sam­me må­l­tan­ker, de har, når de lø­ber, for­kla­rer den sport­spsy­ko­lo­gi­ske kon­su­lent:

» De tæn­ker på at væ­re 100 pro­cent de­di­ke­ret på træ­nin­gen, og de mål, de har sat sig med gen­nem­snit­s­ti­der, pulszo­ner og an­dre tal og kri­te­ri­er, at det kræ­ver næ­sten, at de har en lø­be­ba­ne for sig selv, så man kan bli­ve i det flow, man har sat sig op til. «

Bag­si­de af me­dalj­en

Det er nem­me­re at for­hol­de sig til ens en­do­mon­do- app og træ­nings­dag­bog end til pro­ble­mer­ne i hver­da­gen, me­ner psy­ko­log fra Syd­dansk Uni­ver­si­tet Mia Beck Li­ch­tenste­in.

» Langt de fle­ste lø­be­re er sø­de og hen­syns­ful­de, men dem, der mi­ster gre­bet om træ­nin­gen, kan bli­ve ego­fik­se­re­de og glem­me, at der er an­det i li­vet end træ­ning, « for­kla­rer Mia Beck Li­ch­tenste­in. Hun på­pe­ger, at det of­te hand­ler om en flugt fra an­dre ting. Er der pro­ble­mer hjem­me el­ler på ar­bej­det, der er svæ­re at lø­se, er det nem­me­re at træ­ne, hvor alt er ske­ma­lagt, og det er no­get, man selv kan kon­trol­le­re.

» Folk med træ­nings­af­hæn­gig­hed kan si­destil­les med an­dre af­hæn­gig­he­der, hvor det gæl­der om at få et ki­ck. Og hvis de ik­ke får det, bli­ver de uro­li­ge og ir­ri­tab­le, sær­ligt når de bli­ver af­brudt, el­ler der ska­bes for­hin­drin­ger un­der træ­nin­gen. Nok er al­drig nok, « for­kla­rer Mia Li­ch­tenste­in.

Aske Storm, 23 år Nej, jeg sy­nes al­drig, jeg op­le­ver for­hin­drin­ger, når jeg er ude at lø­be. Det har væ­ret små ting, det er ik­ke vær­re, end at man li­ge selv stop­per op el­ler lø­be uden om dem, der kom­mer.

Nej, det sy­nes jeg be­stemt ik­ke, jeg er

LØR­DAG 18. JULI 2015

Sa­rah Thorsen, 33 år

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.