Na­zi­jæ­ger går eft

Chef­na­zi­jæ­ge­ren fra Si­mon Wie­sent­hal Cen­te­ret er på jagt

BT - - NYHEDER - Jens An­ton Bjør­na­ger mlau@ ber­ling­s­ke. dk

KRIGS­FOR­BRY­DEL­SER

Mi­cha­el Al­sen Ver­dens før­en­de na­zi­jæ­ger har en dansk stats­bor­ger og tid­li­ge­re Fri­kor­ps Dan­mark- sol­dat i kik­ker­ten.

Na­zi­jæ­ge­ren Efraim Zu­roff op­ly­ser til Ber­ling­s­ke, at han mandag lan­der i København med det ho­ved­for­mål at ind­gi­ve en po­li­ti­an­mel­del­se mod en 90- årig dansk mand for krigs­for­bry­del­ser be­gå­et i Hvi­derusland un­der An­den Ver­denskrig.

» Ef­ter­som det dan­ske ju­stits­mi­ni­ste­ri­um ik­ke har tænkt sig at gø­re no­get, har jeg be­slut­tet at kom­me til København og per­son­ligt ind­gi­ve en po­li­ti­an­mel­del­se, som er ba­se­ret på do­ku­men­ta­tion og re­search. Vi hå­ber, den fø­rer til en rets­sag, « si­ger Efraim Zu­roff, som er øver­ste di­rek­tør for Si­mon Wie­sent­hal Cen­te­rets af­de­ling for efterforskning af na­zi­sti­ske krigs­for­bry­del­ser.

» Dan­ske hi­sto­ri­ke­res ar­bej­de har med al ty­de­lig­hed vist, at dan­ske­re var in­vol­ve­ret i krigs­for­bry­del­ser un­der An­den Ver­denskrig. Da det en­de­lig blev af­slø­ret, bur­de det øje­blik­ke­ligt ha­ve ført til yder­li­ge­re efterforskning. Men det er desvær­re ik­ke sket. Det bur­de stå klart for al­le, at hver dag, der går uden en efterforskning, er et skridt på vej­en til, at dis­se men­ne­sker und­vi­ger ret­fær­dig­he­den, « si­ger Efraim Zu­roff.

Han af­vi­ser af gå i de­tal­jer med den kon­kre­te sag, men iføl­ge Ber­ling­s­ke op­lys­nin­ger er der ta­le om fri­kor­ps­sol­da­ten Hel­muth Leif Ras­mus­sen, som bor i ho­ved­stads­om­rå­det.

Hans hi­sto­rie står be­skre­vet i hi­sto­ri­ker­ne Den­nis Lar­sen og Ther­kel Stræ­des bog ’ En skole i vold’, der sid­ste år ka­ste­de nyt lys over dan­ske na­zi­sters age­ren un­der kri­gen. Bo­gen in­de­hol­der blandt an­det en po­li­tirap­port fra en af­hø­ring af den i dag 90- åri­ge dan­sker.

Iføl­ge po­li­tirap­por­ten fra 1945 er­kend­te Hel­muth Leif Ras­mus­sen den­gang, at han ar­bej­de­de som vagt i den hvi­derus­si­ske ud­ryd­del­ses­lejr Bo­bru­isk:

’ I ja­nu­ar- fe­bru­ar 1943 gik fængs­le­de vagt i mi­li­tær­lej­ren Wald­la­ger, og un­der vagt­tje­ne­sten så han fle­re jø­der bli­ve hen­ret­tet med nak­ke­skud. Jø­de­r­ne skul­le gra­ve grøf­ter, hol­de ve­je­ne fri for sne og el­lers udføre al­min­de­ligt ren­gø­rings­ar­bej­de i mi­li­tær­lej­ren. [...] Og når dis­se ik­ke kun­ne ar­bej­de me­re, blev de be­or­dret ud til nog­le store mas­se­gra­ve, som lå ved ud­kan­ten af mi­li­tær­lej­ren. Her blev de be­or­dret til at af­fø­re sig de­res klæ­der og fik her­ef­ter or­dre til at læg­ge sig på ma­ven i gra­ven. Når det var sket, blev de skudt med nak­ke­skud, hvor­ef­ter der blev smidt jord og sne på dem’.

Det er al­drig for sent

Det var blandt an­det de dan­ske hi­sto­ri­ke­res bog, som i ok­to­ber sid­ste år fik Efraim Zu­roff til at sen­de en op­for­dring til de dan­ske myn­dig­he­der om at ind­le­de en po­li­ti­ef­ter­forsk­ning.

Ber­ling­s­ke har læst kor­re­spon­dan­ce mel­lem den jø­di­ske na­zi­jæ­ger og Justits­mi­ni­ste­ri­et, hvor da­væ­ren­de mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen ( S) ’ af prin­ci­pi­el­le grun­de’ af­vi­ser at ta­ge stil­ling til sa­gen og for­kla­rer, at det er op til po­li­ti­et at ind­le­de en efterforskning.

» Det fandt jeg højst be­syn­der­ligt, og der­for be­slut­te­de jeg mig for per­son­ligt at ind­gi­ve en an­mel­del­se til dansk po­li­ti, « si­ger Efraim Zu­roff.

Si­mon Wie­sent­hal Cen­te­ret har si­den 1977 ar­bej­det for at ud­bre­de vi­den om ho­lo­caust, na­zi­ster­nes sy­ste­ma­ti­ske fol­ked­rab på jø­der. Der­u­d­over lan­ce­re­de den jø­di­ske or­ga­ni­sa­tion i 2002 ’ Ope­ra­tion sid­ste chan­ce’ i et for­søg på at stille na­zi­sti­ske krigs­for­bry­de­re til an­svar, hvil­ket iføl­ge or­ga­ni­sa­tio­nen har ført til rets­sa­ger i Tys­kland, Un­garn, Kro­a­tien, Østrig, Ru­mæ­ni­en, de bal­ti­ske lan­de og Po­len.

Se­ne­st faldt der i den­ne uge dom over den tid­li­ge­re Aus­chwitz- bog­hol­der Oskar Grö­ning, som i Tys­kland er ble­vet idømt fi­re års fængsel for med­vir­ken til mas­sed­rab.

» Det er al­drig for sent, hvis ger­nings­mæn­de­ne sta­dig er i li­ve. Dis­se per­so­ner er de sid­ste på jor­den, der fortje­ner sym­pa­ti, for de hav­de in­gen sym­pa­ti med de­res of­re. Ti­dens tand gør på in­gen må­de dis­se mor­de­res skyld min­dre, og frem­skre­den al­der bur­de ik­ke væ­re no­gen som helst und­skyld­ning for ik­ke at rets­for­føl­ge per­so­ner, som har be­gå­et så for­fær­de­li­ge for­bry­del­ser, « si­ger Efraim Zu­roff.

Na­zi­jæ­ge­ren for­kla­rer, at han un­der sit be­søg i Dan­mark og­så vil un­der­sø­ge mu­lig­he­der­ne for at iden­ti­fi­ce­re yder­li­ge­re per­so­ner, som iføl­ge Si­mon Wie­sent­hal Cen­te­ret bør rets­for­føl­ges.

» Vo­res esti­mat er, at der kan væ­re op til 20 per­so­ner i Dan­mark, men vi er nødt til at un­der­sø­ge det nær­me­re, « si­ger han.

In­gen sag i 65 år

Lyk­kes det Efraim Zu­roff og Si­mon Wie­sent­hal In­sti­tut­tet at få rejst til­ta­le mod dan­ske­ren, vil sa­gen ef­ter alt at døm­me bli­ve ført i en dansk rets­sal. Det op­ly­ser Dit­lev Tamm, ju­rapro­fes­sor på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og for­fat­ter til de tre bind om ’ Rets­op­gø­ret ef­ter be­sæt­tel­sen’.

» I prin­cip­pet skal den an­læg­ges som en straf­fesag. Vi har reg­ler for for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den, som be­ty­der, at så­dan­ne sa­ger ik­ke for­æl­des og i prin­cip­pet kan rej­ses al­le ste­der. Det vil i gi­vet fald væ­re den før­ste af så­dan­ne sa­ger i 65 år si­den rets­op­gø­ret ef­ter be­sæt­tel­sen, « si­ger Dit­lev Tamm og for­tæl­ler, at der i ef­ter­krig­sti­den blev ført ’ gan­ske få’ sa­ger mod dan­ske kz- vag­ter.

I det store he­le har den dan­ske stats ind­sats for at stille de dan­ske SS- sol­da­ter, storm­trop­per og Fri­kor­ps Dan­mark- med­lem­mer til an­svar for de­res for­bry­del­ser un­der kri­gen væ­ret spar­som, me­ner Dit­lev Tamm.

» Man gen­nem­før­te et rets­op­gør i Dan­mark i åre­ne 1945 til 1950, og

LØR­DAG 18. JULI 2015 grund­læg­gen­de var man her ret uin­ter­es­se­re­de i, hvad de på­gæl­den­de, man døm­te for at væ­re gå­et i fjen­dens tje­ne­ste, kun­ne ha­ve fo­re­ta­get sig uden for de dan­ske græn­ser. I det he­le ta­get har tan­ke­gan­gen om en hø­je­re ideologisk rets­fø­lel­se el­ler ret­fær­dig­heds­sans over­ho­ve­det ik­ke præ­get det dan­ske op­gør. Det har væ­ret rent na­tio­nalt, « si­ger ju­rapro­fes­soren.

» Nu står vi i den si­tu­a­tion, at det er for sent – el­ler i hvert til­fæl­de me­get svært – at fin­de ud af og få be­vist, hvad der ske­te den­gang. Det er et di­lem­ma mel­lem, hvad der på den ene si­de er fuld­stæn­dig rig­tigt at gø­re, og på den an­den si­de er prak­tisk set me­get be­svær­ligt, « si­ger Dit­lev Tamm.

Sent, men ik­ke for sent, står der på pla­ka­ten bag na­zi­jæ­ger Efraim Zu­roff, der ik­ke går ind for for­æl­del­se på krigs­for­bry­der­om­rå­det. Fo­to: AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.