MED EN FØNTØRR

Umen­ne­ske­lig var­me på 200 km lang trans­por­te­ta­pe fi k Tou­ren på ko­ge­punk­tet, in­den et blo­digt sty rt skab­te da­gens hel­te­hi­sto­rie

BT - - SPORTEN - HEROISME @ LarsBar­to­li lbj@ sporten. dk

Man skul­le nok ha­ve væ­ret i Mu­ret for helt at fat­te det. Den tryk­ken­de var­me, der fi k po­rer­ne til at åb­ne sig på vid gab og sve­den til at strøm­me i syd­gå­en­de ret­ning mod skræv og bagdel.

Selv på de få kva­drat­me­ter, hvor team- bus­ser­ne ka­ste­de en smu­le skyg­ge, var det ste­gen­de hedt.

Et sted stod Tour- de­butant Mi­cha­el Val­gren og prop­pe­de ister­nin­ger op un­der buk­ser­ne, i nak­ken og på hånd­le­de­ne in­den den ob­liga­to­ri­ske ind­skriv­ning.

Det hø­rer med i Tour de Fran­ce og øger ik­ke un­der­hold­nings­vær­di­en i den slags trans­port- etaper, der fl yt­ter fel­tet fra en zo­ne til næ­ste.

Eft er mø­det med Py­re­næ­er­ne sat­te fel­tet kurs gen­nem Tarn- da­len. I en he­debøl­ge, der var på nip­pet til at smel­te as­fal­ten, og som he­le vej­en føl­tes som at få prop­pet en fønt­ør­rer i hal­sen.

Un­der­hold­nings­mu­skel

Den slags ska­ber ik­ke nød­ven­dig­vis se­vær­digt og me­dri­ven­de væd­de­løb. Slet ik­ke i de tem­pe­ra­tu­rer, men hvis man som pu­bli­kum el­lers kan sæt­te sig ud over et egoi­stisk be­hov for at få mas­se­ret sin un­der­hold­nings­mu­skel, var der da no­get at kom­me eft er.

Som ven­tet var det en dag, hvor de mest des­pe­ra­te skul­le for­sø­ge sig. Op­portu­ni­ster med egen agen­da, som den bel­gi­ske lang­di­stan­ce­mand Tho­mas de Gendt, det slag­ne hol­læn­der- håb Wilco Kel­der­man el­ler en grov­sul­ten fransk­mænd som Cy­ril Gau­ti­er fra det stærkt luk­nings­tru­e­de Eu r opc a r - mand­skab. Plus yder­li­ge­re et par styk­ker som Nat­han Haas og Pi­er­re- Luc Péri­chon. Den slags, der med sport­s­di­rek­tø­rens kni­tren­de k o mman­do - pisk i øres­neg­len bli­ver sendt op fra den tak­ti­ske skyt­te­grav og ud på en mis­sion, der bæ­rer på sin egen un­der­gang.

Flugt­fan­ta­ster

Det er i sig selv be­un­drings­vær­digt at se en hånd­fuld ryt­te­re ar­bej­de må­l­ret­tet sam­men over li­ge knap fem ti­mer un­der de vej­r­for­hold. Især når fel­tet ik­ke gi­ver ved dø­re­ne, men hol­der fl ugt­fan­ta­ster­ne i en tøm­me så stram, at selv den mest ar­ti­ge cir­kus­he­st vil­le lø­be bort i trau­ma­ti­se­ret vrin­sken.

Da­ge som den til Ro­dez skal egent­lig ba­re over­stås. Med en lil­le fy­rig fi na­le på en af de stig­nin­ger, hvor spur­ter­ne me­re lig­ner en kram­pe­træk­ning end en sam­ling frit­gå­en­de mis­si­ler.

Pe­ter Sa­gan kun­ne ha­ve væ­ret der og bur­de ha­ve væ­ret der, da fel­tet nå­e­de frem til de sid­ste 500 me­ter og kun­ne gi­ve ud­bry­der­ne den sid­ste cy­ke­lo­lie som tak for at ha­ve holdt spæn­din­gen i li­ve langt hen ad den glo­en­de vej. Men Sa­gan - fel­tets må­ske hø­jest be­tal­te ryt­ter - for­må­e­de trods frem­ra­gen­de for­ar­bej­de af Tin­koff - Saxo ik­ke at gå for­bi Greg van Aver­ma­et.

Rifb jerg og an­den­plad­ser

Net­op de to ryt­te­re har i år haft fl ere se­kun­dæ­re pla­ce­rin­ger i Tour de Fran­ce, end der fi ndes ek­sem­pla­rer af Klaus Rifb jergs ’ Den kro­ni­ske uskyld’ i bog­ma­ga­si­ner­ne på de dan­ske fol­ke­sko­ler. Og li­ge så til­freds, Greg van Aver­ma­et var med kar­ri­e­rens før­ste Tour- eta­pe­sejr, li­ge så skuff et var Sa­gan. Mest over selv at ha­ve fejl­et.

» Jeg er slet og ret pis­sed over at ha­ve mis­set den sejr. Det var min fejl, for jeg sat­te mig i sad­len, da jeg nå­e­de op til Van Aver­ma­et på stig­nin­gen, men jeg skul­le selv­føl­ge­lig væ­re fort­sat, « in­drøm­me­de den slo­vaki­ske su­per­mand eft er at væ­re kom­met i mål.

Godt og vel fem mi­nut­ter eft er, lø­bets 13. eta­pe hav­de fun­det en vin­der, duk­ke­de Je­an- Chri­stope Pe­raud op som da­gens li­del­ses­hi­sto­rie. Den fran­ske ve­te­ran styr­te­de grumt, men kom let­te­re miraku­løst på cyk­len og fi k jag­tet sig tilbage i ho­ved­fel­tet. Sid­ste års num­mer to i Tour de Fran­ce hav­de så­gar over­skud til at hen­te vand til si­ne team- kol­le­ger, når han nu al­li­ge­vel var i nær­he­den af føl­ge­vog­ne­ne.

Den slags hi­sto­ri­er er Tour de Fran­ce og­så gjort af, og lø­bet vil­le væ­re me­get min­dre ved­kom­men­de uden for­tæl­lin­gen om li­del­se og brændt kød.

Je­an- Chri­stop­he Pe­raud over­le­ver næp­pe he­le vej­en til Pa­ris med si­ne dybe kødsår, men den sym­pa­ti­ske frank­mand fi k skre­vet end­nu et vers til det store hel­te­kvad.

LØR­DAG 18. JULI 2015

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.