DEN DAN­SKE DRØM

Me­re end halv­de­len af de ar­bej­den­de øst­eu­ro­pæ­e­re med bopæl i Dan­mark har haft de­res cpr- num­mer i me­re end fem år, vi­ser nye tal. Et tegn på at øst­eu­ro­pæ­er­ne ser en frem­tid her, ly­der for­kla­rin­gen

BT - - NYHEDER - Hen­rik Jen­sen hejs@ber­ling­s­ke.dk

De kom fra øst for at ar­bej­de, men en stor del af de tu­sind­vis af øst­eu­ro­pæ­i­ske stats­bor­ge­re i Dan­mark slår sig og­så ned og bli­ver bo­en­de i læn­ge­re tid.

Ud af de knap 55.000 be­skæf­ti­ge­de øst­eu­ro­pæ­e­re med bopæl i Dan­mark har næ­sten 28.000 haft de­res dan­ske cpr- num­mer si­den 2010 el­ler tid­li­ge­re. Det vi­ser nye tal fra Jo­bind­sats, som Ber­ling­s­ke har truk­ket. Sam­ti­dig vi­ser tal fra Dan­marks Sta­ti­stik, at der i an­det kvar­tal i år var næ­sten 9.000 børn i al­de­ren 0- 9 år med øst­eu­ro­pæ­isk stats­bor­ger­skab re­gi­stre­ret i det dan­ske fol­ke­re­gi­ster – det er me­re end en fem­dob­ling si­den 2008.

Beg­ge de­le pe­ger i sam­me ret­ning: sta­dig fle­re øst­eu­ro­pæ­e­re rej­ser ik­ke blot til Dan­mark for at tje­ne hur­ti­ge pen­ge, der skal sen­des tilbage til fa­mi­li­en i hjem­lan­det. En stor grup­pe slår sig me­re per­ma­nent ned i Dan­mark, hvor de ser de­res frem­tid.

Det er vur­de­rin­gen fra Jo­nas Fel­bo- Kol­ding, der for­sker i øst­eu­ro­pæ­e­res in­te­gra­tion på det dan­ske ar­bejds­mar­ked ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

» Der er på grund af dis­kus­sio­nen om so­ci­al dum­ping og ad­gang til vel­færdsy­del­ser enormt me­get fo­kus på øst­eu­ro­pæ­e­re, som er her mid­ler­ti­digt. Men der er fak­tisk en sta­dig vok­sen­de grup­pe af men­ne­sker fra Cen­tral­eu­ro­pa, som bli­ver her i en læn­ge­re pe­ri­o­de, « si­ger han.

Drøm­men om et bed­re liv

Vi føl­ger to ru­mæ­ne­re, som har for­ladt job, fa­mi­lie og ven­ner i Ru­mæ­ni­en for at be­gyn­de for­fra i Dan­mark i hå­bet om øget vel­stand. Og det er og­så drøm­men om et bed­re liv, der dri­ver den­ne grup­pe af øst­eu­ro­pæ­e­re til at slå sig ned, si­ger Jo­nas Fel­bo- Kol­ding.

» Pen­ge­ne bli­ver et mid­del til at re­a­li­se­re drøm­men om et godt liv i Dan­mark, hvor ting som sund­heds- og ud­dan­nel­ses­sy­ste­met og­så væg­tes højt. Alt an­det li­ge har den­ne grup­pe ik­ke den sam­me mu­lig­hed for at pres­se løn­nin­ger­ne, som sæ­so­n­ar­bej­der­ne har, for­di de og­så skal bru­ge de­res pen­ge her. Agur­ker­ne i su­per­mar­ke­det ko­ster jo det sam­me, om du hed­der Pe­ter el­ler Piotr, « si­ger han.

Ef­ter EU’s ud­vi­del­ser mod øst i 2004 og 2007 har øst­eu­ro­pæ­e­re i tu­sind­vis få­et job i Dan­mark, of­test på den ufag­lær­te del af ar­bejds­mar­ke­det. Det be­ty­der, at der i 2014 var om­kring 90.000 øst­eu­ro­pæ­e­re i ar­bej­de i Dan­mark, hvis man tæl­ler bå­de pend­le­re og fast­bo­en­de med.

Det har be­ty­det, at øst­eu­ro­pæ­er­ne er ble­vet gen­stand for po­li­tisk de­bat. Se­ne­st un­der valg­kam­pen, hvor de bor­ger­li­ge par­ti­er meld­te ud, at de vil be­græn­se uden­land­ske EU- bor­ge­res ret til dan­ske vel­færdsy­del­ser. Sam­ti­dig blev det på­pe­get, at en stor del af jobvæk­sten i Dan- mark går til ud­læn­din­ge, her­un­der en stor del fra Øst­eu­ro­pa.

Det er da og­så pri­mært på grund af ar­bej­de, at øst­eu­ro­pæ­er­ne kom­mer til Dan­mark, for­kla­rer Dor­te Sind­b­jerg Mar­tin­sen, for­sker ved Cen­ter for Eu­ro­pæ­isk Po­li­tik ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet. Hun un­der­stre­ger, at be­reg­nin­ger har vist, at øst­eu­ro­pæ­er­ne alt­over­ve­jen­de bi­dra­ger til det dan­ske sam­fund:

» Det er ble­vet en de­bat, som ba­se­rer sig på prin­cip­per om, hvem vi me­ner, at vo­res vel­færds­stat skal rum­me og hvem, vi skal væ­re so­li­da­ri­ske med. Mens dis­kus­sio­nen om lig­nin­gen går op for statskas­sen, er gle­det me­re i bag­grun­den, « si­ger hun og ud­dy­ber:

» Men sam­ti­dig er der selv­føl­ge­lig og­så nog­le be­kym­rin­ger hos be­folk­nin­gen. Der er jo en usik­ker­hed om, hvor­vidt man kan be­va­re sit job – og om man er i en kon­kur­ren­ce med nog­le men­ne­sker, som man ik­ke kan kon­kur­re­re med, bl. a. på løn og flek­si­bi­li­tet. Og det er jo en re­el be­kym­ring i de­le af be­folk­nin­gen, « si­ger Dor­te Sind­b­jerg Mar­tin­sen.

Et ne­ga­tivt bil­le­de

Dan­ske virk­som­he­der be­nyt­ter sig pri­mært af østeruopæ­isk ar­bejds­kraft, for­di de an­ses som flek­sib­le og vil­li­ge til at ar­bej­de. Det vi­ste en un­der­sø­gel­se fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet i 2013. Sam­ti­dig vi­ste rap­por­ten, at langt de fle­ste øst­eu­ro­pæ­e­re an­sat i dan­ske virk­som­he­der får en løn, der lig­ger over mindste­be­ta­ling, men at løn­nen ty­pisk og­så er la­ve­re end for dan­ske­re i til­sva­ren­de job.

Hos fag­for­e­nin­gen 3F ser man og­så en ten­dens til, at fle­re øst­eu­ro­pæ­e­re slår sig ned i Dan­mark. Helt kon­kret ses det ved, at sta­dig fle­re øst­eu­ro­pæ­e­re mel­der sig i fag­for­e­ning. Det for­kla­rer for­bunds­se­kre­tær i 3F Sø­ren Hei­sel.

» Vi op­le­ver sta­dig, at rig­tig man­ge øst­eu­ro­pæ­e­re bli­ver un­der­be­talt og for­skel­s­be­hand­let, når de kom­mer her­til. Men når de først slår sig ned, vi­ser det sig, at de med ti­den går over mod at kom­me på dan­ske lø­nog an­sæt­tel­ses­vil­kår. Det, der rø­rer 3F’er­ne mest, er, at der kom­mer no­gen og ta­ger de­res ar­bej­de på uli­ge vil­kår. Men hvis øst­eu­ro­pæ­er­ne ar­bej­der på dan­ske vil­kår, er de selv­føl­ge­lig vel­kom­ne, « si­ger han.

Øst­eu­ro­pæ­er­nes – og an­dre ud­læn­din­ges – ar­bejds­kraft er helt af­gø­ren­de for Dan­mark, po­in­te­r­er Erik Si­mon­sen, un­der­di­rek­tør i Dansk Ar­bejds­gi­ver­for­e­ning.

» Dan­mark vil på in­gen må­de kun­ne kla­re sig uden de men­ne­sker, så de er en kæm­pe ge­vinst, og vi skal væ­re gla­de for, at de vil kom­me her, så læn­ge de kom­mer her for at ha­ve et ak­tivt vir­ke. I de­bat­ten teg­nes der desvær­re et alt for ne­ga­tivt bil­le­de af folk, der kom­mer her­til for at ar­bej­de. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.