Et uforg­lem­me­ligt an­sigt

Wil­lem Da­foe har ev­nen til at bræn­de sig fast i små og store rol­ler, der oft e stjæ­ler bil­le­det fra stør­re stjer­ner

BT - - NAVNE - Kri­sti­an Lind­berg krl@ ber­ling­s­ke. dk

60 ÅR I DAG

’ Det står klart for mig, at men­ne­sker, som har vir­ke­lig go­de ev­ner, hvad an­går sku­e­spil, me­get oft e ik­ke er sær­ligt godt ar­ti­ku­le­re­de. Det er oft e så­le­des, at hvis en per­son er me­get in­tel­lek­tu­el, er ved­kom­men­de ik­ke så god til, hvor­dan man kon­kret gør ting. Og at gø­re kon­kre­te ting er oft e nøg­len til at fi nde ind til fø­lel­ser­ne og ån­den i ting’.

Med den­ne ud­ta­lel­se sy­nes den i dag 60- åri­ge sku­e­spil­ler Wil­lem Da­foe at de­men­te­re sig selv.

Han er nem­lig den sjæld­ne kom­bi­na­tion af at væ­re en sku­e­spil­ler, der rå­der over et nær­mest dy­risk ta­lent for at væ­re in­ter­es­sant i en­hver slags rolle, sam­ti­dig med at han kan træ­de et skridt tilbage og for­kla­re det, han gør.

Før­ste rolle i kæm­pe­fl op

Han fi k sin al­ler­før­ste rolle i Mi­cha­el Ci­mi­nos ka­ta­stro­fa­le kæm­pe­fl op ’ Hea­vens ga­te’ ( 1980), hvor­fra han dog blev fy­ret for at gri­ne for højt un­der en op­ta­gel­se. Hans før­ste ho­ved­rol­le i Kat­hryn Bi­ge­lows de­but­fi lm ’ The Lovel­ess’ blev den før­ste af man­ge skur­kerol­ler i højspænd­te 1980er­fi lm om stor­by­ens hår­de ga­der, som ’ Stre­ets of Fi­re’ og Wil­li­am Fri­ed­kins ’ To li­ve and die in LA’.

Der­eft er skift ede han brat ty­pe med en rolle i Oli­ver Sto­nes viet­nam­fi lm ’ Pla­toon’, hvor han spil­ler den ene­ste be­fa­lings­mand i ba­ta­l­jo­nen, der ik­ke har få­et øde­lagt sin moral af kri­gen. Ka­rak­te­ren Elias har Jesus- ag­ti­ge træk, og i 1988 tog Da­foe skrid­tet fuldt ud med rol­len som Jesus i Martin Scor­seses kon­tro­ver­si­el­le ’ Den sid­ste fri­stel­se’.

Bit­tes­må rol­ler

Eft er dis­se rol­ler over­ra­ske­de det at se ham i bit­tes­må rol­ler i Jo­hn Wa­ters ’ Cry Ba­by’ og David Lynch’s ’ Vil­de hjer­ter’, men for Wil­lem Da­foe var det al­drig rig­tig stør­rel­sen af rol­ler­ne, det kom an på.

» En va­ri­e­ret diæt af for­skel­li­ge rol­ler, for­skel­li­ge hi­sto­ri­er - det er en god må­de at be­va­re en kunst­ne­risk og kar­ri­e­re­mæs­sig sund­hed, « sag­de Wil­lem Da­foe den­gang i et in­ter­view med Rol­ling Sto­ne.

Sam­ti­dig er han godt klar over, at hans ka­rak­te­ri­sti­ske, fu­re­de an­sigt, der in­di­mel­lem kan lig­ne eft er­ve­er­ne af et slags­mål, ik­ke al­tid har hjul­pet ham til de store rol­ler.

» Folk, der ca­ster sku­e­spil­le­re, fø­ler, at de skal fi nde folk med et sær­ligt ud­se­en­de, og jeg tror ik­ke rig­tig, at de har fun­det ud af, om pu­bli­kum sy­nes, at jeg ser at­trak­tiv ud el­ler ej, « sag­de Wil­lem Da­foe.

Stør­re birol­ler fandt han i ’ Mis­sis­sip­pi Bur­ning’ og ’ Born on the Fourth of Ju­ly’, hvor han var tæt på at over­trum­fe stjer­ner som Ge­ne Ha­ck­man og Tom Cru­i­se, og han er ef­ter­hån­den fast in­ven­tar i in­struk­tø­ren Wes An­der­sons fi lm. Men en alt­do­mi­ne­ren­de rolle som den unavn­giv­ne ka­rak­ter, han i 2007 blev til­delt af Lars von Tri­er i den­nes ’ An­ti­christ’, har hørt til sjæl­den­he­der­ne. I ’ An­ti­christ’ spil­ler han en psy­ko­te­ra­pe­ut, der skal over­vin­de ta­bet af et barn sam­men med sin hu­stru, og Wil­lem Da­foe får rol­len til at fl yde over med kom­pli­ce­re­de in­dre mod­sæt­nin­ger, der løft er fi lmen ud af dens gy­ser­ram­mer.

Un­der­teg­ne­de hav­de for­nø­jel­sen af at in­ter­viewe Wil­lem Da­foe i for­bin­del­se med oven­nævn­te fi lm, og fi k ind­tryk af en per­son, der i sær­lig grad hvi­ler helt i sig selv.

Hans ve­lover­ve­je­de ord om den dan­ske in­struk­tør vid­ne­de om, at det ik­ke var ren fa­ca­de:

Respek­te­rer Tri­er

» Lars von Tri­er for­sø­ger ik­ke ba­re at væ­re smart, når han si­ger, at han la­ver de her fi lm for sig selv. Han me­ner det, og jeg respek­te­rer ham for det, for­di det er præ­cis det sam­me, jeg øn­sker at gø­re. Som sku­e­spil­ler er jeg ik­ke li­geg­lad med pu­bli­kum, men jeg kan ik­ke tæn­ke på pu­bli­kum, mens jeg la­ver mit ar­bej­de. Jeg øn­sker først og frem­mest at for­me mig, så jeg pas­ser ind i den fi lm, in­struk­tø­ren vil la­ve. Jeg le­der ik­ke eft er fi lm, som un­der­byg­ger mit ima­ge. «

For­hå­bent­lig får Wil­lem Da­foe lov til at gø­re det­te i man­ge år end­nu. Der er al­tid en fi lm der­u­de, der kan ny­de godt af hans in­ter­es­san­te an­sigt og per­son­lig­hed.

Wil­lem Da­foe med det ka­rak­te­ri­sti­ske fu­re­de an­sigt bræn­der igen­nem i bå­de store og bit­tes­må rol­ler. Fo­to: Epa

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.