Kul­tur En su­per­helt i m

’ Ant- Man’ er som et frisk pust i en su­per­hel­te- ver­den, hvor alt skal væ­re stør­re og stør­re

BT - - KULTUR - Hen­ning Hø­eg ho­eg@ bt. dk

MINIHELT

Op­skrift en i den­ne næ­sten glem­te Mar­vel- ori­gi­nal - en su­per­helt i my­re­stør­rel­se - er tem­me­lig idi­o­tisk. Men re­sul­ta­tet er over­ra­sken­de dy­na­misk og su­verænt un­der­hol­den­de.

I an­dre su­per­hel­te­fi lm som ’ The Aven­gers’ og ’ Iron Man’ har eff ek­ter­ne ten­dens til at bli­ve stør­re, me­re lar­men­de og me­re bom­ba­sti­ske for hvert af­snit.

By­er, lands­de­le og til ti­der he­le pla­ne­ter bli­ver pul­ve­ri­se­ret i et træt­ten­de kli­maks, der al­le­re­de be­gyn­der halvvejs in­de i fi lmen. Og der­for er ’ Ant- Man’ som et frisk pust.

Lil­le, men stærk

Så­le­des har pro­fes­sor Hank Pym ( Mi­cha­el Doug­las) op­fun­det en helt spe­ci­el dragt, der får per­so­nen in­de­ni til at skrum­pe til mi­ni­stør­rel­se.

Det ga­le, men vel­me­nen­de ge­ni over­ta­ler en tem­me­lig skrup­pel­løs, men og­så char­me­ren­de og højtud­dan­net ind­brud­styv, Scott Lang ( Paul Rudd), til at træk­ke i læ­der­dragt og stå­l­hjelm. Og snart sty­rer Lang sin egen hær af my­rer. Og han le­ve­rer knyt­næ­ve­slag, der må­ske er nå­le­ho­ved- små, men sam­ti­dig ham­ret med su­per­styr­ke.

Bag­grun­den for bå­de Lang og Pym for­kla­res i et fi lmisk snup­tag, der ik­ke spil­der ti­den, men al­li­ge­vel gi­ver et til­freds­stil­len­de grund­lag.

Og snart er der gang i hi­sto­ri­en, der li­ge­som hel­ten ik­ke er helt al­min­de­lig.

My­ren imod hvep­sen

For at und­gå, at tek­no­lo­gi­en fal­der i de for­ker­te hæn­der, ar­ran­ge­rer Pym så­le­des et udspe­ku­le­ret ind­brud i sit gam­le fi rma ’ S. H. I. E. L. D.’, hvor su­per­hel­ten i mi­ni­for­mat skal til­in­tet­gø­re pla­ner­ne. le­de. Scott Lang tig­ger så­le­des tid­ligt i fi lmen om et nyt navn.

’ Skal det vir­ke­lig væ­re AntMan,’ spør­ger han op­gi­ven­de.

Ny in­struk­tør

Men det er af­gjort. Og selv­om fi lmen skift ede in­struk­tør på halvvej­en, hol­des ba­lan­cen fi nt imel­lem ko­me­die og en el­ler an­den form for små- se­ri­øs sci- fi .

Paul Rudd er per­fekt som su­per­hel­ten i mi­ni­for­mat, der hol­der den svæ­re ba­lan­ce imel­lem Mar­vel- respekt og fj ol­le­ko­mik. Og helt su­verænt bli­ver det heni­mod slut­nin­gen, da in­struk­tø­ren for al­vor gi­ver fa’en i lo­gik og slip­per ko­mi­k­ken fri.

Som alt for oft e er Mar­vels kvin­de­li­ge ka­rak­te­rer - her i form af Hank Pyms dat­ter Hope, ik­ke syn­der­ligt op­fi nd­som­me. Hope skal an­gi­ve­ligt væ­ret Scott Langs helt store fem­me fa­ta­le- fri­stel­se. Men som sku­e­spil­ler har Evan­ge­li­ne Lil­ly ik­ke ret me­get at ar­bej­de med. Og Hope bli­ver al­drig til me­get me­re end en teg­ne­se­ri­e­fi gur.

Paul Rudd som Scott Lang, ali­as Ant- Man. Først tror Lang ba­re, at det er en mo­tor­cy­kel­dragt. På det lil­le bil­le­de på ryg­gen af en my­re Fo­to: Dis­ney

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.