DEN UMULIGE M
Manden, de engang kaldte ’ Crash’ Froome, virkede usårlig under første akt i Alperne
Tegningen var der. Det så fi nt og lovende ud. Den gule trøje omgivet af felthyæner og sine allernærmeste rivaler.
Ikke meget er mere appetitvækkende end at få isoleret den førende rytter i Tour de France. Ikke bare en mod en, men i en decideret undertalssituation. Det kunne ikke blive bedre, selv om det skulle vise sig ikke at være nok.
Første akt i Alperne sluttede med et overbevisende trøjeforsvar af Chris Froome. Et skridt nærmere slutdestination Paris og det eft er en dag, der kunne have givet rynker i anglo- kenyanerens glatte ansigt.
Skæbnesymfoni
De angreb, Nairo Quintana som forventet satte ind, var til at håndtere, selv om der så ud til at være mere bid i dem fra den lille colombianers side end hidtil i løbet. De accelerationer, Quintana fi k skudt afsted, kom aldrig til at stikke så dybt i hovedmodstanderens bentøj, at der på nogen måde var tale om en krise.
Dertil kom der for lidt og for sent fra rivalernes side rettet mod Froome. Og som sådan udviklede mødet med Col d’Allos sig ikke til samme symbolske skæbnesymfoni som den, der for 40 år siden kostede Eddy Merckx en sjette Tour- sejr.
» Alt i alt er det blevet mindre kompliceret eft er i dag, « konstaterede Team Skys ypperstehøvding og team- manager, Dave Brailsford.
Med Tejay van Garderen ude af løbet og Alberto Contador i nyt tidstab eft er et styrt fi k Team Sky også noget forærende på den konto. Resten klarede kaptajnen og hans håndgangne mænd med en strategi, der forsøgte at komme de ventede angreb i forkøbet. Afsted i udbrud med solide støtter som Richie Porte og Nicolas Roche for at tage brodden af Movistars udsendte frontsvin.
Blok- politik
Som hold betragtet har Movistar det traditionelt bedst i et trøjeforsvar. Med rødder tilbage i Miguel Indurains Banesto er det cykelsportens svar på blok- politik. Det er bare sjældent godt og udfarende, når man skal fi nde revner og sprækker i en rustning som den, Chris Froome har iført sig. Samtidig er en dynamit- duo som teamkollegerne Alejandro Valverde og Quintana bedre til at gøre hinanden middelmådige end sprængfarlige. Især Valverdes defensive neutralisering af Contadors angreb på opkørslen af Col d’Allos udlagde agendaen klart og tydeligt: To podiepladser i Paris er bedre end et mislykket attentat på gult.
» Vi fi k ram på et par af rivalerne i dag. Planen var at forbedre Alejandros ( Valverde, red.) chancer for at komme på podiet, og vi ville gerne køre Sky trætte før de kommende etaper. Der er andre og længere stigninger tilbage, der egner sig bedre til et angreb langt udefra, men jeg er klar over, at jeg ikke kan vente til Alpe d’Huez ( lørdag, red.) med at prøve, « indrømmede Quintana over for Velonews.
Dylan og rullesten
Med 161 km asfalt fortæret på endnu en fransk hedebølgedag begynder det at tangere en mission umulighed for en spansk- colombiansk revolte.
» De desperate angreb har en lille chance for at lykkes, så min forventning er, at de vil vente til La Toussuire og Alpe d’Huez, men egentlig tror jeg ikke, de vil risikere alt for store angreb, så længe de også har et podie at forsvare. Det vil minimere deres muligheder, « vurderer Dave Brailsford.
Set i det lys er det sikkert bedre at være en af den slags rullesten på livets landevej, Bob Dylan synger om i sangen ’ Like A Rolling Stone’. Rodløs, ukendt og uden kredit, men villig til at tage skæbnen i egne hænder.
Lidt ligesom den tyske etapevinder Simon Geschke, der langtfra lignede det mest lysende vinderbud i gårsdagens store udbrud, men som alligevel tog stikket hjem.
» Det var mindre end en halv chance, men jeg besluttede mig for at tage den og prøve at vinde, selv om der var bedre klatrere end mig i udbruddet. Jeg har ventet 15 år på det her, « lød det fra tyskeren med hipster- fuldskægget.
En halv chance er bedre end ingenting. I hvert fald for den, der intet har. Måske Quintana og Valverde skulle genoverveje, om det er værd at miste fodfæstet. Bare engang imellem. Nairo Quintana ( tv.) kunne ikke ryste Chris Froome af sit baghjul i går, tyske Simon Geschke ( øverst th.) fik den triumf, han havde ventet på i 15 år, og Alberto Contador fik skrammer, et hul i bukserne og et tidstab, der alt i alt gør forsøget på at forhindre Froome i at vinde Touren til en umulig mission.
Foto: AFP, Nils Meilvang
TORSDAG 23. JULI 2015
