Fuglsang fandt gu­de­stoff et

BT - - TOUR DE FRANCE 2015 - Fo­to: AFP

DER EK­SI­STE­RER ET pud­sigt pa­ra­doks med cy­kel­ryt­te­ren Jakob Fuglsang. Han er me­get nem at be­un­dre for sin al­tid stil­re­ne og ele­gan­te kør­sel. Men han er omvendt svær at hol­de af, hvis man godt kan li­de ryt­te­re med det helt ufor­fal­ske­de vin­der­gen

lle­re­de for tre år si­den skrev jeg i nær­væ­ren­de me­die, hvor­dan Fuglsang var på mit po­die dag­ligt, hvis man ale­ne be­trag­te­de ham ud fra en æste­tisk må­le­stok.

Al­le be­gyn­der­cyk­li­ster­ne, der væl­ter ud på ve­je­ne i dis­se år med øj­ne­ne ful­de af kul­fi ber­cyk­ler, wat­t­må­le­re og højpro­fi lfæl­ge, kan be­gyn­de her. Ro­lig over­krop, let bø­je­de al­bu­er, af­spændt sid­destil­ling, ae­ro­dy­na­misk po­si­tur og ik­ke mindst med sans for det gear­valg, der sik­rer det run­de og har­moni­ske tråd. Man fi nder ik­ke sti­lis­me fl ot­te­re ret man­ge ste­der.

Det er alt sam­men pænt, ci­vi­li­se­ret og rent ud ny­de­ligt. Uden at vi­de det med sik­ker­hed vil jeg sky­de på, at Fuglsang og­så er en mand med plet­fri bord­ma­ne­rer. In­gen sma­sken, upas­sen­de bra­ge­snak el­ler mad i fl ugt fra tal­ler­ke­nen og ud over vær­tin­dens hvi­de dug. Jeg har kendt ham læn­ge nok til at vi­de, at han og­så er ge­nert og ik­ke tum­ler ind med træsko blandt frem­me­de.

. DEN KA­RAK­TE­RI­STIK KAN man ik­ke nød­ven­dig­vis over­fø­re til cy­kel­ryt­te­ren Jakob Fuglsang. Men som vi al­le­re­de har set og­så i den­ne sæ­son, er det hver­ken stort ego, ky­nis­me el­ler det vulkan­ske tem­pe­ra­ment, Fuglsang er op­fl am­met af.

Der var egent­lig alt for lidt at glæ­de sig over, da den 30- åri­ge dan­sker i går blev kan­tet af en fo­to­graf­mo­tor­cy­kel, net­op som han var i gang med at kø­re eft er bå­de eta­pe­sejr og bjerg­trø­je. Om det var lyk­ke­des for den dan­ske eta­pe­løbs­spe­ci­a­list, er for så vidt un­der­ord­net. Re­ak­tio­nen var vig­ti­ge­re. For li­ge så ty­de­ligt det var, at sil­ke­bor­gen­se­ren var lidt om­tum­let og ramt på en blø­de­n­de al­bue, li­ge så ty­de­ligt var det ra­se­ri, som

blev driv­mid­del re­sten af eta­pen. ET BE­GREB SOM at ’ væ­re in­de­brændt’ er plu­sord i cy­kel­ryt­ter­kred­se. En vin­der­ty­pe som Mat­ti Bres­chel har en slags tænd og sluk­k­nap, hvor Fuglsangs knap er gemt væk et sted i Au­di­ens hand­ske­rum. Bil­led­ligt talt.

Jakob Fuglsangs gen­tag­ne an­den­plad­ser i Tour de Fran­ce gen­nem en hånd­fuld år vid­ner om det. Det er, som om han har svært ved at få fær­ten af sejr - og­så i løb uden for Tour de Fran­ce. Men på 18. eta­pe i den fran­ske odys­sé så vi en ryt­ter, der bå­de var i gang med at do­se­re sin styr­ke med størst mu­lig eff ekt, som tog de rig­ti­ge tak­ti­ske be­slut­nin­ger, og som ac­ce­le­re­re­de på de tids­punk­ter, hvor det gjor­de mest ska­de hos kon­kur­ren­ter­ne. NÅR ÆR­G­REL­SEN OVER at ha­ve set mu­lig­he­den for en kærkom­men dansk suc­ces­op­le­vel­se har for­to­net sig, er det tid til en lil­le tur i he­li­kop­te­ren. Så vil vi se, at Fuglsang fandt et gu­de­stof at kø­re på. I sig selv.

Ra­se­ri og smer­te­dæm­pen­de adre­na­lin er stær­ke sa­ger at ha­ve i blo­det. Den fø­lel­se for­ta­ger sig ik­ke med det før­ste. Jeg tror, Fuglsang fandt en ny di­men­sion i jag­ten på Ro­main Bar­det. Det vil jeg ger­ne tro. Så vil det fak­tisk væ­re ver­dens­klas­se.

Jakob Fuglsang var med helt frem­me på 18. eta­pe af Tour de Fran­ce, men en løbsk mo­tor­cy­kel øde­lag­de hans vin­der­chan­cer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.