Kom­men­tar Hvis sand­he­den er il­de hørt

BT - - TOUR DE FRANCE 2015 | DANMARKS TOUR- AVIS -

MAN LÆ­RER AT leve med det. Som sport­sjour­na­list til­hø­rer man en ka­ste i fa­get, der vel kun li­ge hæ­ver sig over det vær­ste slad­der fra de kulør­te uge­bla­des tur­nus. Man læ­rer at træk­ke på skul­dre­ne af dog­ma­ti­ske fo­re­stil­lin­ger om for­mid­dags­d­ruk og doven­skab. Om at væ­re en klap­hat, om kun at kun­ne stille spørgs­må­let: ’ Hvor­dan op­le­ve­de du det der­u­de?’ – og om, at man al­tid spi­ser af den hånd, der fodrer dig. Med an­dre ord, let­te­re an­lø­ben og kor­rum­pe­ret.

Lø­bet skul­le dæk­kes som en kri­mi­nal­hi­sto­rie. Det var op­læg­get, hvil­ket jo lød nemt nok, når nu 1998 hav­de budt på ra­zzi­a­er og afh ørin­ger i ét væk. Det var og­så en øjenåb­ner for, hvad sport kan gø­re og hvil­ken rolle, den har for os. Som ån­de­hul, un­der­hold­ning og et styk­ke even­tyr­ligt is­ce­ne­sat vir­ke­lig­heds­fl ugt.

Der var en syg iro­ni i, at vi i det, der skul­le væ­re ’ for­ny­el­sens Tour’, fi k en genop­stan­del­ses­hi­sto­rie med en ra­sk­meldt kræft pa­tient, som gik hen og vandt lø­bet syv gan­ge. Ja, nav­net var Lan­ce Arm­strong, og selv om ame­ri­ka­ne­rens hi­sto­rie næ­sten var for god til at væ­re sand, var den og­så læn­ge så stærk, at tviv­len kom ham til go­de. HI­STO­RI­EN HAR GEN­TA­GET sig. Ik­ke mindst med dan­ske ak­tø­rer som Mi­cha­el Ras­mus­sen. Den de­tro­ni­se­re­de bjerg­kon­ge har og­så budt ind med en på­stand om, at jour­na­li­ster­ne var med­vi­den­de om hans svin­delnum­mer i 2007, hvor det var snub­len­de tæt på at bli­ve til end­nu en dansk vin­der i Tour de Fran­ce. Ras­mus­sen sy­nes at ha­ve fortrængt, hvor­dan det ( og­så) var dan­ske jour- na­li­ster, der un­der Tour de Fran­ce be­gynd­te at pil­le la­ge­ne af hans løg­ne. Og som og­så hos en be­ty­de­lig del af fanska­ren her­hjem­me blev til­delt en skur­kerol­le i sel­skab med da­væ­ren­de DCU- di­rek­tør Jes­per Wor­re, da Kyllingen blev sendt hjem.

Jour­na­li­stik hand­ler om do­ku­men­ta­tion og ry­gen­de pi­sto­ler. Hver­ken i Ras­mus­sen el­ler Arm­strongs til­fæl­de har de væ­ret der. In­di­ci­er, ja. Men ik­ke hånd­fa­ste be­vi­ser. Hur­ra for den lil­le for­skel. BAG­KLOG­SKA­BEN HAR GO­DE vækst­be­tin­gel­ser. Ik­ke mindst når det gæl-

LØR­DAG 25. JULI 2015 der jour­na­li­stik. I en an­den og langt me­re al­vor­stung re­al­ver­den kan man jo ba­re se, hvor­dan fi nanskri­sen blev født af en vildt­vok­sen­de og sam­men­spist fi nans­sek­tor. Af op­pu­ste­de lå­ne­aft aler og smin­ken­de regn­ska­ber, der send­te os ud i en ny ver­den­sor­den.

Jeg har tit tænkt på, hvor al­le de knald­ham­ren­de dyg­ti­ge, ve­lud­dan­ne­de og in­si­ste­ren­de bu­si­ness- jour­na­li­ster kun­ne over­se fa­re­sig­na­ler­ne her. Selv om jeg nok bur­de vi­de bed­re. Læn­ge­re er der fak­tisk ik­ke fra cy­kel­sport til Ber­nie Ma­doff .

Det er » med num­sen i kla­ske­høj­de « , at man­ge sport­sjour­na­li­ster dæk­ker Al­ber­to Con­ta­dor og Tour- fel­tets øv­ri­ge ryt­te­res gø­ren og la­den. Men de man­ge spe­ku­la­tio­ner om urent tråd er of­te udo­ku­men­te­re­de ryg­ter. Fo­to: Nils Meilvang

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.